© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Waldemar van godes gnaden herthoghe van Slesewich bekennen vnde bethughen openbare in desseme breue dath wi alle vser schelinghe de twischen vs. van der enen weghene. vnde vseme leuen ome. greuen Gherharde van Holsten vnde van Stormeren van der anderen weghene wesen heft. sint ghegan tho vsen vrenden tho den edelen herren. vseme ome. greuen Hinrike van Zwerin. vnde tho vseme svaghere. greuen Conrade van Oldenborgh ♦ De hebbet. vs vruntliken vorliket vnde enscheden in desser wis also hir na screuen steyt ♦ Tho deme ersten dat wi scolen losen van vseme ome greuen Gherharde van Holsten de land tho Northiuthlande vnde de slothe de dar inne lighen. also alse se eme tho pande stunden van coninghe Cristofforo de he nu heft. an sinen weren. ane Warden dath sin reghte erue is. dat scal he beholden/ vnde ane de helfthe Brosherde dath neghest deme sunde tho Middeluar light vnde ane dath hus. tho Schandelingborgh. vnde de voghedyghe de dar tho light. dath greuen Iohanne tho horth vnde dath Marquard Rastorpe van siner weghene inne heft. vor dre vnde vertigh dusent mark lodyghes sulueres an Colniszer wight. ♦ Dith vorebenomede suluer. scole wi eme vnde sinen eruen bereden in desser wis ♦ Tho deme ersten male scole wi bereden dre dusent mark lodyghes sulueres binnen vere wekenen. dusent mark scole wi bereden an wande. dusenth an wasse vnde an werke vnde dusenth an haue. ♦ De beredinghe scole wi důn. tho Lubeke. oder tho Vlendesborgh\ ♦ Wanth was vnde werk. scole wi bereden. also eyn kopman den anderen. mede waren magh ♦ De haue scole wi bereden. also twe vser beyder man spreken dath ligk si. ♦ Vnde en kunden de twe night. ouer eyn draghen so scal ith stan tho eyneme ouermanne. den se dar tho. nemen. her Hinrik Spliith. her Harthwigh van Reuenthlo Eghard van Aluerstorpe. vth dessen dren. scal men eynen kesen. ♦ Vnde/ enwoldeth desser drigher neyn důn so scolen se en anderen dar tho nemen. ♦ Vnde dith suluer scole wi eme vorwissenen. mith vsen mannen dar eme ane noghet ♦ Vorthmer scole wi eme vnde sinen eruen bereden tho pingsten de nu negest tho komende sin. vif dusent mark lodyghes sulueres vnde tho sunte Iacobes daghe dar na vif dusenth .. mark .. lodyghes sulueres an Colniszer wight. ♦ Vor desse teyn dusent mark. scole wi eme tho ghyselle setten. vse man de dar tho benometh sin. dar eme ane noghet. ♦ Were dath wi eme desse ghyselle night en setten. so scolen vse ammeghlude de Ripen van vser weghene inne hebben. greuen Gherharde vnde sinen eruen dath vorwissenen. dat se en Rypen hus ynde stath vnde voghedyghe. weder antwerden vor teyn dusent lodighe mark. also alse het vs antwerdet hefth. ♦ Dith sloth tho. Rypen. scal he vs. holden tho gůde vere wekene na pingsten ane scaden. ♦ Dar na scal he allen scaden den he redeliken bewisen magh. den he dar vmme deyth/ rekenen vppe dath sloth tho Rypen tho der ersten summen. vnde scal dath sloth holden tho pande also langhe wenth wi ith van eme losen. beyde. vor den houeth stol desser summen vnde vor allen scaden. ♦ Vnde werdet de ersten vif dusenth mark. vorghyseleth. eder bereth so en dorueth vse ammeghlude Rypen eme night antwerden. ♦ Vorthmer. werdeth. de lesten vif dusenth mark. night vorghyseleth eder bereth tho sunte Iacobes daghe. so scolen vse ameghlude de Caluø inne hebben. greuen Gherharde vnde sinen eruen. dath hus tho Caluø weder antwerden mith der voghedyghe also alse het vs antwerdeth heft vnde dat scal he vs holden na. vere wekene tho gůde ane scaden ♦ Vnde berede wi ene night binnen vere wekenen na sunte Iacobes daghe so scal he allen scaden den he dar vmme deyth. den he vs redeliken bewisen magh. vppe dath hus tho Caluø vnde vppe de voghedyghe rekenen tho der ersten summen vnde scal dath sloth tho Caluø also langhe holden tho pande. wenth wi ith van eme losen. beyde vor houeth stol desser summen vnde vor allen scaden ♦ Vnde desse vorebenomeden teyn dusenth mark moghe wi bereden an suluere. an wande. an wasse. an werke. vnde an boteren. na irme werde dar eyn kopman den anderen mede waren magh. vnde scolen ene bereden in der stat tho Lubeke oder binnen deme lande tho Holsten. dar ith greuen Gherharde vnde sinen eruen euenst kumt .. vnde de beredinghe scal. greue Gherhard vnde greue Iohan velighen vor alden de dor eren willen důn vnde laten willen. ♦ Vorthmer scole wi greuen Gherharde vnde sinen eruen. setten vnde laten tho eneme reghten pande. dath hus tho Gothdorpe mith deme Deneschen Wolde. mith Slesewich vnde mith Vlendesborgh vnde mith alle der voghedyghe de dar tho light vnde dath hus tho Tunderen vnde stat vnde alle de voghedyghe de dar tho light. vnde dat hus tho Dorninghen vnde de stat tho Hadersleue vnde alle de voghedyghe de dar tho light. vor vif vnde twintigh dusent lodyghe mark sulueres Colniszer wight. ♦ Desse vorebenome<den> slothe land vnde voghedyghe de dar tho ligghen scal greue Gherhard vnde sine eruen hebben vnde besitten tho eneme reghten pande mit aller nut. mith aller vriheyt vnde mith aller reghticheyt vnde mith der manscop der manne. vnde wi scolen de man. an en wisen. vnde se scolen eme huldeghen tho eneme pande also alse wi de land hebben ghehat vnde binamen. alle kerklen. vnde andere gheystlike len. de scal greue Gherharde vnde sine eruen lenen. de wile dath de land en tho pande stan. ♦ Vorthmer moghe wi losen Tunderen vnde Dorninghe tho samende vor twelf dusent lodyghe mark Colniszer wight vnde wanne wi desse slothe losen willen de beredinghe scole wi důn in der stat tho Lubeke eder binnen deme lande tho Holsten dar ith greuen Gherharde vnde sinen eruen. euenst kumth. ♦ Vorthmer moghe wi Gothdorpe losen vor druthteyn dusent mark sulueres Colniszer wight vnde de beredinghe scole wi důn tho Lubeke eder in deme lande* tho Holsten. wor ith greuen Gherharde vnde sinen eruen euenst kumth. vnde Gothdorpe dat scal dat leste wesen van den panden de wi losen ♦ Vnde wanne wi desse land losen so scole wi de beredinghe důn tho Lubeke eder binnen deme lande tho Holsten wor ith greuen Gherharde vnde sinen <eruen> euenst kumth vnde he vnde greue Iohan scolent velighen. ♦ Vorthmer. scal greue Gherhard de ameghlude de Coldinghe vnde Horsnes inne hebben. an vs wisen. vnde wi scolen en entrighten. vif dusent lodyghe mark ight ere summe so hoghe lopt. vnde lepe ere summe so hoghe night wath dar ouer is dath scal men slan tho den drutheyn dusent marken. vppe dat hus tho Gothdorpe. vnde wi. scolen en dat vorwissenen mith vsen mannen dar se ane bewaret sin. dath wi se night en hinderen an dessen sloten. de en tho pande stan ♦ Vorthmer dath halue herde tho Brosherde dath neghest deme sunde tho Middeluar light. dat scole wi greuen Gherharde vnde sinen eruen laten. tho irme behoue dar se sigh inne enholden moghen wanne en boreth ouer tho varende vnde dath scal he vs ghelden. also alse vere vser beyder man. twe van vser weghene. vnde twe van siner weghene de wi dar tho nomen spreken dath ligh si ♦ Vnde en kundens de vere night ouer eyn draghen so scal ith stan tho hertoghen Alberte van Sassen vnde tho greuen Hinrike van Zwerin ♦ Wath se dar vmme spreken vnde wo se ith werderen dat scal men vs afslan an den vif dusent marken de wi tho sunte Iacobes daghe bereden scolen ♦ Vorthmer scal greue Gherhard vs antwerden. Rypen. Caluø vnde Aleborgh. mith den voghedyghen de dar tho ligghen. mith aller vriheyt vnde mith aller reghtigheyt mith der lenware aller kerken vnde anderer gheystliker len also alse he de land nu vrighest heft ♦ Vorthmer alle de breue. de greue Gherhard gheuen heft scole wi stede holden. vnde night breken vnde scolen iewelken man laten bi sineme reghte. ♦ Vorthmer wolde ienigh man saken. vppe greuen Gherharde eder vppe sine ammeghlude. vmme ienegher hande vordath. ith were an gheystlikeme reghte oder an werlikem reghte dath scole wi eme helpen weren truweghliken mith al vser maght. ♦ Vorthmer. wath vseme ome na steyt in deme lande .. an bede an tegheden vnde an anderer reghter gulde. dath scal eme volghen. vnde vse voghede de vse slote inne hebben scolen eme dar tho helpen dath ith vth kome ♦ Were ogh dath ienigh siner rathgeuen de dar ouer was tho Ripen don eme desse bede gheuen warth van des menen landes weghene sigh des afnemen wolde mith sineme reghte. dat he eme desse bede night ghegheuen hebbe de scal des los wesen. ♦ Vorthmer wi en scolen vs mith koninghes Cristofforus eruen iungherren Otten. vnde Waldemar night vorbinden vnde night bevrenden mith vser suster. vnde greue Gherhard. en scal iungherren Otten night van sigh komen laten mith willen. he en do dath mith vseme vůlborde vnde he en scal sigh ogh night mith en bevrenden. ♦ Vorthmer en scole wi greuen Gherharde vsen om vnde greuen Iohanne sinen vedderen night bewerren an eren panden. vnde an ereme anderen gůde dath se in Denemarken hebben. vnde wolde se ienigh man bewerren. dar ane dath. scole wi en helpen weren. mith hun dert mannen. wanne es en noth is. vnde se scolen vs becostighen de wile dath se vser behouen. ♦ Vorthmer. vse man de gůt hebben in greuen Gherhardes vnde. greuen Iohannes herscop. de scolen. bliuen. bi erme gůde vnde scolen dar van důn. al dat ere andere man důn. vnde scolen eres gůdes bruken also seeth hadden do wi ersten mith vseme ome. schelaghtegh worden. ♦ Hir vp hebbe wi vseme ome greuen Gherharde louet ene gansze sone mith vsen vrenden de hir na screuen stan. mith greuen Hinrike van Zwerin. mith greuen Gherharde vnde greuen Iohanne van der Hoya mith greuen Conrade van Oldenborgh vnde mith greuen Clawese van Tekelenborgh. de hebben mith vs vnde vor vs entruwen louet vnde hebbet sigh des vorwillekoret. weret dat wi desse sone an ienighen stugken breken. se scolen greuen Gherharde helpen vp vs also langhe wenth with weder dan hebben. ♦ Weret ogh dath wi bi vsen landen bliuen wolden. vnde enwolden dath land tho Northiuthlande night losen. des wi maght hebben. vs tho beradende. so scole. wi. vseme ome mith dessen vorebenomeden herren dat vorwissenen. dat wi ene an sinen panden night hinderen scolen. vnde wo wi vsen om greuen Gherharde vnde sine eruen hir ane vordere bewaren scolen dat scal stan. tho vsen omen hertoghen Alberte van Sassen vnde greuen Hinrike van Zwerin vnde wat se dar vmme spreken dat scole wi deghere vůlteyn. ♦ Desse bref is ghegeuen vnde dith is ghedeghedinghet tho Lubeke na godes borth dusent iar. drehundert iar in deme verteghesten iare. des negesten vridaghes na sunthe Scolastiken daghe der heylighen iunghvrowen vnder vseme ingheseghele dath wi tho eyner bethughinghe alle desser dinghe hebben ghehenghet to desseme breue\
19 lighen] lighem A.
19-20 Cristofforo] st rett. fra ss in scrib. A.
16 scal] scalt A, ef. nr. 70.
1 kumt] kumst A.
10 vorebenome<den>] vorebenome A.
22 lande] gentaget i A ved linieskifte.
26 <eruen>] mgl. A, ef. nr. 10.
29 entrighten] entrighteyn A.
30 lopt] lop A, cf. nr. 70.
32 wi] w forskrevet A.
20 vseme] v på rasur A.
10 sigh] sight A.
22 iunghvrowen] A.
Vi Valdemar, af Guds nåde hertug af Slesvig, erkender og bevidner åbenbart ved dette brev, at vi har henskudt al vor uoverensstemmelse, som har været mellem os på den ene side og vor kære onkel grev Gerhard af Holsten og Stormarn på den anden side, til vore frænder, de ædle herrer vor onkel grev Henrik af Schwerin og vor svoger grev Konrad af Oldenburg. De har venskabeligt forligt os og gjort skel på den måde, som står skrevet herefter. For det første, at vi for 43.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt skal indløse fra vor onkel grev Gerhard af Holsten landene i Nørrejylland og de borge, som ligger deri, således som de stod ham i pant fra kong Kristoffer, og som han nu har i sin varetægt, med undtagelse af Varde, som er hans rette arvegods — det skal han beholde — og med undtagelse af den halvdel af Brusk herred, som ligger nærmest sundet ved Middelfart, og med undtagelse af Skanderborghus og tilliggende fogedi, som tilhører grev Johan, og som Markvard Rostrup sidder inde med på hans vegne. Dette fornævnte sølv skal vi betale ham og hans arvinger på følgende måde: I første omgang skal vi betale 3000 mark lødigt sølv inden fire uger, 1000 mark skal vi betale i klæde, 1000 i voks og i pelsvæk og 1000 i løsøre. Betalingen skal vi erlægge i Lübeck eller i Flensborg. Klæde, voks og pelsværk skal vi udrede, således som en købmand kan stå inde for det overfor en anden. Løsøret skal vi udrede, således som to af vore mænd bestemmer, at det er rimeligt. Og kan de to ikke komme overens, så skal afgørelsen overlades til en opmand, som de tager dertil. Man skal vælge en af disse tre: herr Henrik Spliet, herr Hartvig v. Reventlow, Eggert v. Alverstorp. Og vil ingen af disse tre udføre det, så skal de tage en anden dertil. For dette sølv skal vi med vore mænd stille ham sådan sikkerhed, som tilfredsstiller ham. Fremdeles skal vi betale ham og hans arvinger førstkommende pinse 5000 mark lødigt sølv og til St. Jakobs dag herefter 5000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt. For disse 10.000 mark skal vi som gidsler stille ham dem af vore mænd, som er udpeget dertil og som tilfredsstiller ham. Hvis vi ikke stiller ham disse gidsler, så skal vore lensmænd, som på vore vegne sidder inde med Ribe, stille grev Gerhard og hans arvinger sikkerhed for, at de vil tilbagegive dem Riberhus og Ribe by og fogedi for 10.000 lødige mark, således som han har overdraget os det. Riberhus skal han holde os tilgode i fire uger efter pinse uden omkostninger. Derefter skal han regne al skade, som han redeligt kan bevise at lide derved, på Riberhus som tillæg til den første sum, og skal holde det som pant så længe, indtil vi indløser det fra ham for denne sums hovedstol og for alle omkostninger. Og bliver de første 5000 mark sikret ved gidsler eller betalt, så behøver vore lensmænd ikke overdrage ham Ribe. Fremdeles, bliver de sidste 5000 mark ikke sikret ved gidsler eller betalt til St. Jakobsdag, så skal vore lensmænd, som sidder inde med Kalø, tilbagegive grev Gerhard og hans arvinger borgen Kalø med fogediet, således som han har overdraget det til os, og det skal han holde os til gode derefter i fire uger uden omkostninger. Og betaler vi ham ikke inden fire uger efter St. Jakobsdag, så skal han regne al den skade, som han lider derved og som han redeligt kan bevise overfor os, på borgen Kalø og på fogediet som tillæg til den første sum, og han skal så længe holde borgen i Kalø som pant, til vi indløser det fra ham, både for denne sums hovedstol og for alle omkostninger. Og disse fornævnte 10.000 mark kan vi udrede i sølv, i klæde, i voks, i pelsværk og i smør, efter deres værdi, som en købmand kan stå inde for det overfor en anden, og vi skal yde ham betalingen i staden Lübeck eller i landet Holsten, hvor det passer grev Gerhard eller hans arvinger bedst, og betalingen skal grev Gerhard og grev Johan sikre over for alle, som vil gøre eller undlade at gøre noget efter vor vilje. Fremdeles skal vi pantsætte og overlade som et ret pant for 25.000 lødige mark sølv efter kølnsk vægt til grev Gerhard og hans arvinger borgen Gottorp med Dänischwold, med Slesvig og med Flensborg og med alt tilliggende fogedi, og borgen Tønder og staden og alt tilliggende fogedi, og borgen Tørning og staden Haderslev og alt tilliggende fogedi. Disse fornævnte borge, lande og tilliggende fogedier skal grev Gerhard og hans arvinger have og besidde som et ret pant, med al nytte, med al frihed og al rettighed og med vasallernes tjenesteydelser, og vi skal henvise vasallerne til ham, og de skal hylde ham som panteherre, således som vi har haft landene. Og især skal grev Gerhard og hans arvinger forlene alle kirkelen og andre patronatsrettigheder, medens landene er pantsat til dem. Fremdeles kan vi indløse Tønder og Tørning sammen for 12.000 lødige mark efter kølnsk vægt, og når vi vil indløse disse borge, skal vi erlægge betalingen i staden Lübeck eller i landet Holsten, hvor det passer grev Gerhard og hans arvinger bedst. Fremdeles kan vi indløse Gottorp for 13.000 mark sølv efter kølnsk vægt, og betalingen skal vi erlægge i Lübeck eller i landet Holsten, hvor det passer grev Gerhard og hans arvinger bedst, og Gottorp skal være det sidste af panterne, som vi indløser. Og når vi indløser disse lande, så skal vi erlægge betalingen i Lübeck eller i landet Holsten, hvor det passer grev Gerhard og hans arvinger bedst, og han og grev Johan skal sikre betalingen. Fremdeles skal grev Gerhard henvise de lensmænd, som sidder inde med Kolding og Horsens, til os, og vi skal til dem udrede 5000 lødige mark, hvis deres pantesum løber så højt op. Og hvis deres sum ikke løber så højt op, så skal man lægge det overskydende beløb til de 13.000 mark for borgen Gottorp, og vi skal med vore mænd sikre det for dem, som er dem tilsikret, således at vi ikke volder dem skade på disse borge, som er pantsat dem. Fremdeles skal vi overlade den halvdel af Brusk herred, som ligger nærmest sundet ved Middelfart, til grev Gerhard og hans arvinger, til deres behov, så de kan opholde sig der, når de skal sejle over. Og det skal han betale os, således som fire af vore mænd, to fra vor side og to fra hans side, som vi udnævner dertil, bestemmer, at det er rimeligt. Og kan de fire ikke komme overens derom, så skal afgørelsen ligge hos hertug Albrecht af Sachsen og hos grev Henrik af Schwerin. Det som de bestemmer derom, og således som de vurderer det, det skal man slå af på de 5000 mark, som vi skal betale til St. Jakobsdag. Fremdeles skal grev Gerhard overdrage os Ribe, Kalø og Ålborg med tilliggende fogedier, med al frihed og al rettighed, med overdragelsen af patronatsretten til alle kirker og andre gejstlige len, lige så fri for forpligtelser, som han nu har landene. Fremdeles skal vi ubrydeligt holde alle de breve, som grev Gerhard har givet, og skal lade enhver mand blive i sine rettigheder. Fremdeles, hvis nogen skulde rejse retskrav mod grev Gerhard eller mod hans lensmænd angående nogen art overgreb, det være sig i henhold til gejstlig eller verdslig ret, da skal vi med al vor magt trofast bistå ham med at afværge det. Fremdeles, hvad vor onkel har af udestående bede, tiender og andre retmæssige indtægter i landet, det skal tilkomme ham, og vore fogeder, som sidder inde med vore borge, skal hjælpe ham til, at det bliver indbetalt. Hvis nogen af hans råder, som var tilstede i Ribe, da denne bede blev lovet ham på hele landets vegne, under henvisning til sine rettigheder afsværger at have lovet ham denne bede, så skal han være fri for den. Fremdeles skal vi ikke indgå forbund med kong Kristoffers arvinger, junkerne Otto og Valdemar, og ikke lade vor søster ægte en af dem, og grev Gerhard skal ikke frivilligt lade junker Otto komme løs fra sig, medmindre han gør det med vort samtykke, og han skal heller ikke besvogre sig med dem. Fremdeles skal vi ikke hindre vor onkel grev Gerhard og hans fætter grev Johan i deres panter og deres øvrige gods, som de har i Danmark, og hvis nogen skulde hindre dem deri, så skal vi hjælpe dem til at værge det med 100 mand, hvis det er nødvendigt for dem, og de skal dække vore omkostninger, så længe de behøver os. Fremdeles skal vore mænd, som ejer gods i grev Gerhards og grev Johans herredømme, forblive ved deres gods og skal deraf yde alt, hvad deres andre mænd yder, og skal have nytten af deres gods, således som de havde det, dengang vi først kom i trætte med vor onkel. På disse vilkår har vi lovet vor onkel grev Gerhard en fuldstændig sone sammen med vore frænder, som står skrevet herefter, med grev Henrik af Schwerin, med grev Gerhard og grev Johan af Hoya, med grev Konrad af Oldenburg og med grev Nicolaus af Tecklenburg. De har med os og for os i troskab lovet og forpligtet sig til, at de, ifald vi på noget punkt bryder denne sone, skal hjælpe grev Gerhard mod os, indtil vi har godtgjort det. Og ifald det skulde ske, at vi bliver ved vore lande og ikke indløser landet Nørrejylland, som vi er berettiget til at overveje, så skal vi med disse fornævnte herrer tilsikre vor onkel, at vi ikke skal hindre ham i hans panter, og hvordan vi herefter skal værne vor onkel grev Gerhard og hans arvinger heri, det skal afgøres af vor onkel hertug Albrecht af Sachsen og grev Henrik af Schwerin, og hvad de afsiger derom, skal vi helt og holdent fuldbyrde. Dette brev er givet og dette er forhandlet i Lübeck i året 1340 efter Guds byrd, første fredag efter den hellige jomfru Skolastikas dag, under vort segl, som vi til vidnesbyrd om alle disse ting har hængt under dette brev.