Tekst og udgave
forrige næste

Magnus dei gracia Swecie Norwegie Skanieque rex. uiris prudentibus et discretis. prefecto consulibus et burgensibus uniuersis ciuitatem Lubicemsem inhabitantibus dilectionem in domino et salutem. ♦ Uestris honestis supplicacionibus nobis per reuerendos nuncios uestros dominos Thithemannum Gustrowe et Iohannem Rwffi consules et conciues uestros decenter et honeste porrectis fauorabiliter inclinati/ necnon gratis ducti seruiciis quibus nos et progenitores nostros honorare et nobis hactenus seruire curastis. uobis ex omni consensu consiliariorum nostrorum dilectorum auctotitate presencium <1> indulgemus et concedimus graciose ut cum burgencium uestrorum quempiam sub terris nostris Skania uidelicet Hallandia quantum in eis nostri districtus et dominii fuerit ac aliis terris nostris circumiacentibus in uicino naufragium pati contigerit nullus hominum in finibus terrarum earundem bona huiusmodi naufragium passi cum ad terram qualicunque modo peruenerint nostro seu alterius cuiuscunque nomine uel mandato presumat rapere uel audeat usurpare. ♦ Sed uolumus et ordinamus quod omnia et singula bona naufraga siue wrack aut aliis uocabulis appellentur illis personis debeant post naufragium pertinere de iure quibus eadem bona antea pertinebant. que persone si naufragio uel alias perierint bona naufraga debent eorum proximioribus heredibus integre conseruari et reddi omnem abusum contrarium deponentes. ♦ <2> Preterea uobis concedimus quod uos et quilibet uestrum in nundinis Skanøør et Falsterbodhe uendere possitis libere pannos tam laneos quam lineos per ulnas eos incidendo in locis in quibus hoc fieri est consuetum. ♦ <3> Preterea bona quelibet que cum pondere uel cum bise mer seu cum aliis ponderibus uendi debeant et alia bona quelibet tam magna quam parua ibidem uendere liberam facultatem habeatis. theloneo nostro solito nobis saluo. ♦ Emere eciam poteritis quecunque uenalia reperiuntur ibidem et empta educere prohibicione contraria si qua fuerit uel alia causa qualibet non obstante. ♦ <4> Insuper uobis permittimus quod in nundinis nostris predictis iudicem seu aduocatum congruum ex uobismet ipsis habeatis quem duxeritis eligendum/ qui omnes et singulos excessus et causas uestrorum burgensium ibidem emergentes citra penas manus aut colli ac alia omnia inferiora iudicia uestros burgenses tangencia secundum ius ciuitatis uestre terminare ualeat ac de eis plene cognoscere ac sentencialiter iudicare. ♦ <5> Admittimus eciam ut cum aliquis uestrorum burgensium in nundinis decesserit supradictis aduocatus predictus seu ualenciores ex uobis tunc ibidem existentes bona huiusmodi defuncti proximioribus suis heredibus si presentes fuerint assignabunt uel eis ibi non presentibus reddenda abinde portabunt/ in quo uos per aliquem ex cuiuscunque mandato uel nomine aliqualiter impediri firmiter prohibemus. ♦ <6> Uolumus eciam quod bona uestra ibidem quamdiu in curribus remanserint eadem ad nauem deferre debentibus nec adhuc aquam contingentibus sint totaliter vnworwaren. ita quod de bonis eisdem absque qualibet eorum inpeticione arrestacione seu capcione adhuc theloneum dari possit. ♦ <7> Naues eciam uestras cum ibidem uenerint omni tempore et absque omni impedimento ex parte nostra ingerendo exhonerare poteritis pro uestro libito uoluntatis. ♦ <8> Item concedimus quod die dominica proxima ante diem beati Michaelis et non prius uestre ciuitatis burgenses noue monete denarios pro theloneo in ipsis nundinis dent etsoluant. ♦ <9> Preterea statuimus quod in witta uestra ibidem nemo iacere debeat nisi aduocatus uester et uos ipsi et quos uobiscum ibidem duxeritis admittendos. in qua quidem witta tabernam habere non poteritis sed damus uobis potestatem uendendi cereuisiam in eadem et cum amphoris mensurandi sicut hucusque fuerit obseruatam. ♦ <10> Item de uobis quicunque in Skanøør uel Falstrebuthe bodam propriam habuerit eam suo proximiori heredi hereditario iure relinquet dummodo de loco sicut ius exigit satisfiat. ♦ <11> Ordinamus insuper et uolumus quod in nundinis sepedictis et extra tempore qualibet ubique in Skania libere et pacifice fruamini uestris mercacionibus et bonis absque omni uiolencia et iniuria uobis in hiis inferenda immo omni iure et libertate in omnibus uestris negociis atque causis prout eisdem iuribus et libertatibus usi fueratis liberius ab antiquo uolentes omnia et singula premissa firmiter et inuiolabiliter obseruari. ♦ In quorum omnium robur testimonium et euidenciam firmiorem sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum in castro nostro Stokcolm anno domini millesimo trecentesimo tricesimo sexto feria secunda infra octauam beati Laurencii martiris.

17 burgencium = burgensium.

17: cf. Dipl. Dan. 2. rk. X nr. 76.

Magnus, af Guds nåde kongerigerne Sveriges og Norges og Skånes konge, til de vise og gode mænd, fogeden, rådmændene og alle borgerne i staden Lübeck, kærlighed i Gud og hilsen.

Vi imødekommer gunstigt Eders agtværdige bønner, overrakt os sømmeligt og agtværdigt af Eders ærværdige sendebud, de herrer Tideman Güstrow og Johan Rode, Eders rådmænd og medborgere, og som tak for de tjenester, som I har æret os og vore forgængere med og endnu sørger for at yde os, tilstår og bevilger vi Eder med dette brev nådigt med vore kære råders samtykke, at <1> hvis nogen af Eders borgere lider skibbrud under vore landes kyster, nemlig Skånes og Hallands, forsåvidt de hører under vort område og herredømme, og vore andre omliggende lande, må ingen mand i disse lande fordriste sig til i vort eller nogen andens navn eller på vor eller nogen andens befaling at røve eller vove at bemægtige sig dette skibbrudne gods, når det på en eller anden måde kommer i land. Men det er vor vilje og vi anordner, at alt skibbrudent gods, hvad enten det betegnes som vrag eller på anden måde, efter skibbrudet med rette skal tilhøre de personer, som samme gods tidligere tilhørte. Og hvis nogen af dem omkommer ved skibbrudet eller på anden måde, skal det skibbrudne gods opbevares og udelt tilbagegives deres nærmeste arvinger, idet al misbrug herimod undlades. <2> Desuden tilstår vi Eder, at I og enhver af Eder frit må sælge klæder, såvel uld som linned, i alenmål på markedet i Skanör og Falsterbo på de steder, hvor det er sædvane at gøre det. <3> Desuden må I sammesteds frit sælge alt det gods, som skal sælges med skålvægt eller bismer eller med andre vægte, og alt andet gods, stort eller småt, under forbehold af vor sædvanlige told. I må også købe alt, hvad der er til salg der, og udføre det købte, uanset om der er forbud herimod og uanset enhver anden grund. <4> Endvidere tillader vi Eder, at I på vore førnævnte markeder må have en egnet mand af Eders egne som dommer eller foged, hvem I må vælge; han skal have ret til i overensstemmelse med Eders stadsret at afgøre, fuldtud undersøge og endeligt pådømme alle opstående forseelser og sager mellem Eders borgere indtil hals- og håndsret og alle mindre retssager, som angår Eders borgere. <5> Vi tilstår ligeledes, at når nogen af Eders borgere dør på ovennævnte markeder, skal førnævnte foged eller de mest ansete af Eder, som der er tilstede, anvise den afdødes gods til hans nærmeste arvinger, hvis de er tilstede, eller bringe det til dem, hvis de er fraværende; og herved forbyder vi bestemt, at der på nogen måde lægges Eder hindringer i vejen af nogen efter nogens befaling eller i nogens navn. <6> Det er tillige vor vilje, at sålænge deres gods ligger på vognene, som skal bringe det til skibene, og disse vogne endnu ikke rører vandet, er sådant gods at betragte som ikke kørt frem, således at der af dette gods endnu kan betales told uden nogen arrest eller beslaglæggelse af godset. <7> Ligeledes skal I efter forgodtbefindende kunne losse Eders skibe nårsomhelst, de ankommer, uden at der fra vor side skal lægges hindringer i vejen. <8> Ligeledes tilstår vi Eder, at Eders borgere om søndagen før Mikkelsdag — og ikke tidligere — skal give og betale tolden på markederne i nye penge. <9> Fremdeles forordner vi, at ingen må tage ophold på Eders fed undtagen Eders foged, Eder selv og de, som I måtte give tilladelse dertil; på dette fed må I ikke have kro, men vi giver Eder tilladelse til at sælge øl på fedet, at udskænke det kandevis, således som det hidtil er gjort. <10> Ligeledes kan enhver af Eder, som har egen bod i Skanör eller Falsterbo, lade den gå i arv til sin nærmeste arving, når han blot af stedet betaler, hvad retsorden kræver. <11> Desuden vil og forordner vi, at I til enhver tid frit og uforstyrret må nyde Eders købmandskab og gods på oftenævnte marked og også overalt i Skåne udenfor dette, uden at nogen krænker eller foruretter Eder heri, og at I bevarer enhver rettighed og frihed, således som I fra arilds tid frit har nydt disse rettigheder og friheder, idet det er vor vilje, at alt det foranførte fast og ubrydeligt skal overholdes. Til bestyrkelse af, vidnesbyrd om og fast sikkerhed for alt dette er vort segl hængt under dette brev. Givet på vor borg Stockholm i det herrens år 1336 mandag efter martyren St. Laurentius' dag.