© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Woldemarus dei gracia Danorum Slauorumque rex et dux Estonie omni bus presens scriptum cernentibus seu audientibus salutem in domino et noticiam subscriptorum ♦ Benignitas et deuocio quibus burgenses ciuitatis Lubicensis nobis et predecessoribus nostris regibus Dacie semper inseruire curarunt prouide nos inducunt ad aliqua statuendum pro utilitate publica eorundem et ad innouandum et confirmandum quasdam iusticias et libertates quas ipsi burgenses Lubicenses in regno nostro nostris et predecessorum nostrorum regum Danorum temporibus hactenus habuerunt ♦ <1> Unde de consilio et consensu nostrorum fidelium in primis statuimus ius et edictum perpetuo duraturum uidelicet ut cum mercatores de Lubeke naufragium paciuntur nullus hominum in omnibus finibus regni nostri bona eorum cum ad terram qualicumque modo peruenerint nostro nomine debeat uel audeat rapere seu usurpare sed uolumus et ordinamus quod omnia et singula bona naufraga siue wrack aut aliis uocabulis appellentur illis personis debeant post naufragium pertinere de iure quibus eadem bona antea pertinebant ♦ Que persone si naufragio uel alias perierint bona naufraga debent eorum proximioribus heredibus integriter conseruari et reddi. omnem abusum contrarium deponentes. ♦ Quod ius et edictum ciuibus de Lubeke specialiter presentibus nostris litteris stabilimus et damus ♦ <2> Preterea confirmamus et innouamus ut quod hactenus est seruatum burgenses de Lubeke in nundinis nostris Skanøør et Falsterbodhe uendere possint libere pannos tam laneos quam lineos per ulnas eos incidendo in locis in quibus hoc facere est consuetum ♦ <3> Preterea bona quelibet que cum pundare uel cum bisemere seu cum aliis ponderibus uendi debent et alia bona quelibet tam magna quam parua burgenses Lubicenses ibidem libere uendere poterunt thelonio nostro solito nobis saluo. ♦ Ement eciam quecumque uenalia reperiuntur ibidem et educent libere quicquid emerint prohibicione contraria si qua fieret uel alia causa qualibet non obstante. ♦ <4> Insuper ipsi burgenses de Lubeke in eisdem nundinis nostris Skanøøre. et Falsterbodhe iudicem seu aduocatum sibi congruum habebunt quem eligent et statuent ex se ipsis ♦ Hic iudex seu aduocatus omnes excessus et causas burgensium eorundem eciam exigentes penas manus aut colli et alia omnia inferiora iudicia ipsos burgenses tangencia secundum ius ciuitatis Lubicensis libere iudicabit. ♦ <5> Uolumus eciam et ordinamus ut cum aliquis burgensis de Lubeke moriatur nundinis in predictis aduocatus eorum seu ualenciores ex ipsis tunc existentes ibidem bona defuncti proximioribus heredibus si presentes ibidem fuerint applicabunt uel eis absentibus apportabunt ♦ In quo non debent nostro nomine per aliquem impediri ♦ <6> Statuimus eciam quod bona ipsorum burgensium quamdiu iacent in curribus ea deferre debentibus ad naues et hii currus aquam non tetigerint talia bona sunt vnvorvaren et de bonis eisdem adhuc thelonium dari possit absque ulla capcione bonorum seu arrestacione facienda. ♦ <7> Insuper naues eorum cum primum aduenerint exonerare poterunt sine omni impedimento ex parte nostra licite omni tempore quando uelint ♦ <8> Item uolumus quod die dominica proxima ante diem beati Mychaelis et non prius quolibet anno ipsi burgenses Lubicenses nouos nummos pro thelonio in ipsis nundinis dent et soluant ♦ <9> Preterea uolumus. et sanximus quod in vitta burgensium Lubicensium nemo iacere debet nisi aduocatus eorum et ipsi ciues Lubicenses et quos ipsi secum ibi duxerint admittendos ♦ In qua vitta thabernam habere non debent sed damus ipsis burgensibus Lubicensibus potestatem uendendi ceruisiam in vitta sua et eciam cum amphoris mensurandi ut hucusque fecerunt. ♦ <10> Item quicumque burgensis Lubicensis in Skanøøre aut Falsterbodhe bodam propriam habuerit eam hereditat suo proximiori heredi dummodo de loco sicut ius exigit satisfiat ♦ <11> Uolumus insuper et ordinamus quod ipsi burgenses Lubicenses. in nundinis sepedictis et eciam extra eas quolibet tempore ubique in regno nostro libere et pacifice fruantur bonis et mercacionibus suis absque ulla uiolencia seu iniuria ipsis in hiis inferenda necnon omni iure et libertate in omnibus eorum negociis atque causis prout eisdem iuribus et libertatibus usi fuerint liberius ab antiquo ♦<12> Preterea priuilegia gracias et libertates uniuersas a predecessoribus nostris regibus Dacie ipsis tradita et indultas auctoritate regia et presentibus nostris litteris confirmamus uolentes omnia et singula premissa a nobis et nostris heredibus officialibusque qui pro tempore in regno Dacie fuerint firmiter et inuiolabiliter obseruari. ♦ In testimonium et euidenciam pleniorem premissorum omnium et singulorum munimento sigilli nostri presens scriptum iussimus et fecimus roborari/ ♦ Testes huius rei sunt Ludowicus Brandeburgensis marchio et Fredericus Caminensis/ Zweno Århusiensis ecclesiarum episcopi .. Ulricus comes de Lindowe Guntherus comes de Swartzborch/ Albertus dominus Magnopolensis frater Gheuehardus de Bortwelde/ ordinis hospitalis sancti Iohannis/ et Hinricus Rysschach curie magister Iohannes de Boch Iohannes de Plesse milites necnon Hasso senior de Wedele. et quamplures alii fidedigni ♦ Datum et actum Lubeke. in presencia nostra. anno domini millesimotrecentesimoquadragesimo. dominica proxima ante festum ascensionis domini.
11 bisemere] A, bisemer B.
16 Skanøøre] A, Skanøør B.
3 thabernam = tabernam.
6 Skanøøre] A, Skanøør B.
20 Ludowicus] A, Ludwicus B.
21 Arhusiensis] A, Arusiensis B.
22 Swartzborch] A, Swartzburgh B.
23 Bortwelde] A, Bortveld B.
22: cf. Dipl.Dan. 2.rk. X nr. 76.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Estland, til alle, som ser dette brev eller hører det læse, hilsen med Gud og kendskab til nedenstående.
Den velvilje og hengivenhed, hvormed borgerne i staden Lübeck altid har sørget for at tjene os og vore forgængere som Danmarks konger, tilskynder os klogeligt til at give en forordning til deres almene nytte og til at forny og bekræfte nogle rettigheder og friheder, som samme borgere i Lübeck indtil nu har haft i vort rige i vor og vore forgængeres, de danske kongers tid.
(1) Derfor fastslår vi for det første med råd og samtykke af vore tro mænd, at den lov og bestemmelse skal gælde til evig tid, at når købmænd fra Lübeck lider skibbrud, må ingen mand i hele vort riges område driste sig til i vort navn at røve eller bemægtige sig deres gods, når det på en eller anden måde driver i land, men det er vor vilje og vi forordner, at alt skibbrudent gods eller vrag, eller med hvilke andre navne det benævnes kan, efter skibbruddet retteligt skal tilhøre de personer, hvem samme gods tidligere tilhørte. Hvis disse personer skulde omkomme ved skibbruddet eller på anden måde, skal det skibbrudne gods opbevares udelt og tilbagegives deres nærmeste arvinger, idet vi afskaffer al misbrug herimod. Denne lov og bestemmelse fastsætter og giver vi specielt til borgerne i Lübeck ved dette brev. (2) Ydermere bekræfter og fornyer vi, at borgerne i Lübeck — således som det hidtil har været tilfældet — frit må sælge klæde, såvel uld som linned, og udskære det i alenmål på vort marked i Skanør og Falsterbo på de steder, hvor det er sædvane at gøre dette. (3) Ydermere må borgerne fra Lübeck sammesteds frit sælge alt det gods, som skal sælges i pund eller efter bismervægt eller andre vægte, og alt andet gods, stort eller småt, under forbehold af vor sædvanlige told. De må ligeledes købe alt, hvad de finder udbudt til salg sammesteds, og frit udføre, hvad de måtte købe, uanset om der udstedes forbud herimod, og uanset enhver anden grund. (4) Ydermere må borgerne fra Lübeck som dommer eller foged på vort marked i Skanør og Falsterbo vælge og indsætte en af dem selv, hvem de finder egnet. Denne dommer eller foged skal frit pådømme nævnte borgeres forseelser og sager, idet han også udøver hals- og håndsretten og al anden ringere domsmyndighed over disse borgere efter staden Lübecks ret. (5) Ligeledes er det vor vilje og bestemmelse, at når en borger fra Lübeck dør på fornævnte marked, skal deres foged eller de anseeligste blandt dem anvise afdødes gods til hans nærmeste arvinger, hvis de er tilstede, eller lade det føre til dem, hvis de er fraværende. Heri skal der ikke i vort navn lægges dem hindringer i vejen af nogen. (6) Vi har ligeledes fastsat, at sålænge disse borgeres gods ligger på vogne, som skal føre det til skibene, og disse vogne ikke rører vandet, er sådant gods at betragte som ikkeudsmuglet, og af dette gods kan der endnu betales told uden nogen beslaglæggelse eller arrest i godset. (7) Såsnart deres skibe anløber, må de ydermere have lov til frit at losse, til hvilken tid de vil, uden hindring fra vor side. (8) Fremdeles er det vor vilje, at borgerne fra Lübeck hvert år søndagen før Mikkelsdag — og ikke tidligere — skal give og betale tolden på disse markeder i nye penge. (9) Ydermere er det vor vilje og vi har fastsat, at ingen må opholde sig på de lybske borgeres fed, undtagen deres foged, disse borgere fra Lübeck selv og dem, som de har givet adgang. På dette fed må de ikke holde kro, men vi giver borgerne fra Lübeck lov til at sælge øl på deres fed og ligeledes til at udskænke det i kandevis, som de hidtil har gjort. (10) Fremdeles må enhver lybsk borger, som har egen bod i Skanør eller Falsterbo, lade den gå i arv til sin nærmeste arving, når der blot fyldestgøres for stedet, som loven kræver. (11) Det er ydermere vor vilje og bestemmelse, at borgerne fra Lübeck til enhver tid frit og uforstyrret må nyde deres gods i købmandskab på oftnævnte markeder og også udenfor dette overalt i vort rige, uden at nogen krænker eller foruretter dem i den henseende, men således at de bevarer enhver rettighed og frihed i alle deres forretninger og sager, således som de fra arilds tid har nydt deres rettigheder og friheder. (12) Desuden bekræfter vi med kongelig autoritet og ved dette brev alle privilegier, nådesbevisninger og friheder, som er givet og tilstået dem af vore forgængere som konger af Danmark, idet det er vor vilje, at foranstående bestemmelser, alle og enhver, fast og ubrydeligt skal overholdes af os og vore arvinger og af vore officialer, som til enhver tid er i kongeriget Danmark. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for alt det foranstående og hver enkelt del deraf har vi befalet og ladet dette brev bestyrke med vort segl som værn. Vidnerne herom er markgrev Ludvig af Brandenburg, bisperne Frederik af Kammin og Svend af Århus, grev Ulrik af Lindow, grev Günther af Schwarzburg, fyrst Albrecht af Mecklenburg, broder Gebhard v. Bortfeld af Johanniterordenen og Henrik v. Rischach, hofmester, Johan v. Buch og Johan af Plessen, riddere, samt Hasse v. Wedel den ældre og adskillige andre troværdige mænd. Givet og forhandlet i Lübeck i vor nærværelse i det Herrens år 1340 lørdagen før Kristi himmelfart.