Vi Valdemar af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Estland og LollandN, og vor lovlige hustru, som kaldes ved navnet Helvig, af samme nåde samme landes dronning og hertuginde, ønsker, at det skal komme til alles — nulevendes som fremtidiges — kundskab, at vi efter at have givet hånd derpå med begges samtykke og enstemmige vilje, ikke tilskyndet af nogen svig eller ført bag lyset med list, klart og frit og med vore tro mænds modne råd og samtykke efter forudgående omhyggelig og god overvejelse på vore og vore efterfølgere og alle efterkommeres vegne ved lovligt salg har solgt, givet og overgivet Estland til de regelbundne mænd i Kristus broder Didrik, borggreve af Aldenburg, højmester for den tyske Marieordens brødre og nævnte brødre, der på deres og deres efterfølgeres vegne ved lovligt køb køber og modtager samme Estland, det vil sige vore lande Harrien, Wierland og Allentaken, og fremdeles borgen og staden Reval, borgen og byen Wesenberg, borgen og byen Narva i nævnte lande og alle befæstninger, som findes i fornævnte lande, med hvilket navn de end kan betegnes, tillige med alt, som fra arilds tid har hørt og stadig hører til nævnte lande såvel i det salte hav som i floder, åer, på flodbredder, og i bække, og desuden med alt tilbehør, alle rettigheder og tilliggender, med adgang til og udgang fra dem, nemlig med stæder, borge, landsbyer, allodier, marker, agre, dyrkede og udyrkede, enge, haver, bjerge, dale, sletter, skove, krat, ødemarker, veje og ufarbare steder, søer, vande, vandløb, møller, det være sig vandmøller eller vindmøller, domsmyndighed, mønt, told, len, vasalliteter, riddere, klienter, skatskyldige, landmænd, tjenere, med den rette pligt af byboer og landboer, med rostjeneste og ægt, som efter sædvane eller efter retten eller med anden adkomst har bestået, består og i fremtiden kan bestå sammesteds, med skatter, indtægter, indkomster, frugter, og i almindelighed med al nytte af det, som findes over, i og under fornævnte lande, nemlig i metalminerne med guld og sølv, kobber, tin, bly, jern eller andet, og i sten- og saltminer, og med alle andre indtægter og med enhver ret, ethvert krav, enhver brugsret eller enhver fordring, enten i medfør af, til fordel for eller på disse ting, eller i medfør af en forudsætning for dem, således at samme højmester og brødre og deres efterfølgere og hele ordenen frit og roligt kan sidde inde med, beholde og besidde, styre og nyde fornævnte lande med evindelig ejendoms- og højhedsret og for evigt kan gøre alt med disse lande, hvad der derefter behager dem eller deres efterfølgere, for en sum af 13.000 mark lødigt sølv, hvilke penge vi med dette brev tilstår at have oppebåret og modtaget af denne højmester og disse brødre og fuldt ud at have fået overgivet, betalt, optalt og overdraget samt anvist til gavn for os og vort rige og særligt som medgift på grund af den navnkundige fru Margretes, vor elskede søsters bryllup, hvem vi har bortgiftet til den stormægtige fyrste herr Ludvig, markgreve af Brandenburg, således at vi med nævnte medgift har fuldbyrdet ægteskabet.

Og omendskønt patronatsretten skal overgå sammen med al ejendom, vil vi dog, for at ikke nogen af vore efterfølgere i fremtiden skal kunne få påskud til at gøre krav på noget i fornævnte lande, eftersom vi har solgt hele fornævnte landes herlighed til fornævnte højmester og brødre, erklære som vor vilje, hvad der også er ret, at al patronatsret, alle overdragelser af kirker, præbender og alle kirkelige rettigheder derefter evindeligt skal tilhøre samme højmester og brødre og deres efterfølgere og overgå sammen med alt gods og al herlighed, idet vi overhovedet for os eller i vort navn for fornævnte herr markgreve og ligeledes i vor fornævnte søsters navn giver afkald på indsigelse om ikke optalt, ikke betalt og ikke overgivet betaling.

Ydermere skænker vi gavmildt denne højmester og disse brødre og deres efterfølgere med fuld viden og uigenkaldeligt mellem de levende, hvad salgsgenstanden nu er og i fremtiden vil være mere værd. Endvidere lover vi på tro og love på vore, vore arvingers og efterfølgeres vegne evindeligt at anse dette salg, der således på forstandig og gyldig vis og ved et salgs lovlige adkomst modent og højtideligt er forrettet, og alt det ovenfor anførte for urokkeligt, gyldigt og godt over for fornævnte højmester og brødre og deres efterfølgere, der modtog løfte herom, og at overholde og ikke nogensinde på nogen måde med hensyn til det hele eller en del deraf selv eller ved andre gøre eller handle derimod ved nogen foranledning med nogen begrunddelse eller under noget påskud, med rette eller faktisk, offentligt eller i det skjulte, idet det er vor vilje at alt sådant skal være bedrageri og idet vi ligeledes frivilligt på vore, vore arvingers og efterfølgeres vegne giver afkald på fornævnte landes titel eller navn, nemlig hertugdømmet Estland, eftersom vi både reelt og nominelt giver afkald på samme lande og på enhver hjælp fra kanonisk eller romersk ret, hvorved der på nogen måde kunde frem komme støtte for os, vore arvinger og efterfølgere og opstå nogen skade for nævnte højmester og brødre og deres efterfølgere. Til vidnesbyrd herom og stadfæstelse heraf har vi i nærværelse af vore råder og nedenfor anførte vidner befalet at lade dette brev besegle med vort segl og i vor nærværelse. Vidnerne er den ærværdige Svend, Århuskirkens biskop, vor kære førstemand, broder Gebhard v. Bortfeld, kansler, Peder Vendelbo, Uffe Nielsen, Heine Skarpenberg, Johan v. Plessen, Benedikt v. Ahlefeld, Frederik v. Lochen, marsk, riddere, Hasse v. Wedel, drost, Gerike Wolf, den berømmelige markgrev Ludvig af Brandenburgs hofkansler, væbnere, høvedsmænd, råder og vore elskede officialer. For handlet og givet i Roskilde i det Herrens år 1341 mandagen efter Kristi himmelfartsdagN.