© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Cristoforus dei gracia. Danorum Sclauorumque rex. atque dux Estonie. omnibus presencia conspecturis. salutem in domino sempiternam. ♦ Ob specialem dilectionem quam ad uiros honorabiles uiros Rozstoccenses. ex sincero affectu gerimus. et pro ipsorum fidelibus seruiciis et diuersis beneficiis. ac honestatibus. nobis sepius exhibitis et inpensis. scire uolumus uniuersos. tam posteros quam presentes. quod dictis ciuibus de Rozstoch. cum consensu. nostrorum filiorum predilectorum. scilicet. Erici. Ottonis et Woldemari. et de prudentum consiliariorum consilio. speciales gracias infrascriptas. conferimus tenore presencium. et concedimus. per totum regnum nostrum. temporibus perpetuis duraturas. et penitus obseruandas. ♦ <1> Primo. quod ipsi supra terram nostram Schone/ uidelicet. ad nundinas nostras ibidem. in Sko- nøre ac Falsterbode. et ubique locorum. et circumquaque. prout eis expediens fuerit. cum nauibus suis. mercibus. ac bonis suis omnibus. libere et secure poterunt. nauigio declinare. bona sua quecumque fuerint. si sit festiua dies aut ferialis. absque excessu aliquo. supra terram exnauigare. et eadem bona per currus proprios. uel ab hominibus regni nostri conducendos. ad vittas. suas adducere et apportare. ♦ <2> Insuper vittas suas cum mercimoniis suis colendi. aduocatum eorum ibidem habendi. coram ipso omnia debita. rixas. et quoslibet excessus. ac singula iudicandi et penitus terminandi excepto iudicio. scilicet manus et colli. liberam in perpetuum habebunt facultatem. ♦ <3> Ceterum. nullus Danus. Noricus. aut alius extraneus quicumque predictos ciues de Rozstoch. ubicumque locorum fuerint. debebit inculpare. nisi coram ipsorum aduocato iam dicto. ♦ Qui quidem aduocatus. talem iusticiam utrobique faciet. qua ciuitas Rozstoch/ comprehensa est ab antiquo. ♦ <4> Item prememorati ciues de Rozstoch. secundum libitum sue uoluntatis. uendere poterunt in vittis suis. sua bona quecumque fuerint. scilicet laneum pannum et telam. aut ceruisiam. et alias res quascumque cuicumque uoluerint. et uenundare. cum libra et mensura. secundum consuetudinem terre nostre Schone. ceruisiam suam cum crusibulis propinando. prout eis commodius et utilius uidebitur expedire. ♦ <5> Iterum quandocumque ciues de Rozstoch prefati. de terra nostra Schone. cum bonis suis uelificare uoluerint. tunc dabunt suum iustum thelonium. quod dare consueuerant ab antiquo. et bona sua quecumque fuerint. per currus proprios. aut precio conducendos. absque festiuo excessu aliquo. quod in wlgo sunder hillich brøke dicitur. ad naues suas ducere poterunt secundum omnem ipsorum uoluntatem. ♦ Eciam quicumque ciuium de Rozstoch cum bonis suis scilicet tela aut aliis mercibus suis. ad nundinas in regno nostro alias. de terra nostra Schone declinare proposuerit. det suum iustum thelonium et antiquum. et uelificet absque omni impedimento ubicumque sibi uidebitur expedire. ♦ <6> Item dictis ciuibus de Rozstoch concedimus plenam potestatem per presentes ad nos et regnum nostrum Dacie uniuersum. secure ueniendi. ibidem moram trahendi. mercimonia sua exercendi. et inde libere et pacifice cum bonis et mercibus suis ex- pedite recedendi. thelonio tamen ipsorum iusto et antiquo prius erogato. ♦ Et quicumque ciuium de Rozstoch. casu ex inopinato sub partibus et corona regni nostri Dacie naufragium aliquod faceret et pateretur omnia bona sua que recolligere et arripere poterit. cum omni securitate in perpetuum optinebit et ad sua bona reuertendi et exinde recedendi. ac ipsa optinendi et saluandi. liberam habebunt facultatem. ♦ <7> Preterea porrigimus presentibus et donamus. ciuibus de Rozstoch sepedictis. quod ipsi per uniuersum regnum nostrum Dacie. ut regni nostri incole ciuitatenses et coinhabitatores. ab omni theloneo esse debent liberi. quiti et omnino soluti. excepta terra nostra Schone. ubi suum iustum theloneum dabunt. quod ab antiquo dare consueuerunt. ♦ Lastadien eciam recipere poterunt in regno nostro ubicumque uolunt. ♦ <8> Postremo/ si incommoda et pericula eorundem ciuium de Rozstoch. quod absit. agere curaremus. tunc omnes ciues de Rozstoch. ubicumque locorum in regno nostro existentes premunire debeamus. et eisdem ad quindenam preintimare. ut ipsi medio tempore ad propria cum suis nauibus et bonis possint nauigio declinare. ♦ Sic simili modo. consules ciuitatis Rozstoch sepedicte. nobis. nostrique regni incolis. ac mercatoribus facient uiceuersa. ♦ Prohibentes firmiter in hiis scriptis. ne quis aduocatorum nostrorum. nec quisquam hominum. prenominatos ciues de Rozstoch. in omnibus premissis articulis presumant aliquatenus inpedire. sicut nostram regiam ulcionem euitare uoluerint et uindictam. ♦ Testibus hiis presentibus. Euerhardo Molteken. Hinrico Buschen militibus. domino Boecio cappellano nostro. cum aliis uiris pluribus fidedignis. ♦ Ut autem hec amicabilis nostra concessio et munificencia. firmitatem et robur perpetuum obtineat. et ne a nobis nostrisque heredibus aut successoribus quibuscumque infringatur. duximus presentem paginam sigilli nostri robore firmiter roborandam. ♦ Datum Rozstoch. anno domini. millesimo. ccco. xxo. octauo. in die beati Iacobi apostoli. in presencia nostra.
18 Cristoforus] Christophorus Ab og Ac.
— Sclauorumque] Slauorumque Ab.
20 Rozstoccenses] Rozstokcenses Ab.
23 Rozstoch)] Rozstock Ab; Rozstok Ac.
28 Schone] Schøne Ab.
— Skonøre] Schønøre Ab.
1 Falsterbode] Falsterbøde Ab.
— ubique] ubicumque Ac.
8 terminandi)] dandi Ac.
9 facultatem] libertatem Ab.
11 Rozstoch] Rozstok Ab som overalt i det følgende.
17 uenundare] uenundari Ab og Ac.
18, 20 og 26 Schone] Schøne Ab.
8 regni nostri] nostri regni Ab.
10 Schone] Schøne Ab.
19 nec] aut Ab.
22 Molteken] Molteke Ab og Ac.
— Buschen] Busche Ab og Ac.
27: cf. Dipl. Dan. 2. rk. I nr. 38; V nr. 366 og 1313 23. nov.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge og Estlands Hertug, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Paa Grund af den særlige Kærlighed, som vi med oprigtig Følelse nærer til de agtværdige Mænd i Rostock baade for deres tro Tjeneste og for forskellige Velgerninger og Æresbevisninger, som de ofte har vist og ydet os, vil vi, at alle, saavel nulevende som tilkommende, skal vide, at vi med Samtykke af vore elskede Sønner Erik, Otto og Valdemar og med Raad af vore kloge Raader, med dette Brev overdrager og tilstaar nævnte Borgere i Rostock nedenfornævnte særlige Naadesbevisninger, som skal gælde overalt i vort Rige til evig Tid og overholdes paa ethvert Punkt. <1> For det første at de med deres Skibe, Købmandsvarer og alt deres Gods frit og sikkert kan komme sejlende til vort Land Skaane, nemlig til vore Markeder der i Skanør og Falsterbo og hvorsomhelst det ellers er dem belejligt, og uden nogen Bøde, hvis det er en Helligdag eller en Festdag, kan udlosse deres Gods uanset dettes Art og føre eller bringe samme Gods til deres Fed paa egne Vogne eller paa Vogne, som de har lejet hos vort Riges Indbyggere. <2> Desuden skal de til evig Tid have fri Lejlighed til at benytte deres Fed til deres Varer og til at have deres Foged der og i hans Nærværelse paadømme og afgøre alle Sager om Gæld, Trætte og enhver Slags Lovovertrædelse blot undtaget Haands- og Halsretssager. <3> Desuden skal ingen Dansker eller Nordmand eller nogen anden Fremmed kunne rette Anklager mod førnævnte Borgere fra Rostock, hvor de end maatte befinde sig, undtagen for deres omtalte Foged. Samme Foged skal overfor begge Parter anvende den Ret, som Staden Rostock har brugt fra Arilds Tid. <4> Fremdeles maa nævnte Borgere fra Rostock efter Forgodtbefindende paa deres Fed sælge deres Varer, uanset deres Art, nemlig Uld, Klæde, Linned, Øl eller hvadsomhelst andet til hvem, de vil, og falbyde dem efter Pund og Maal i Overensstemmelse med vort Land Skaanes Sædvane; de maa ogsaa udskænke Øl i Krus, saafremt det synes dem bekvemmere og fordelagtigere. <5> Naar fremdeles omtalte Borgere fra Rostock vil sejle bort fra vort Land Skaane med deres Varer, skal de betale den retmæssige Told, som de har været vant til fra Arilds Tid, og deres Gods, hvad det end maatte være, maa de paa egne eller lejede Vogne uden nogen Forseelse mod Helligdagen, hvad der paa Folkesproget hedder uden Helligdagsbrøde, til deres Skibe ganske som de vil. Og hvis en Borger fra Rostock vil rejse fra vort Land Skaane til andre Markeder i vort Rige med sit Gods, nemlig Linned eller andre Varer, skal han betale den retmæssige og sædvanlige Told og uden nogen Forhindring sejle, hvorhen han vil. <6>. Fremdeles giver vi med dette Brev nævnte Borgere i Rostock frit Lejde til at komme til os og hele vort Rige Danmark, at opholde sig der og drive Købmandshandel og til uhindret at drage derfra i Frihed og Fred med deres Gods og Varer, dog efter først at have erlagt den retmæssige og sædvanlige Told. Og hvis en Borger fra Rostock ved en uventet Hændelse lider Skibbrud under vort Rige Danmarks Strande og Omraade, maa han for bestandigt og i Tryghed beholde alt det Gods, som han kan samle sammen og redde, og faa Frihed til at vende tilbage til sit Gods og atter tage bort derfra og til at faa det og redde det. <7> Desuden overrækker vi med dette Brev og skænker oftnævnte Borgere i Rostock, at de i hele vort Rige Danmark skal være aldeles fritagne og undtagne fra al Told, ligesom vort Riges Borgerstand og andre Bymænd, undtagen i vort Land Skaane, hvor de skal erlægge den retmæssige Told, som de fra Arilds Tid har været vant til at give. Og Ballast maa de indtage, hvor de vil i vort Rige. <8> Til Slut hvis vi skulde tænke paa at paaføre samme Borgere fra Rostock nogen Ubehagelighed eller Risiko — det være langtfra — saa skal vi advare alle Borgere fra Rostock, hvorsomhelst i vort Rige de end opholder sig, og underrette dem 15 Dage forinden, saa at de i Mellemtiden kan vende tilbage til deres eget Land med deres Skibe og Gods. Paa samme Maade skal Raadmændene i oftnævnte Stad Rostock i omvendt Tilfælde handle overfor os og vort Riges Indbyggere og Købmænd. Vi forbyder strengt med dette Brev, at nogen af vore Fogeder eller nogen Mand fordrister sig til paa nogen Maade at forhindre føromtalte Borgere fra Rostock med Hensyn til alle førnævnte Paragraffer, saafremt han vil undgaa vor kongelige Hævn og Straf. Vidner til dette er Ridderne Eberhard Moltke og Henrik Busche og vor Kapellan Hr. Bo samt adskillige andre troværdige Mænd. Og for at denne vor venskabelige Indrømmelse og Gave kan opnaa evig Fasthed og Styrke og ikke skal brydes af os og vore Arvinger eller Efterfølgere, har vi ladet dette Brev bekræfte med vort Segls Værn. Givet i Rostock i det Herrens Aar 1328 paa Apostelen St. Jakobs Dag i vor Nærværelse.