© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Hinrike vnde Clawes van godes gnaden greuen to Holtzsten vnde to Stormer lande bikennen vnde bitvgen openbare in desseme breue dat twisken vs van der enen weghene vnde hertoghen Woldmar van Sleswik van der anderen weghene gededinget is in desser wis dat wi. vnde vse rechte eruen hebben gelaten hertoghen Woldmar vnde sinen rechten eruen to losende to des koninges hant de lant to Noriutlande mit Warden ane de helfte to Broskherde de negest deme sunde to Middelfar licht also als wi it hadden mit aller nut vnde rechticheyt vor twe vnde vertich dvsent lødeghe mark svluers. ♦ Desses geldes desser vorbinomeden summen scal vs de vor benømede hertoghe Woldmar entweren an deme hws to Kalfø teyn dusent mark lødiges svluers. ♦ Were auer dat also dat de summe der rekenscop. des huses to Kalfø. also hoghe nicht en were. wat dar ouer were dat scal men rekenen vppe dat hws to Gottorp. vnde vppe de gantzen vogedye. ♦ Vort mer vor de twe vnde dortich dusent mark lødiges suluers de dar ouer sint heft de hertoghe vs vnde vsen eruen geset vnde settet in desseme breue to eneme rechten pande dat hws to Dorninghe. mit der stat to Hadersleue vnde mit der gantzen vogedye de dar to gelegen is vor teyn dvsent mark lødiges suluers vnde dat hws to Tunderen mit der stat vnde mit der gantzen vogedye de dar to gelegen is vor teyn dusent mark lodiges svluers vnde dat hws to Gottorp. mit dem Densken Wolde vnde mit den steden Ekernvørde Sleswik vnde Vlensborgh vnde mit der gantzen vogedye. de dar to gelegen is. vor twelf dusent mark lødiges svluers ♦ Desse vorbinømede lant hws stede vnde vogedye scøle wi. greue Hinrike vnde greue Claus de genømet sint. vnde vse rechte eruen to pande holden vor dat vor binømede ghelt mit aller nut vnde rechticheyt mit allen ghestliken lenen to lenende also it des hertoghen erue is vnde he it gehat heft bet an de tiit dat de genømede hertoghe Woldmar eder sine eruen de lant vnde de slote løset van vs eder van vsen rechten eruen. vor dat vor binømede svluer. ♦ Vnde wan de hertoghe eder sine eruen desse slote løsen wil so scal he løsen Dorninghe erst vnde Tunderen dar na. vnde to lesten Gottorpe vor also dannigh ghelt alse dar to binømet is. ♦ Vort mer dat hws to Swauestede scal de hertoghe wisen an vs. vnde an vse eruen mit also danichen rechte als he dar ane heft gehat vnde wan de hertoghe eder sine eruen Gottorpe løset hebben van vs eder vsen eruen so scøle wi den hertoghen weder wisen an Swauestede mit so danicher rechticheyt als he vs dar ane bewisede. ♦ Vort mer desse genømeden lant hws stede vnde vogedye scal de hertoghe vs vnde vsen eruen antworden vry vnde vnbeworren. ♦ Desse beredinghe vor Dorninghe scal de hertoghe eder sine eruen vs vnde vsen eruen doen to Gottorpe vnde de beredinghe vor Tunderen scal he vs och don to Gottorp. vnde de beredinghe vor Gottorpe scal he vs don to Reynesborgh. ♦ Were dat so dat wi Reynesborch vorløren. so scal de hertoghe eder sine eruen vs vnde vsen eruen de beredinghe vor Gottorpe doen in der stat to Lubeke ♦ Vnde alle desse beredinghe scal de hertoghe eder sine eruen vs vnde vsen eruen don in den steden also als hir gesproken is. mit lødigeme svluere in Kolnischer wicht eder mit groten tornosen eder mit Engelisken eder mit Lubesken alse eyn kopman den anderen mede waren mach. in der stat to Lubeke. ♦ Vort mer wanne de hertoghe vs desse benømeden slote vogedye vnde stede antwordet so scøln vse man her Emeke van Wonsvlete vnde her Claus van dem Crumendike vnde Tunne van Rantzow. erer iewelich mit dren siner vrvnde dem hertoghen dat vorwissen dat se eme eder sinen eruen desse vorbinømeden slote vry vnde vnbeworn also als wi se van ym vntfengen sunder alle arghe list weder antworden want desse beredinghe vs gedan is. alse hir vorsproken is. ♦ Weret dat desser dryer <iennich> eder iennich erer børgen binnen desser tiit dat se de slote in eren weren hebben vor storuen so scølen se enen andern goden man setten in de stede binnen vere weken dar na. ♦ Weret och dat desse dre van den sloten quemen er se geløset worden so ne scølen se de slote nicht van sich don. de hertoghe de ne si also wol bewaret an der wissinghe als he mit ym bewaret was. ♦ Vort mer so scøle wi. greue Hinrike vnde greue Claus sulf twintigeste dem hertoghen dat vorwissen dat wi de lant vnde de slote dem hertoghen eder sinen eruen weder antworden scølen vry. vnde vnbeworn. wante vs vse svluer beret is. also als hir vøre sproken is. ♦ Vort mer scole wi. greue Hinrik vnde greue Claus vnde vses vaders greuen Gherdes rechte eruen hertoghen Woldemar van Sleswik. vnde sinen rechten eruen laten hws vnde stat vnde vogedye to Ripen. vnde Warden als it vse vader kofte van greuen Iohanne. to rechteme erue kope. vnde dat hws to Aleborch. mit der stat vnde mit der vogedye vnde mit den svselen de dar to høren. vnde dat hws to Kalfø mit der gantzen vogedye also als it her Nicholaus van dem Lembeke heft. scøle wi. wisen an den hertoghen vnde an sine rechte eruen. to løsende mit deme vnderschede alse hir vor gesproken is. vnde dat hws to Karmark dat droste Petere hort scøle wi wisen an den hertoghen vnde an sinen eruen mit so danicheme rechte alse vse vader greue Gheret dar inne hadde vnde dat hws to Bywgholme vnde de gantzen vogetdye mit der rechticheyt de an Horsenes hort to dem hws vnde Koldinghe hws vnde stat vnde Wedele mit der vogedye de dar to hort. ane dat halfve herde Brosherde dat negest licht dem sunde to Middelvar. ♦ Vort mer so scal her Offe Niclsson sin stenhws weder hebben. vnde Anders Iensson scal sine vesten weder hebben to Esendorp vnde Peter Munk scal sine veste weder hebben to Holebeke. ♦ Vort mer alle vangene de gevangen sint an beyden siden in desseme ørløge de de hertoghe mit sinen hulperen vseme vadere greuen Gherde. vnde vs vnde vsen hvlperen af gevangen hebben. vnde de vse vader vnde wi mit vsen hvlperen deme hertoghen vnde sinen hvlperen af gevangen hebben de scølen los wesen an beyden siden. ♦ Vort mer so scal de hertoghe alle sine man de de beseten sint in den landen de de hertoghe vs to pande heft gesat an vs wisen de scølen vs hvldeghen vnde sweren also man erme herren to rechte don scøln ♦ In desser svluen wise scøle wi. vse mannen de wi hebben in Noriutlande. weder wisen an den hertoghen. ♦ Vortmer scøle wi. vnde vse eruen dem hertoghen vnde sinen eruen entweren dat lant to Morsøø van den van Rantzowen vor dat ghelt dar it en vor steit. ♦ Scole wi it och vntweren van Strangen Ebbeson eder nicht. dat scal stan to hertoghen Albrectes worden van Sassen. ♦ Vort mer wat wi bede na stande hebben in Noriutlande de scal de hertoghe van Sleswik. vs vnde vsen boden vt vorderen mit rechte like der wiis oft it eme svluen ane ginge. dat sulue scøle wi deme hertoghen weder don. ♦ Vnde wat in beydent siden wissent is. van scult. dar scal vser en den anderen to vorderen mit rechte. alse oft it in svluen ane ginge. ♦ Vort mer scøle wi den hertoghen wisen an Noriutlande als it vse vader hadde. vnde als desse breue spreken. ♦ Weret och dat iennich man ghůt coft hadde. mit rechte vm sine penninghe de scal dat beholden. ♦ Hadde och iennich man ghůt van vseme vader eder van vs to lene dat wi mit rechte lenen mochten de scal dat beholden vnde des brůken. ♦ Hadde ok iennich man. van sine ghenoten ghůt to weddescat mit rechte dat scal he beholden bet in de tiit dat man eme sine penningh weder gift. ♦ Vortmer weret dat vser iennich van beyder siit desse dedinghe breke alse desse breef spricht des hebbe wi. gekorn vnde kesen hertoghen Albrechte van Sassen to eneme ouermanne dat he vs scede mit rechte. vnde wat he vs vor eyn recht spricht dat scøle wi holden. ♦ Vort mer alle de breue de vs de hertoghe van Sleswik gegheuen heft er he sine svstere koningh Woldemare gaf vppe de vorbindinghe des koninges. vnde der Denen de scølen nene macht hebben. ♦ Vortmer want de hertoghe vnde sine eruen vs vnde vsen eruen gift seuen dusent mark penninghe Lubesker mvnte. so scøle wi deme hertoghen eder sinen rechten eruen antworden vnbeworn hws vnde stat to Koldinghe vnde Wedele mit der gantzen vogetdye de dar to geleghen is. vnde wisen de man an yn. ♦ Is och iennich man sines ghůdes vntweldeghet seder der tiit dat vse vader vnde wi des hertoghen viend worden de scal dat weder hebben vnde des brůken vnbeworn. ♦ Vort mer. so scal hertogh Woldemar eder sine rechte eruen dat hws to Dørninghe mit der vogetdye van vs eder van vsen eruen nicht esken to løsende he ne hebbe eder sine eruen. Marqwarde Wulf. dem riddere eder sinen eruen ghegeuen hundert mark lødiges svluers. bouen de rechten summen. dar vs Dorninghe vor steyt ♦ Dat alle desse dingh stede vnde vntobroken bliuen dar hebbe wi. gelouet vor entruwen vseme leuen ome hertoghen Woldmar vnde sinen rechten eruen vnde louet in des- seme breue de gegheuen is na godes bort dvsent iar dre hvndert iar an dem vertigesten iare in svnte Iohannes auende to midden somer vnder vnsen yngesegelen de hiir to gehangen sint mit willen vnde mit vuller kvnzschop vnser vnde vnses rades.
5 gededinget] gedeghedinget Ab, Aca, Ad.
7 Noriutlande] Nortiutlande Ab, Aca.
8 Broskherde] Brosherde Ab, Aca, Ad.
11 og 13 Kalfø] Calfføø Ab; Kalføø Ad.
21 Ekernvørde] Eckerenuorde Ab; Ekerenvorde Aca; Eckerenuørde Ad.
22 Vlensborgh] Flenseborgh Ab; Flenzeborg Ad.
30 Tunderen] Thundern Ab; Tundern Ad.
31 dannigh] kunne også læses daningh, men Ab og Ad har -danich.
1 Vort] Ab; Vor Aa.
2 danichen] danighem Ab; danikem Aca.
4 den] Ab, Aca, Ad; dem Aa.
10 Reynesborgh, Reynesborch] Renseborch Ad.
15 Lubesken] herefter åbenbart udeladt penninghen, ef. nr. 48.
18 Wonsvlete] Wunsvlete Ab; Wonsflete Aca; Wunsulete Ad.
18 Claus] Nicolaus Ab, Aca; Niclawes Ad.
18 Crumendike] Krummendiike Ab.
18 Rantzow] Ranzowe Ab, Aca; Rantzowe Ad.
22 (iennich)] mgl. Aa og flg., cf. nr. 48.
23 iennich] kunne her og i det følgende også læses som ieninch, dog har Ab regelmæssigt ienich og Ad iennich.
24 vor] van Aa og flg., cf. nr. 48.
1 antworden scølen vry] ordstillingen efter Ab, Aca, Ad; Aa har scølen vry antworden.
7 Kalfø] Calffø Ab; Calfføø Ad.
10 Karmark] Kormarke Ab, Aca, Ad.
12-13 Bywgholme] Buckeholme Ab, Aca; Byggeholme Ad.
13 Horsenes] Horsseness Ab; Horssenitz Ad.
17 Esendorp] Eseldorpe Ab (1 indføjet, efter at ordet var skrevet), Ad; mgl. Aca.
26 desser] der Ab, Ad.
26 mannen] man Ab, Aca, Ad.
26 Noriutlande] Nortiutlande Ab, Aca, Ad.
28 Morsøø] Morsø Ab, Aca, Ad.
1 og 6 Noriutlande] Nortiutlande Ab, Aca. 2 vsen] vsem Ab.
5 in] em Ab, Aca; eme Ad.
7 coft] scoft Aa.
10 ok] Ab, Aca, Ad; mgl. Aa.
12 penningh] penninge Ab, Aca, Ad.
12 weder gift] ordstillingen efter Ab, Aca, Ad; Aa har gift weder.
13 dedinghe] deghedinge Ab, Aca, Ad.
13 des] Ab, Aca, Ad; desse Aa.
19 vnde(1)] edder Ab, Aca, Ad.
27 Wulf] Wulue Ab, Ad; Wulne Aca.
1 bort] brot Aa; bordt Ab; bord Aca, Ad.
Vi Henrik og Klaus, af Guds nåde grever af Holsten og landet Stormarn erkender og bevidner åbenbart ved dette brev, at der mellem os på den ene side og hertug Valdemar af Slesvig på den anden side er truffet følgende aftale, at vi og vore rette arvinger har overladt til hertug Valdemar og hans rette arvinger at indløse på kongens vegne landet Nørrejylland med Varde, med undtagelse af den halvdel af Brusk herred, som ligger nærmest sundet ved Middelfart, således som vi havde det med al nytte og rettighed som pant for 42.000 mark lødigt sølv. Som afdrag på denne fornævnte pengesum skal fornævnte hertug Valdemar fri os for 10.000 mark lødigt sølv ved indløsning af borgen Kalø. Men viser det sig ved regnskabsopgørelsen, at dens pantesum ikke er så høj, skal man føre det overskydende beløb i regning på borgen Gottorp og hele fogediet. Fremdeles, for de øvrige 32.000 mark lødigt sølv har hertugen til os og vore arvinger pantsat og pantsætter os med dette brev borgen Tørning med staden Haderslev og med hele det tilliggende fogedi som er ret pant for 10.000 mark lødigt sølv, og borgen Tønder med staden og hele det tilliggende fogedi for 10.000 mark lødigt sølv, og borgen Gottorp med Dänischwold og med stæderne Eckernførde, Slesvig og Flensborg og med hele det tilliggende fogedi for 12.000 mark lødigt sølv. Disse fornævnte lande, borge, stæder og fogedier skal vi nævnte grev Henrik og grev Klaus og vore rette arvinger holde som pant for fornævnte penge med al nytte og rettighed, med udøvelsen af al patronatsrettighed, således som det er hertugens arv og som han har haft det, indtil det tidspunkt, da nævnte hertug Valdemar eller hans arvinger indløser landene og borgene fra os eller fra vore rette arvinger for det fornævnte sølv. Og når hertugen eller hans arvinger vil indløse disse borge, så skal han først indløse Tørning og derefter Tønder og til sidst Gottorp, for en sådan pengesum, som er nævnt derom. Fremdeles skal hertugen henvise borgen Svavsted til os og vore rette arvinger med sådan rettighed, som han har haft derpå, og når hertugen eller hans arvinger har indløst Gottorp fra os eller fra vore arvinger, så skal vi atter anvise hertugen Svavsted med sådan rettighed, som han har ført bevis for over for os. Fremdeles, disse nævnte lande, borge, stæder og fogedier skal hertugen overdrage os og vore arvinger frit og uhindret. Betalingen for Tørning skal hertugen eller hans arvinger erlægge til os og vore arvinger i Gottorp, og betalingen for Tønder skal han også erlægge til os i Gottorp, og betalingen for Gottorp skal han erlægge til os i Rendsborg. Hvis det skulde ske, at vi mister Rendsborg, så skal hertugen eller hans arvinger erlægge betalingen for Gottorp til os og vore arvinger i staden Lübeck. Og alle disse betalinger skal hertugen eller hans arvinger erlægge til os og vore arvinger i de her bestemte stæder i lødigt sølv efter kølnsk vægt eller i groter fra Tours eller i engelsk eller i lybsk mønt, således som en købmand kan stå inde for det overfor en anden i staden Lübeck. Fremdeles, når hertugen overdrager os de nævnte borge, fogedier og stæder, så skal vore mænd herr Emeke v. Wonsfleth og herr Klaus af Krummedige og Tønne v. Rantzau, hver af dem med tre af sine frænder, tilsikre hertugen, at de uden svig vil tilbagegive ham eller hans arvinger disse fornævnte borge frit og uhindret, således som vi modtog dem af dem, når denne betaling er erlagt til os, sådan som det står skrevet her foran. Skulde det ske, at en af disse tre eller nogen af deres garanter dør i løbet af den tid, da de har borgene i deres varetægt, så skal de sætte en anden god mand i stedet inden fire uger derefter. Hvis også disse tre afgiver borgene før disse indløses, da skal de ikke give afkald på dem, før de stiller hertugen lige så gode garantier, som de andre har gjort. Fremdeles skal vi grev Henrik og grev Klaus selvtyvende tilsikre hertugen, at vi skal tilbagegive hertugen eller hans arvinger landene og borgene frit og uhindret, når vort sølv er blevet os betalt, således som det er aftalt her foran. Fremdeles skal vi grev Henrik og grev Klaus og vor fader grev Gerhards rette arvinger overlade Riberhus og Ribe by og fogediet i Ribe til hertug Valdemar af Slesvig og hans rette arvinger, samt Varde, således som vor fader købte det af grev Johan som et ret arvekøb. Og vi skal anvise Ålborghus med staden og med fogediet og med de dertil hørende sysler, og borgen Kalø med hele fogediet, således som herr Klaus af Limbæk har det, til hertugen og hans arvinger at indløse under den her fornævnte betingelse, og vi skal anvise borgen Karmark, som tilhører drost Peder, til hertugen og hans arvinger med sådan rettighed, som vor fader grev Gerhard havde dertil, og Bygholm borg og hele fogediet med den rettighed, der i Horsens hører til den borg, og Koldinghus og staden Kolding og Vejle med tilhørende fogedi undtagen den halvdel af Brusk herred, som ligger nærmest ved sundet ved Middelfart. Fremdeles skal herr Uffe Nielsen have sit stenhus igen og Anders Jensen skal have sin faste gård igen i Estrup og Peder Munk skal have sin faste gård igen i Holbæk. Fremdeles skal alle fanger, som er taget til fange på begge sider i denne krig, de, som hertugen med sine hjælpere har fanget fra vor fader grev Gerhard og fra os og vore hjælpere, og de, som vor fader og vi med vore hjælpere har fanget fra hertugen og hans hjælpere, frigives på begge sider. Fremdeles skal hertugen til os henvise alle sine mænd, som har gods i de lande, som hertugen har sat os i pant. De skal hylde os og aflægge ed til os, således som (herre)mænd retmæssigt skal gøre det overfor deres herre. På selvsamme måde skal vi henvise vore mænd, som vi har i Nørrejylland, til hertugen. Fremdeles skal vi og vore arvinger til fordel for hertugen og hans arvinger frigøre landet Mors fra Rantzauerne for den pengesum, for hvilken det er pantsat til dem. Hvorvidt vi også skal frigøre det fra Strange Ebbesen eller ej, det skal henskydes til hertug Albrecht af Sachsens afgørelse. Fremdeles, hvad vi har til gode af bede i Nørrejylland, det skal hertugen af Slesvig retmæssigt opkræve for os og vore befuldmægtigede på samme måde, som om det angik ham selv. Det samme skal vi til gengæld gøre for hertugen. Og hvad der på begge sider findes af tilsikret gæld, skal den ene af os retmæssigt kræve for den anden, som om det angik ham selv. Fremdeles skal vi anvise hertugen Nørrejylland, således som vor fader havde det, og som dette brev fastsætter. Hvis nogen mand retmæssigt har købt gods for sine penge, skal han beholde det. Og hvis nogen mand har sådant gods som len af vor fader eller af os, som vi retmæssigt kan bortgive som len, så skal han beholde og bruge det. Og hvis nogen mand retmæssigt har gods i pant fra sine standsfæller, skal han beholde det indtil det tidspunkt, da man tilbagegiver ham hans penge. Fremdeles, for det tilfælde at nogen af os fra begge parter bryder den aftale, som dette brev fastsætter, har vi til opmand i sagen valgt og kåret hertug Albrecht af Sachsen, for at han skal gøre ret og skel mellem os, og hvad han afsiger som retmæssig kendelse, det skal vi holde. Fremdeles skal alle de breve, som hertugen af Slesvig har givet os, før han gav sin søster til kong Valdemar til (opnåelse af) forbundet med kongen og Danskerne, være magtesløse. Fremdeles, når hertugen og hans arvinger giver os og vore arvinger 7.000 mark penge lybsk mønt, så skal vi uhindret overdrage hertugen og hans rette arvinger Koldinghus og staden Kolding og Vejle med hele det tilliggende fogedi, og henvise (herre)mændene til ham. Og er nogen (herre)mand blevet frataget sit gods siden det tidspunkt, da vor fader og hertugen blev fjender, så skal han have det igen og bruge det uhindret. Endvidere skal hertug Valdemar eller hans rette arvinger ikke gøre krav på at indløse borgen Tørning med fogediet fra os eller fra vore arvinger, medmindre han eller hans arvinger har givet ridderen Markvard Wulf eller hans arvinger 100 mark lødigt sølv ud over den rette sum, for hvilken Tørning står os i pant. At alle disse ting stedse skal forblive ubrydelige, har vi i troskab lovet vor kære onkel hertug Valdemar og hans rette arvinger, og vi lover det i dette brev, som er givet år 1340 efter Guds byrd på St. Hansaften ved midsommer under vore segl, som er hængt herunder med vort og vort råds samtykke og fulde stadfæstelse.