© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wir von gots gnaden Otte. juncherre z{ue} Denemarcken. hertzoge zu Lalande vnd zu Estlande. bekennen offinbar an disim brife gegen allen den d{ye} in sehen vnd horn lesen. daz wir mit vorrate vnd bedachten mute. hon gesatz vnd setzen zu eynem phande. dem ediln manne grafin Iohans z{ue} Henninberg vnsirm liben oheym. daz lant z{ue} Morse. mit sinen rechten. vor zuer tusint marg lotiges silbers. dy wir vme geben sollin vnd wollin vmme sine erbeyt dy her durch vnsirn willin hot. gegen den grafin zu Holtzatzin ♦ Ist daz her daz brenget zu eyme ende daz dor vz eyn sune wirt vnd daz der crig wirt vericht sa sal vme daz lant sten als ez vorsprochen ist vor d{ye} zwer tusint lotige marg. mit sulcher bescheydinheit. ♦ Waz da geltis indem lande geuellit von rechter gulte. daz sal her zu male vf nemen. vnd sal vns daz halbiz abe rechen von den zuertusint markin. daz andir halbeteyl sol her vme behaltin z{ue}it siner koste vnd siner zerunge. ♦ Wer abr daz wir eyne bete setzten. gemeynliche vbir alliz kuningriche des sal her vns g{ue}nnen ouch in dem lande. vnd waz dan dor inne geuellt. von korne. specke. butern. vnd golte odir silber daz sal her alliz vf nemen. vnd sal vns daz abe rechen von dem vorsprochen gelte. ♦ Ez ist ouch gered. alle d{ye} bruche d{ye} indem lande geuallin d{ye} sullin alle vme werden vnd nicht vns. ♦ Wer ouch daz der selbe Johans vnsir oheym abe ginge vnde sturbe des got nicht wolle. sa sulde daz lant zu eyme phande geuallin. vf sine rechte erben. mit allin rechten als wir s{ye} vme gesatz habn. ♦ Dirre dinge sint gezuge. dy vrome wisin man. her Gerlach der probist z{ye} Erre. herre Ige vnsir canciler. Boecius Falke. Andreas Augheessun Syfridus von Oribyy. Arnoldus von Heruorde vnser scriber. d{ye} hir b{ye} sint gewest habn daz geteydinget gesehn vnd gehort. ♦ Gegebn noch gots geburt druzehinhundirt iar indem xir vnd drizigesten iare. z{ue} Saxecopinch. an dem dinstage noch Petri vnd Pauli. vndir vnsirm insigel. daz hij an ist gehangen dor vnte wol bewart.
23 vme] nasalstreg over v A.
8 von] vonl A.
Vi Otto, af Guds nåde junker af Danmark, hertug af Lolland og Estland, erkender offentligt med dette brev overfor alle, som ser og hører det læse, at vi med overlæg og velovervejet sind har sat og sætter landet Mors med sine rettigheder i pant til den ædle mand, grev Johan af Henneberg for 2000 mark lødig sølv, som vi skal og vil give ham for hans møje, som han ved vor vilje har, mod greven af Holsten. Sker det, at han gennemfører, at der bliver fred, og at krigen bilægges, så skal landet stå ham i pant, som føromtalt for de 2000 mark på følgende vilkår: hvad der ydes i landet af ret oppebørsel, det skal han oppebære og afkorte os halvdelen i de 2000 mark, den anden halvdel skal han beholde for sine omkostninger og fortæring. Men sker det, at vi lægger en almindelig bede over hele kongeriget, skal han tilstå os den også i det land, og hvad der så oppebæres der af korn, flæsk, smør og afgifter eller sølv, det skal han altsammen oppebære og skal afkorte det i omtalte sum. Der er også aftalt, at alle de bøder, som falder i landet, alle skal tilhøre ham og ikke os. Sker det også, at samme Johan, vor onkel, afgår ved døden, hvad Gud forbyde, så skal landet som pant tilfalde hans rette arvinger med alle rettigheder, således som vi har pantsat ham det. Vidner herom er de retskafne vise mænd, hr. Gerlag, provst til Ærø, hr. Ige, vor kansler, Bo Falk, Anders Ovesen, Sigfred af Oreby, Arnold af Herfort, vor skriver, som har været til stede herved, har aftalt det, set og hørt det. Givet efter Guds byrd 1334 i Sakskøbing om tirsdagen efter Peters og Paulus' dag under vort segl, som er hængt under, dermed vel sikret.