© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dilectis sibi in Christo conciuibus suis uniuersis/ consules ciuitatis Sleswicensis salutem et de dileccione mutua semper in domino gratulari/ ♦ Ex officii nostri debito obligamur quantum diuina nobis gracia concesserit. communi nostrorum conciuium utilitati sollicitudine salubris consilii intendere. consuetudines ipsorum racionabiles et proficuas stabilire ac ritus reprobabiles processu temporis obnoxios exstirpare/ ♦ Hinc est quod nos pro communi bono consuetudines ciuitatis nostre sollicita consideracione pertractantes inuenimus inter alias quandam consuetudinem communi utilitati contrariam et notabiliter onerosam. uidelicet quod conciues nostre ciuitatis pueros suos nuptui mancipantes. in sollempnitate nupciarum consueuerunt fere tantum expendere. quantum ipsis pueris sufficiebat postmodum ad perpetuam sustentacionem futuri temporis erogare. ob cuius consuetudinis diutinam obseruanciam tota ciuitas suis exsistit euidenter facultatibus imminuta/ ♦ Nos igitur abusionem tam exosam tamque dampnabilem superbie fomite educatam cassare cupientes et in melius reformare. conuocatis nostre ciuitatis pericioribus ac cum ipsis super hoc communicato consilio ex concordi eorundem deliberacione unanimique consensu ordinauimus statuimus et firmiter demandamus quod quicumque conciuium nostrorum decetero in ciuitate nostra suas uel pueri sui nupcias uoluerit celebrare. ipsas cum duorum dierum expensis faciat nec post hoos duos dies aut ante. aliquos racione ipsarum nupciarum inuitatos habeat quoquo modo/ nec ipsum plura quam quatuor fercula dare liceat. aut plures pro xl scutellis tam uiros quam feminas inuitare exceptis parochiali sacerdote et eius ministro et octo puellis sponsam ad ecclesiam precedentibus ac octo ministris qui cibaria preparent et discumbentibus amministrent. ♦ De qualibet eciam scutella id est de singulis duobus commensalibus primo nupciarum die in mensa ad expensarum subleuacionem contribui uolumus sex sterlingos. ♦ Uiri siquidem et non mulieres ad nupcias decetero inuitabunt. ♦ Choreas insuper nupciarum in plateis deduci omnimode prohibemus/ ♦ Siquis uero temeritate ductus huiusmodi nostram constitucionem et mandatum transgredi presumpserit aut aliqualiter immutare. pro pena delicti soluet libram sterlingorum. ♦ Si autem huiusmodi transgressor nobis pro dimissione dicte pene peticiones alicuius induxerit. soluet ultra principalem libre sterlingorum penam pro eo quod talem peticionis instanciam procurauerit. sex solidos sterlingorum/ ♦ Mulieres eciam ad puerperia sua publice inuitari non faciant sed quas uoluerint per proprias ancillas ad se iubeant euocari. nec post partum ad introductionem earundem in ecclesiam. plures quam sex mulieres quas uoluerint inuitabunt. ♦ Si uero aliter fecerint. ancilla inuitando circuiens. priuetur uestibus et maritus soluat pro delicto coniugis sex solidos sterlingorum. ♦ Ut autem huiusmodi nostra constitucio stabilis perseueret processu temporis atque firma. ipsam sigillo nostre ciuitatis fecimus communiri/ ♦ Datum anno domini mo ccco xxxo sexto in die beate uirginis Margarete
21 sufficiebat] sufficiebant A.
29 sui) tilf. o. l. i A.
30 hoos = hos.
Rådmændene i staden Slesvig til alle deres i Kristus kære medborgere, hilsen og gensidig glæde over bestandig at takke Gud.
Ifølge vort embede er vi forpligtet til, i så vid udstrækning som Guds nåde tillader os det, med omsorgsfulde og vise råd at give agt på alle vore medborgeres tarv, at opretholde deres fornuftige og gavnlige sædvaner og udrydde forkastelige skikke, som er kommet op i tiden. Efter at vi som følge her af for det fælles gode har underkastet vor stads sædvaner en omhyggelig betragtning, finder vi blandt andet den skik i modstrid med vort fælles tarv og bemærkelsesværdig byrdefuld, at vor stads medborgere ved deres børns bryllupper plejer at anvende omtrent ligeså meget på bryllupsfestlighederne, som senere kunne slå til for samme børns livsvarige underhold i fremtiden, og som følge af, at denne sædvane gennem lang tid har været overholdt, er hele staden givetvis gået tilbage i velstand. Idet vi derfor ønsker at ophæve en så forhadt og fordærvelig uskik, der ligefrem opfostrer overmod, og ændre den til det bedre, har vi tilkaldt vor stads mest erfarne mænd og rådslået med dem herom, og efter deres enige overvejelse og enstemmige samtykke har vi anordnet og fastsat og forlanger bestemt, at enhver af vore medborgere, som i fremtiden vil holde sit eller sit barns bryllup, skal holde det som en 2-dages fest, og han må ikke på nogen måde i anledning af dette bryllup hverken før eller efter disse to dage indbyde nogen, eller give mere end fire retter eller indbyde flere, såvel mænd som kvinder, end til 40 tallerkener, dog med undtagelse af sognepræsten og hans kirketjener og otte piger, som går foran bruden til kirken, og otte tjenere, som bereder maden og betjener gæsterne ved bordet. Og af hver tallerken, d. v. s. af hvert par bordfæller vil vi, at der på brylluppets 1. dag skal betales 6 sterling til hjælp for bordets omkostninger. Desuden skal mændene og ikke kvinderne for fremtiden indbyde til bryllup. Vi forbyder desuden, at der på nogen måde holdes bryllupsdans på gaderne. Men hvis nogen i ubesindighed fordrister sig til at overtræde vor forordning og påbud eller på nogen måde ændre den, skal han som straf for forseelsen betale 1 pund sterling. Men hvis en sådan lovovertræder indgiver en ansøgning til os om eftergivelse af nævnte straf, skal han udover hovedstraffen på et pund sterling betale 6 skilling sterling, fordi han har fremkommet med en sådan ansøgning. Og kvinder må ikke offentligt indbyde til deres barsel, men de skal lade deres egne piger indbyde, hvem de ønsker, og efter fødslen må de ikke indbyde flere end seks kvinder, hvem de vil, til deres kirkegang. Men hvis de handler anderledes og omgår at indbyde ved deres pige, skal de berøves deres klæder og ægtemanden skal betale 6 ørtug sterling for sin hustrus forselse. Men for at denne vor forordning kan bestå fast og uændret gennem tiderne, har vi ladet vor stads segl hænge under. Givet i det herrens år 1336 på jomfruen St. Margretes dag.