© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
(A:)
Decursis autem annis decem et Hamundo defuncto recepit iterum super eisdem bonis ipsa Ingeburg alias centum marcas argenti similes et percepcionem fructuum in elemosinam ad profectum anime sue liberaliter conferens. promisit in data fide quod redempcionem eiusdem pignoris sui expediret cicius per semet ipsam. obligauitque heredes suos in casu quo redempcionem morte preuenta non faceret quod ipsi eam ad integrum cum ducentis marcis puri argenti ponderis Coloniensis efficerent infra terminum a die defunccionis sue continuum aut eciam scotarent monasterio ipsa bona cum attinenciis omnibus ad possessionem perpetuam in solutum dicti argenti.
(B:)
Deinde post mortem domini Hamundi anno domini 1326 eadem Ingeborgh relicta eius iterum alias centum marcas consimiles in pondere et argentis de nouo recepit super eisdem bonis cum obligacione quod quanto cicius posset ea per semet ipsam redimeret integraliter et perfecte et si morte preuenta id non efficeret ex tunc heredes eius infra terminum/ a tempore mortis sue continuum ipsa bona plene et integre pro memorata quantitate argenti redimere deberent aut ea cum attinenciis suis omnibus assignare et scotare monasterio in solutum ad possessionem perpetuam/ ♦ Nota quod hec Ingeburgis contulit in elemosi nam monasterio omnes fructus redditus et prouentus de istis bonis interim sua mera liberalitate et sine omni pacto in sortem principalis debiti minime computandos.
(C:)
Decursis autem decem annis et domino Hamundo defuncto predicta Ingeburgis alias centum marcas puri argenti de nouo recepit per Iohannem Nicolai dictum Hywiting filium filie sue et obligauit iterum secundo dicta bona titulo pigneris pro cc marcis puri argenti ad pondus Coloniense/ omnibus insimul computatis promilttens fide sua quod redempcionem eorum acceleraret et faceret per semet ipsam et si morte preuenta non faceret extunc heredes sui eam efficerent plene et integre infra terminum a die defunccionis sue continuum/ aut eciam infra idem tempus traderent et scotarent monasterio prefata bona omnia cum suis adiacenciis omnibus in solutum dicti argenti et ad possessionem perpetuam/ ♦ Percepcionem uero fructuum ex eis inpigneracione pendente dedit monasterio ectam mera liberalitate sua in elemosinam ad profectum anime sue.
26 preuenta] herefter overstreget ipsum i ms.
5: cf. 1316.
Da ti Aar var gaaet, og Hamund var død, fik samme Ingeborg atter 100 Mark Sølv af samme Slags paa det samme Gods, og idet hun gavmildt gav alle Indtægterne som Almisse til Gavn for sin Sjæl, afgav hun paa Tro og Love Løfte om, at hun hurtigt selv vilde indløse samme Pant, og hvis hun af Døden skulde blive forhindret i at indløse Pantet, forpligtede hun sine Arvinger til fuldtud at gøre det med 200 Mark lødigt Sølv efter Kølnervægt til første Termin efter hendes Dødsdag; i modsat Fald skulde de som Betaling af de nævnte Penge skøde Klostret Godset med alt Tilliggende som at besidde til evig Tid.
Efter Hr. Hamunds Død modtog samme Ingeborg, hans Enke, dernæst i det Herrens Aar 1326 igen andre hundrede Mark af samme Vægt og Sølv paa det samme Gods, idet hun forpligtede sig til hurtigst muligt selv at indløse det fuldstændigt og ganske, og hvis hun blev forhindret heri af Døden, skulde hendes Arvinger indløse det fuldt og helt for den nævnte Pengesum til første Termin efter hendes Død, eller ogsaa skulde de som Betaling overdrage og skøde det med alt Tilliggende til Klostret som Ejendom til evig Tid. Bemærk, at denne Ingeborg i Mellemtiden gavmildt og uden Betingelse skænkede alle Afgrøder, Indtægter og Afkastelser af Godset, hvilket ikke skulde fradrages Hovedstolen.
Da ti Aar var gaaet, og Hr. Hamund var død, modtog fornævnte Ingeborg atter andre hundrede Mark lødigt Sølv gennem sin Dattersøn Jens Nielsen kaldet Hvidding og satte for anden Gang det nævnte Gods som Pant for to Hundrede Mark lødigt Sølv efter Kølnervægt, alt iberegnet, idet hun paa Tro og Love afgav Løfte om, at hun vilde fremskynde dets Indløsning og selv vilde foretage den, og hvis hun blev forhindret heri af Døden, skulde hendes Arvinger foretage den fuldt og helt til første Termin efter hendes Dødsdag, eller ogsaa skulde de inden samme Termin overdrage og skøde Klostret det fornævnte Gods med alt Tilliggende som Betaling af Pengene og til evigt Eje. Hun skænkede ogsaa gavmildt Klostret Indtægterne af det under Pantsættelsen som Almisse til Gavn for sin Sjæl.