Tekst og udgave
forrige næste

Woldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens cernentibus salutem in domino sempiternam ♦ Ex insinuacione querulosa. uenerabilis patris domini Iohannis. episcopi Ripensis didicimus. quod non nulli clericorum. sue dyocesis quandoque per aduocatos nostros seu officiales quandoque etiam per alios laycos. nullo contra eos iuris canonici quo incausati defendi habent uel conuinci ordine obseruato. ad iudicia secularia trahuntur capiuntur et capti uinculis innodantur ♦ Unde cum singulis et precipue ecclesie dei ad iuris sui obseruanciam. obligamur ipso rumque grauaminibus. et iniuriis uelimus inquantum poterimus obuiare/ sub optentu gracie nostre districte prohibemus ne quis officialium nostrorum seu ciuium ciuitatis alicuius uel aliorum quorumcumque laycorum aliquem de clericis memoratis. ad forum seculare trahere seu capere uel captum tenere presumat nisi in recenti excessu. uel facinore publico. racione quorum. de iure capi debeat deprehensum. et tunc ad primam requisicionem/ eiusdem domini episcopi uel sui officialis quicumque fuerit/ sibi tradatur per ipsum iuxta commissi excessus exigenciam puniendus/ ♦ Siquis autem huic prohibicioni nostre/ attemptauerit contraire ulcionis regie periculum se non dubitet incursurum. ♦ In cuius rei testimonium. sigillum nostrum presencibus duximus apponendum. ♦ Datum Sønderburgh Alsie. anno domini millesimo trescentesimo uicesimo sexto festo beati Mathei apostoli in presencia nostra/ presencibus dilecta matre nostra domina/ Alheyde ducissa Iucie/ dominis Abel auunculo nostro dilecto et Thrugillo Pæter sun placito nostro iusticiario presidente.

Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.

Fra den ærværdige Fader Hr. Jens, Biskop af Ribe, har vi modtaget en Klage, hvoraf vi har erfaret, at nogle Gejstlige i hans Stift slæbes for verdslige Domstole, fængsles og lægges i Lænker, snart af vore Fogeder eller Embedsmænd, snart ogsaa af andre verdslige, under Krænkelse af den kanoniske Retsorden, efter hvilken de anklagede skal forsvare sig og overbevises. Da vi overfor enhver, og især overfor Guds Kirke, er forpligtet til at overholde dens Ret, og da vi, saa vidt vi kan, har til Hensigt at imødegaa deres Byrder og Forurettelser, forbyder vi derfor strengt under vor Naades Fortabelse, at nogen af vore Embedsmænd eller af Borgerne i nogen Stad eller nogen anden verdslig fordrister sig til at slæbe en af de omtalte Gejstlige for en verdslig Domstol, eller fængsle ham, eller holde ham fængslet, undtagen naar han gribes paa fersk Gerning eller i en aabenbar Misgerning, for hvilken han med Rette bør fængsles, og saa skal han, saa snart det forlanges, udleveres til samme Hr. Biskop eller hans Foged, hvem det nu er, for at modtage Straf af ham i Overensstemmelse med, hvad Forbrydelsen kræver. Hvis nogen forsøger at optræde imod dette vort Forbud, skal han ikke være i Tvivl om, at han vil løbe Fare for at paadrage sig kongelig Hævn. Til Vidnesbyrd om dette har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev.

Givet i Sønderborg paa Als i det Herrens Aar 1326 paa Apostlen Mathæus' Dag i vor Nærværelse og i Nærværelse af vor kære Moder Adelheid, Jyllands Hertuginde, vor kære Onkel Hr. Abel og Hr. Troels Pedersen, der fører Forsædet i vort Retterting.