Tekst og udgave
forrige næste

Iste sunt leges terre Imbrie quas acceptauerant pociores illius terre si dominus rex consensum suum ad hec uoluerit adhibere uidelicet. ♦

<1> Quicumque humicidium commiserit conuictus emendabit domino regi l. libras Lubicenses et exactori. lx. marcas infra diem et annum\ ♦ <2> Item pro uiolacione/ pacis/ domorum ecclesiarum et placitorum/ conuictus amittet uitam et omnia bona sua ♦ Si uero composuerit cum aduocato emendabit exactori quatuor libras cum dimidia/ ♦ <3> Item quicumque mulierem uiolenter suppresserit amittet uitam conuictus et omnia bona ♦ <4> Item quicumque pro incendio uel spolio conuictus fuerit similiter uitam et omnia bona amittet\ ♦ <5> Item quicumque alicui uiolenciam intulerit/ conuictus/ regi xx libras Lubicenses et exactori. xc. solidos emendabit\ ♦ <6> Item quicumque alicui paruam nauem suam que cimba uel kane dicitur uiolenter desumpserit uel ipsum in ea uerberauerit uel in aquam proiecerit conuict<us> regi ·xx· libras et exactori ·x· solidos emendabit\ ♦ <7> Item quicumque alicui in maioribus nauibus uiolenciam fecerit uitam conuictus et omnia bona amittet\ ♦ <8> Item quicumque bona de naufragio deuoluta ad litus maris/ subtraxerit uel aliud furtum commiserit conuictus uitam et omnia bona amittet\ ♦ <9> Item quicumque siluam domini regis succiderit uitam et omnia bona amittet\ ♦ <10> Item quicumque hominem infra treugas uel post sonam et concordiam factam interfecerit uitam et omnia bona amittet/ ♦ <11> Item quicumque pace priuatum scienter hospitauerit/ uitam et omnia bona amittet ♦ <12> Item quicumque alicui oculum eruerit uel manum uel pedem amputauerit uel perpetuam lesionem de qua homo ad dies suos destructus est regi ·xx· libras et exactori ·xxx· marcas emendabit\ ♦ <13> Item pro ambobus oculis erutis ambabus manibus uel ambobus pedibus amputatis regi ·l· libre et exactori ·lx· marche emendabuntur\ ♦ <14> Item quicumque alteri policem uel nasum uel aurem uel maiores pedicas amputauerit regi ·xx· libras et exactori pro aure xv marcas pro police tantum pro maioribus pedicis tantum et naso triginta marchas/ conuictus emendabit ♦ <15> Item quicumque alicui minores digitos uel minores pedicas unum uel plures amputauerit conuictus regi ·x· libras et exactori pro indice ·xv· marcas et pro auriclari tantum et pro duobus mediis uel ipsorum altero ·vii· marcas cum dimidia emendabit ♦ <16> Item pro simplici wlnere conuictus regi ·iii· libras et exactori ·xxx· solidos emendabit ♦ <17> Item pro wlnere penetrato uel pro wlnere de quo ossa sumuntur conuictus regi quatuor libras et exactori ·xc· solidos emendabit\ ♦ <18> Item pro sicco uerbere uel alapa conuictus regi ·i· libram et exactori ·viii· solidos emendabit ♦ <19> Item quicumque aliquem uerberauerit ossa sibi comminuendo/ conuictus regi ·xx· libras et exactori ·xv· marcas emendabit\ ♦ <20> Item si aliquis alium iuxta proprium aratrum uel in proprio agro uel prato uerberauerit uel wlnerauerit regi ·xx· libras et exactori ·xc· solidos emendabit\ ♦ <21> Item si aliquis aliquem pro wlnere quod sibi ipsi inflixerat causa malicie incausauerit et ad hoc conuictus regi ·x· libras et illi quem incausauit tantum emendabit\ ♦ <22> Item pro rapina annone feni glebarum equorum pecorum uel aliarum quarumcumque rerum conuictus regi ·iii· libras et exactori tantum emendabit\ ♦ <23> Item si aliquis equos/ uel pecora alterius in agro uel pratis suis receperit dicti equi uel pecora per possessorem eorundem a recipiente secundum leges prius conswetas euincantur et si per receptorem eorum ulterius teneantur conuictus ad hoc regi ·iii· libras emendet\ ♦ <24> Item quicumque inique interfecerit equum uel pecus alicuius conuictus soluet actori* dampnum et regi ·xx· libras et exactori tantum ♦ <25> Item quicumque in communi platea edificauerit uel uiam communem impedierit/ conuictus destruat edificium et regi tres libras emendet. et uillanis omnibus ·i· libram\ ♦ <26> Item pro fossatis et sepibus debito tempore non constructis conuictus tres libras regi emendabit\ ♦ <27> Item incausatus pro aliquo istorum antedictorum nichil de bonis suis alienabit antequam se purgauerit uel conuictus emendauerit tam regi quam eciam exactori\ ♦ <28> Item omnis hereditas tam in terris quam in mobilibus semper cedat cognato propinquiori seu cognate. ♦ Si uero aliquem mori contigerit ueros heredes non habentem in terra/ hereditas eius stabit ad diem et annum et si tunc nulli ueri heredes cum sufficienti racione uenirent ipsa hereditas regi cedat perpetuo possidenda ♦ <29> Item pro his omnibus et aliis causis quibuscumque incausatus/ si negauerit per tres fidedignos. proprias terras habentes quos aduocatus duxerit nominandos se purgabit/ quorum trium testimonium in omnibus et singulis ratum et stabile permanebit nisi tota communitas terre contra eos publice reclamauerint et tunc stabunt iudicio domini regis et ipsa causa coram ipso terminetur ♦ <30> Item predicti tres per aduocatum nominati pro humicidio/ uiolacionibus pacis domorum placitorum ecclesiarum/ et maiorum nauium predictorum spoliis wlneribus et membrorum mutilacionibus reum semper unum exponant uel plures\ ♦ <31> Item si aliquis alium pro debitis impetierit et si impetitus negauerit tunc aduocatus in eadem uilla in qua residet impetitus tres fidedignos nominabit qui super dictis debitis discernere teneantur/ conuictus uero pro debitis ipsa debita exsoluat impetenti infra ·xv· dies et emendet regi ·i· libram et si tunc non soluerit/ alia quindena sibi per aduocatum prefigatur et si tunc non soluerit iterum regi ·i· libram emendet et sic deinceps donec dicta debita exsoluantur ♦ <32> Item incausatus pro insolencio si negauerit purget se cum tribus in eodem placito nominatis/ conuictus emendabit regi octo solidos ♦ <33> Item si familia alicuius ab eo discesserit iniuste discedens conuictus emendabit regi ·viii· solidos et exactori tantum ♦ <34> Item si furtum in domo alicuius inuentum fuerit/ domesticus uitam cum omnibus bonis tam uxoris sue quam suis mobilibus et immobilibus amittet. ♦ <35> Item si aliquis pace priuatus fuerit quacunque de causa alia/ amittet uitam et dimidietatem omnium bonorum tam uxoris sue quam suorum tam in terris quam in mobilibus uniuersis ♦ <36> Item si aliquis pace priuatus uel pro aliqua alia causa conuictus fugam dederit similiter dimidietatem omnium bonorum tam uxoris sue quam suorum tam in terris quam in mobilibus uniuersis rex habebit; ♦ <37> Item in tota terra duo placita tantum tenebunt unum uidelicet in Burghæby et aliud in Peterstorp. tercium ante castrum quando per aduocatum fuerint requisiti\ ♦ <38> Item quicumque incausatus fuerit in placito/ in sequenti placito aduocatus tres predictos/ ad discernendum super dicta causa nominabit/ qui in sequenti placito postquam nominati fuerint prout uerius intellexerint discernant eciam de quacumque causa ♦ Si autem aliquis in dictos tres uindicauerit pace sua conuictus sit priuatus.

Nos autem Henricus Potgarden Nicholaus Bullæ Sywardus de Stoberdorp. N. Aben sone. Elardus de Potgarden Tanko Hedden sone Zagge/ Dyræ de Zyarnestorp Bolekæ de Damtestorp Nanne Skowart sone. N. Ringe sporæ/ Elarus/ Sywerus de Zyartendorp/ Wittæ Skelæ døre/ Hasso/ Wolderus/ Cristiernus/ Tanko/ Ouen/ Tydemannus de Golendorp. Sighir de Golendorp. Ianike de Potzen Jerre Riquartsone Jerre de Kopendorp Edde van Kopendorp/ Boye de Kopendorp Petrus Fruh eylen sone/ Bole Peter sone et N. de Denskendorp/ notum facimus uniuersis quod nos/ leges prescriptas acceptauimus et in huius testimonium sigillum terre nostre presentibus duximus apponendum.

11 quas] 0. I. A.

13 humicidium = homicidium.

24 conuiet(us)] conuicti A.

9 altero] alitero A.

27 actori"] exactori A.

11 humicidio = homicidio.

18 soluerit] rettet fra soluitur i A.

21 insolencio] rettet fra insolenciam i A.

23 iniuste] 0. I. A.

7-16 Hele afsnittet Nos autem og ud er skrevet af samme haand men med andet blæk.

Dette er landet Femerns love, som det lands mægtige har godtaget, under forudsætning af, at den herre kongen giver sit samtykke dertil: § 1. Enhver, der begår manddrab, skal, når han er fældet, bøde den herre kongen 50 lybske pund og ombudsmanden 60 mark inden år og dag. § 2. Fremdeles skal den, der er fældet for krænkelse af hus-, kirke- og tingfreden, miste livet og alt sit gods. Men hvis han bilægger striden med fogeden skal han bøde ombudsmanden 4½, pund. § 3. Fremdeles skal enhver, der voldtager en kvinde, miste livet, når han bliver fældet, og alt sit gods. § 4. Fremdeles skal enhver, der bliver fældet for ildspåsættelse eller plyndring på samme måde miste livet og alt sit gods. § 5. Fremdeles skal enhver, der øver vold mod nogen, når han bliver fældet, bøde kongen 20 pund lybsk og ombudsmanden 90 skilling. § 6. Fremdeles skal enhver, der voldelig fratager nogen hans lille skib, der kaldes båd eller kahn, eller som slår ham på denne eller kaster ham i vandet, når han bliver fældet, bøde kongen 20 pund og ombudsmanden 10 skilling. § 7. Fremdeles skal enhver, der øver vold mod nogen på større skibe, miste livet, når han bliver fældet, og alt sit gods. § 8. Fremdeles skal enhver, der bortfører skibbrudent gods, som er drevet i land på stranden, eller begår andet tyveri, miste livet, når han bliver fældet, og alt sit gods. § 9. Fremdeles skal enhver, der forhugger den herre kongens skov, miste livet og alt sit gods. § 10. Fremdeles skal enhver, der dræber en mand under gudsfreden eller efter afslutningen af en overenskomst om forlig og enighed miste livet og alt sit gods. § 11. Fremdeles skal enhver, der vidende huser en fredløs, miste livet og alt sit gods. § 12. Fremdeles skal enhver, der udriver en andens øje eller afhugger hans hånd eller fod eller tilføjer ham varig beskadigelse, af hvilken manden, sålænge han lever, er lemlæstet, bøde kongen 20 pund og ombudsmanden 30 mark. § 13. Fremdeles skal der for udrivelse af begge øjne og for afhugning af begge hænder eller begge fødder bødes kongen 50 pund og ombudsmanden 60 mark. § 14. Fremdeles skal enhver, der afhugger en andens tommelfinger eller næse eller øre eller storetå, bøde kongen 20 pund og ombudsmanden for øret 15 mark, for tommelfingeren ligesåmeget, for storetåen ligesåmeget og for næsen 30 mark, når han bliver fældet. § 15. Fremdeles skal enhver, der afhugger en andens øvrige fingre eller øvrige tæer, en eller flere, når han bliver fældet, bøde kongen 10 pund og ombudsmanden for pegefingeren 15 mark, og for lillefingeren ligesåmeget og for de to midterste fingre eller en af dem 7½ mark. § 16. Fremdeles skal den, der bliver fældet for at have tilføjet en anden et almindeligt sår, bøde kongen 3 pund og ombudsmanden 30 skilling. § 17. Fremdeles skal den, der bliver fældet for at have tilføjet en anden et sår, der trænger igennem, eller for et sår, hvoraf der udtages bensplinter, bøde kongen 4 pund og ombudsmanden 90 skilling. § 18. Fremdeles skal den, der bliver fældet for at have tilføjet en anden et tørt hug eller en ørefigen, bøde kongen 1 pund og ombudsmanden 8 skilling. § 19. Fremdeles skal enhver, der slår en anden, idet han knuser hans knogler, når han bliver fældet, bøde kongen 20 pund og ombudsmanden 15 mark. § 20. Fremdeles hvis nogen slår en anden ved siden af hans egen plov eller på hans egen mark eller eng eller sårer ham, skal han bøde kongen 20 pund og ombudsmanden 90 skilling. § 21. Fremdeles hvis nogen af ondskab anklager en anden for (at have tilføjet ham) et sår, som han har tilføjet sig selv, og bliver fældet, skal han bøde kongen 10 pund og ham, som han har anklaget, ligesåmeget. § 22. Fremdeles for bortførelse af korn, hø, tørv, heste, kreaturer eller hvilkesomhelst andre ting, skal den, der bliver fældet, bøde kongen 3 pund og ombudsmanden ligesåmeget. § 23. Fremdeles hvis en optager en anden mands heste eller kreaturer på sin mark eller eng, skal de nævnte heste eller kreaturer tilbagesøges fra sammes besidder, der har optaget dem, i overensstemmelse med de tidligere tilvante love, og hvis de tilbageholdes yderligere af den, der har optaget dem, skal han, når han er fældet, bøde kongen 3 pund. § 24. Fremdeles skal enhver, der på ubillig vis dræber en andens hest eller kreatur, når han bliver fældet, bøde sagvolderen skaden og kongen 20 pund og ombudsmanden ligesåmeget. § 25. Fremdeles skal enhver, der bygger på fælles grund eller indsnævrer offentlig vej, når han bliver fældet, nedrive bygningen og bøde kongen tre pund, og alle bymænd 1 pund. § 26. Fremdeles for grave og hegn, der ikke er opført til behørig tid, skal enhver, der bliver fældet, bøde kongen 3 pund. § 27. Fremdeles skal den, der er blevet anklaget for nogen af de ovennævnte ting, ikke afhænde noget af sit gods, førend han har renset sig eller, efter at være blevet fældet, har bødet såvel til kongen som til ombudsmanden. § 28. Fremdeles skal al arv såvel i jorder som i løsøre altid tilfalde den nærmeste mandlige eller kvindelige slægtning. Men hvis en dør uden at have sande arvinger i landet, skal hans arv stå år og dag, og hvis der selv da ikke skulle komme nogle sande arvinger med tilstrækkeligt bevis, skal arven tilfalde kongen at besidde evindelig. § 29. Fremdeles skal den, der er anklaget for alle disse sager og alle mulige andre, dersom han nægter, rense sig ved hjælp af tre troværdige mænd, der har egen jord, og som fogeden lader udnævne: disse tre troværdige mænds vidnesbyrd skal stå ved magt og gyldighed i alle ting, hver og en, hvis ikke hele landet offentlig gør indsigelse mod dem, og så skal de stå til den herre kongens dom, og sagen skal afsluttes for ham. § 30. Fremdeles skal de tre fornævnte, som er udnævnte af fogeden for manddrab, for krænkelser af hus-, ting- og kirkefreden og for plyndringer af fornævnte større skibe, sår og legemsbeskadigelser altid udpege een skyldig eller flere. § 31. Fremdeles hvis nogen kræver en anden for gæld, og hvis den, mod hvem der rejses krav, nægter, så skal fogeden udnævne tre troværdige mænd fra samme landsby, i hvilken den, der kræves, bor, og de skal træffe afgørelse angående nævnte gæld; men den, der bliver fældet for gælden, skal betale sagsøgeren gælden inden for 15 dage, og han skal bøde kongen I pund, og hvis han da ikke betaler det, skal fogeden sætte ham en ny frist på 15 dage, og hvis han da ikke betaler det, skal han igen bøde kongen 1 pund og således fremdeles, indtil nævnte gæld udbetales. § 32. Fremdeles skal den, der bliver anklaget for uhøviskhed, hvis han nægter, rense sig med tre troværdige mænd udnævnt på samme ting, og hvis han bliver fældet, skal han bøde kongen 8 skilling. § 33. Fremdeles, hvis ens undergivne forlader en, skal den, der med urette går bort, hvis han bliver fældet, bøde kongen 8 skilling og ombudsmanden ligesåmeget. § 34. Fremdeles hvis tyvekoster bliver fundet i en andens hus, skal husets beboer miste sit liv og sit og sin hustrus rørlige og urørlige gods. § 35. Fremdeles hvis en bliver fredløs ligegyldigt af hvilken anden grund, skal han miste livet og halvdelen af alt gods tilhørende såvel hans hustru som hans børn og såvel i jorder som i alt løsøre. § 36. Fremdeles hvis en fredløs eller en, der er fældet af en anden grund, begiver sig på flugt, skal kongen ligeledes have halvdelen af alt gods tilhørende såvel hans hustru som hans børn såvel i jorder som i alt løsøre. § 37. Fremdeles skal de i hele landet kun have to ting, nemlig eet i Burghæby og et andet i Peterstorp og et tredje foran borgen, når de bliver stævnet dertil af fogeden. § 38. Fremdeles skal fogeden, når nogen bliver anklaget på tinge, på det følgende ting udnævne de tre fornævnte for at træffe afgørelse angående nævnte sag, og de skal på det følgende ting, efter at de er udnævnt, træffe afgørelse i overensstemmelse med deres bedste overbevisning, uanset hvilken sag det drejer sig om. Men hvis nogen gør ophævelser mod de nævnte tre, skal han være berøvet sin fred, hvis han bliver fældet.

Vi Henrik Puttgarten, Nicolaus Bulle, Siegward af Staberdorf, Nicolaus Abenson, Elard af Puttgarten, Tanke Heddenson, Zagge, Dyre af Sahrensdorf, Boleke af Dahmestorp; Nanne Skowartson, Nicolaus Ringespore, Eler, Siegward af Sartjendorf, Witte Skeledøre, Hasse, Walter, Kristian, Tanke, Ove, Tidemand af Gollendorf, Sighir af Gollendorf, Jannike af Püttsee, Jerre Rikardsson, Jerre af Koppendorf, Edde af Koppendorf, Boje af Koppendorf, Peter Fruheylenson, Bole Peterson og Nicolaus af Dänschendorf gør vitterligt for alle, at vi har vedtaget foranskrevne love, og til vidnesbyrd herpå har vi ladet vort lands segl hænge under dette brev.