Tekst og udgave
forrige næste

Ludowicus dei gracia/ Romanorum imperator/ semper augustus/ illustribus Erico/ et Iohanni/ ducibus Saxonie/ fidelibus suis dilectis/ graciam suam et omne bonum. ♦ Quum nobiles uiri/ Gerhardus/ et Iohannes comites in Holtsatzen/ illustrem Ottonem/ regem Dacie/ fidelem et affinem nostrum karissimum/ sincere nobis dilectum/ de magna parte regni sui/ ad ipsum iure hereditario legittime deuoluti/ contra deum et iusticiam/ temere spoliarunt/ ob quod nos/ cum cunctis imperii fidelibus/ ipsum iuuare uolumus/ ad quod iure/ et ex contracte affinitatis uinculo astringimur/ ut a dictis comitibus bona sua recuperet supradicta. quare fidelitatem uestram affectuose multum requirimus et rogamus/ quatinus/ dictum Ottonem/ ac gentem suam/ si per loca/ seu territoria uestra/ ipsum/ uel gentem suam seu nuncios/ transire contingerit/ nostro promoueatis intuitu et amore/ ipsis pro sua pecunia/ detis expensas pro sua neccessitate eis neccessarias/ transeundo/ et eciam/ eum/ et quando uoluerint redeundo/ stipendarios/ et gentes aduersariorum suorum/ si eos per loca/ seu territoria uestra/ transire contigerit/ rursus impedientes/ fauoris nostri perpetuum ob respectum. ♦ Datum Nurenberg/ feria quarta/ post Quasimodi geniti. regni nostri anno uicesimo. imperii uero septimo\

Ludvig, af Guds nåde romernes kejser og rigets forøger, til de berømmelige hertuger af Sachsen, Erik og Johan, hans kære trofaste mænd, nåde og ønsket om alt godt.

Da de velbyrdige mænd, Gerhard og Johan, grever i Holsten, uden grund imod Gud og retfærdighed har berøvet den berømmelige kong Otto af Danmark, vor tro og kære os elskelige pårørende, en stor del af hans rige, som ifølge arveret lovligt er tilfaldet ham, vil vi af den grund bistå ham med alle kejserrigets tro mænd, hvad vi efter retten og som følge af det indgåede svogerskab har pligt til, for at han kan generhverve sit ovennævnte gods fra de nævnte grever. Af den grund opfordrer og beder vi Eder, tro mænd, meget indtrængende om, at I af hensyn og kærlighed til os støtter nævnte Otto og hans folk, dersom han eller hans folk og sendebud rejser gennem Eders lokaliteter eller lande, at I mod betaling forsyner dem med det nødvendige til deres underhold under deres henrejse og ligeledes når de vil rejse tilbage, og at I derimod under stedse hensyntagen til vor gunst lægger hindringer i vejen for deres modstanderes lejetropper og folk, dersom de kommer til at rejse gennem Eders lokaliteter og lande. Givet i Nürnberg onsdagen efter Quasimodogeniti i vort kongedømmes 20. og i vort kejserdømmes 7. år.