Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug i Estland (til alle, som ser dette brev), hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at vi af særlig gunst og nåde har taget nærværende brevviser, vor elskede fader i Kristus, den ærværdige herr Jakob, af Guds nåde biskop i Ribe, med hans slægt eller folk og tjenereN og alt hans gods, gejstligt og verdsligt, såvel i Ribe som overalt udenfor Ribe i vort rige, under vor fred og beskærmelse for at forsvare ham, idet vi med dette brev tilstår ham at være kvit og fri med hensyn til sit gods og sine tjenere for al kongelig tynge og skat, som er inne, stud og leding, og for al anden besværing og ydelseN, som hører til kongens rettighed. Vi overlader ham også alle vore sager — såvel fyrremarkssager som mindre sager af fornævnte gods og tjenere — som (for fremtiden) skal tilhøre ham, at disponere over til sin egen nytte. Vi bekræfter alle friheder og privilegier for fornævnte herre og værdige fader, som han eller hans forgængere og kirken har haft og fået af vore forfædre, kongerne i Danmark, og så fri, som han og hans (forgængere) har haft og nydt dem. Det er ligeledes vor vilje, at fornævnte biskop med sit gods og sine tjenere som sagt skal være kvit og fri for al hjælp og ledingsudbud, bede, og for at låne kongen noget, som skal tilbagebetales, med undtagelse af det, som for rigets indløsning almindeligt og af hver mand skal erlægges. Særligt (tager vi ham i vort forsvar), fordi vi har pantsat (Nørrejylland) til den højbårne fyrste, hertug Valdemar af Sønderjylland og i denne pantsættelseN udtrykkeligt undtaget fornævnte biskop med sit gods og sine tjenere og klart vedkendt os, at vi af særlig gunst vilde forsvare ham. Derfor forbyder vi strengt under trusel om tabet af vor gunst og nåde, at nogen af vore fogederN eller deres officialer eller hvemsomhelst anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, drister sig til at fortrædige eller på nogen måde lægge hindringer i vejen for fornævnte biskop eller nogle af hans undergivne imod de privilegier og friheder, som vi nådigst har tilstået og givet ham, såfremt han vil undgå vor hævn og vrede. Givet i vor lejr for Kalundborg år 1341 dagen efter Bartholomeusdag. Til yderligere vidnesbyrd herom har vi ladet vort sekret hænge under dette brev.