© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Waldemar van godes gnaden. en koningh der Denen vnde der Wende vnde en herthoghe tho Estlande bekennen vnde. bethughen openbarliken in dessem breue dath wi vnde vse reghten eruen hebben ghedeghedinghet. vnde gheuen. ene reghte sone den edelen luden. greuen Hinrike vnde greuen Clawese van Holsten vnde van Stormeren vnde eren reghten eruen. vnde al eren hulperen. vmme alle de sake vnde schelinghe. de twischen vs vnde en wesen hefth wenth in dessen dagh. ♦ Vorthmer bekenne wi dath wi vnde vse reghten eruen. hebben ghesath dessen vorbenomeden greuen Hinrike vnde greuen Clawese vnde eren reghten eruen. dath land tho Vůne. vnde alle de øø de dar tho horen. vor eyn vnde vertigh dusenth mark lodighes sulueres Colniszer wight. vnde wi vnde vse reghte eruen en scolen nogh en willen en vnde eren reghten eruen nenerhande hinder důn in dessem vorbenomeden pande nogh an gheystliken lenen nogh an werliken lenen. nogh in dem lande tho Erre wi en hebben en vnde eren reghten eruen dith vorbenomede suluer ganszliken bereth ♦ Vnde wolde se ienigh man in dem lande tho Erre bewerren. den en scole wi night vordeghedinghen. ♦ Vorthmer vmme vse denere de mith vs hebben vordreuen wesen dath scal stan tho vs. vnde tho vseme vedderen greuen Iohanne van Holsten. vnde wath wi dar vmme spreken also scal man dath holden ♦ Vorthmer wereth dath wi denestes behoueden van dem herthoghen van Slesewigh vnde van den Holsten heren. so scolen se vs tho samende denen. mith verhunderth mannen mith helmen ♦ Were ogh dath de herthoghe vnde de Holsten herren hulpe bedorfthen. wi scolen en weder helpen mith verhunderth mannen mith helmen. ♦ Dath scal ouer an vs stan. ight wi de kost nemen willen vnde gheuen ♦ Were ogh dath vser ienigh des anderen hulpe hoghere bedorfthe. de scal eme volghen mith aller maght vnde wi scolen greuen Hinrike vnde greuen Clawese truwigliken helpen ere pande weren ight se ienigh man dar ane bewerren wolde vnde dath sulue scolen se vs weder důn. ight vsec ienigh man an vsen landen bewerren wolde ane tho Ryghe vnde tho Reuele wolde vs ienigh man dar ane bewerren. dar en doruen se vs nene hulpe vnde volghe důn. ♦ Vorthmer wolde vs ienigh dene an vser suluer bede bewerren dar scolen greue Hinrigh vnde greue Clawes vse hulpere tho wesen. vppe de de vs dar ane hinderen. ♦ Vorthmer heft ienigh man land gůt tho Northiuthlande oder an Vůne ghekoft vmme sine penninghe oder penninghe vppe gůt dan dar he wedde scath inne hefth de scolen dath gůt beholden vnde besitten also langhe wenth men en ere penninghe weder ghyfth. ♦ We ith ogh redeliken vmme sine penninghe kofth hefth. de scal dath beholden ♦ Vorthmer Marquarde Rastorpen. vnde sine reghten eruen de scole wi laten bi eren panden. de se hebben in Northiuthlande vnbeworne in Northiuthlande also langhe went men se en afloset ♦ Vorthmer breke wi desse deghedinghe de in dessem breue stan an ienighen stugken. des kese wi herthoghen Alberthe van Sassen tho eneme ouermanne. de scal vs dar vmme scheyden. mith reghte wanne ith eme kundeghith wirth dar na binnen ver wekenen vnde helde wi des night. wat vs vse ouer man vor en reght spreke so scolen alle de herren de mith vs louen in dessem breue vse viande werden vnde scolen helpen greuen Hinrike vnde greuen Clawese van Holsten vppe vs ♦ Vorthmer wanne wi vsen broder herthoghen Otten los hebben willen van greuen Hinrike vnde greuen Clawese. so scole wi mith vseme svaghere dem marchgreuen van Brandenborgh. en also danne wissenheyth důn .. also wi důn in dessem breue oder ander wissenheyth also gůt also dath en neyn scade van eme sche ♦ Vor alle desse dingh stede vnde vnghebroken. tho holdende hebbe wi vorghenomede koningh Waldemar mith dem hogheboren herren. hern Lodewighe dem marghgreuen van Brandenborgh. herthoghen Barnym van Stethyn. greuen Vlrike van Lindowe greuen Ghunthere van Sverthzeborch vnde mith hern Alberthe dem edelen herren van Mychklenborgh. loueth. entruwent. dessen vorbenomeden. greuen Hinrike vnde greuen Clawese. vnde hebben ghelouet tho erer hand vnde erer eruen. eren. vrenden herthoghen Alberthe van Sassen. herthoghen. Waldemar van Slesewich. vnde greuen Iohanne van Holsten. vnde. greuen Conrade van Oldelborch. ♦ In eyne bethughinghe al desser dinghe so hebbe wi koningh Waldemar. vnde wi vorghenomeden louere mith vůller wischop vse ingheseghele henghet tho dessem breue. de ghegheuen is tho Lubeke na godes borth dusent iar drehunderth iar in dem vertheghesten iare des neghesten. sundaghes vor der hymeluar<t> vnses herren\
7 in Northiuthlande] åbenbart fejlagtigt gentaget A, cf. nr. 39.
32 hymeluar<t)] hymeluar A.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, erkender og bevidner åbenbart ved dette brev, at vi og vore rette arvinger har aftalt og afsluttet en ret sone med de ædle herrer grev Henrik og grev Klaus af Holsten og Stormarn og deres rette arvinger og alle deres hjælpere om alle de stridigheder og uoverensstemmelser, som indtil denne dag har været mellem os og dem. Fremdeles erkender vi, at vi og vore rette arvinger til disse fornævnte grev Henrik og grev Klaus og deres rette arvinger har pantsat landet Fyn og alle tilhørende øer for 41.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, og at vi og vore rette arvinger hverken skal eller vil volde dem og deres rette arvinger nogen art af hindring i dette fornævnte pant, hverken med hensyn til patronatsret eller til verdslige len eller landet Ærø, medmindre vi helt har betalt dem og deres rette arvinger dette fornævnte sølv. Og hvis nogen mand skulde anfægte dem i besiddelsen af landet Ærø, skal vi ikke forsvare ham retsligt. Fremdeles med hensyn til vore tjenere, som har været fordrevet sammen med os, skal afgørelsen ligge hos os og hos vor fætter grev Johan af Holsten, og hvad vi bestemmer derom, det skal man holde. Fremdeles, hvis vi behøver hertugen af Slesvigs og de holstenske herrers tjeneste, så skal de tjene os sammen med 400 hjelmklædte mænd. Og hvis hertugen og de holstenske herrer behøver hjælp, så skal vi hjælpe dem til gengæld med 400 hjelmklædte mænd. Det skal stå til vor afgørelse, om vi vil modtage og yde underholdet. Hvis nogen af os behøver en større hjælp fra den anden, skal han følge ham med al styrke, og vi skal med troskab hjælpe grev Henrik og grev Klaus med at værge deres panter, hvis nogen skulde hindre dem deri, og det samme skal de gøre mod os til gengæld, hvis nogen mand skulde hindre os i vore lande, undtagen Rügen eller Reval; hvis nogen dér skulde hindre os, så behøver de ikke komme os til hjælp eller følge et opbud. Fremdeles, hvis nogen Dansker skulde hindre os i vor sølvbede, så skal grev Henrik og grev Klaus være vore hjælpere i den sag mod dem, som hindrer os deri. Fremdeles, hvis nogen for sine penge har købt landejendom i Nørrejylland eller på Fyn, eller har lånt penge på gods, som han har pant på, da skal de beholde og besidde det gods så længe, indtil man tilbagegiver dem deres penge. Den som redeligt har købt det for sine penge, skal også beholde det. Fremdeles skal vi lade Markvard Rostrup og hans rette arvinger forblive uantastet i deres panter, som de har i Nørrejylland, indtil man indløser disse fra dem. Fremdeles, ifald vi på noget punkt bryder disse aftaler, som står i dette brev, så vælger vi hertug Albrecht af Sachsen til opmand desangående. Han skal inden fire uger efter at det bliver ham meddelt, ved retskendelse gøre skel mellem os i sagen, og hvis vi ikke holder det, som vor opmand afsiger som ret for os, så skal alle de herrer, som lover med os i dette brev, blive vore fjender og skal hjælpe grev Henrik og grev Klaus af Holsten mod os. Fremdeles, hvis vi vil have vor broder hertug Otto løst fra grev Henrik og grev Klaus, så skal vi med vor svoger markgreven af Brandenburg stille dem sådan sikkerhed, som vi gør i dette brev, eller anden lige så god sikkerhed, således at der ikke sker dem nogen skade fra hans side. For at alle disse ting stadigt og ubrydeligt skal holdes, har vi fornævnte kong Valdemar sammen med de højbårne herrer herr Ludvig, markgreve af Brandenburg, hertug Barnim af Stettin, grev Ulrik af Lindow, grev Günther af Schwarzburg, og med herr Albrecht, den ædle fyrste af Mecklenburg, på tro afgivet løfte til de fornævnte grev Henrik og grev Klaus, og har til fordel for dem og deres arvinger afgivet løfte til deres frænder hertug Albrecht af Sachsen, hertug Valdemar af Slesvig, og grev Johan af Holsten, og grev Konrad af Oldenburg. Til vidnesbyrd om alle disse ting har vi kong Valdemar og vi fornævnte medlovere til fuld vitterlighed hængt vore segl under dette brev, som er givet i Lübeck år 1340 efter Guds byrd nærmeste søndag før Vor Herres himmelfart.