Til vor ærværdige broder biskop (Jakob) af Ribe hilsen.

Det er kommet til vor kundskab, at skønt vor elskede søn, den højbårne mand Valdemar, hertug af Jylland i Danmarks rige, var og er bundet ved troskabsed til sin herre, vor kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, har dog nogle tyskere, åbenbare fjender af fornævnte Danmarks konge og rige og hans og rigets angribere, som var og er de højbårne mænd, greverne Henrik og Klaus af Holstens mænd og vasaller — hvilke grever ligeledes, som det forsikres, er fornævnte konges og riges angribere — ved svig taget denne hertug Valdemar til fange og holdt ham to fulde år i hårdt fængselN i tunge lænker og tvunget ham til, førend han kunde fri sig fra samme bevogtere, at stille dem sikkerhed for betaling af en meget stor pengesum til dem og til aflæggelse af ed på Kristi legeme over for fornævnte grever om, at han aldrig ville sætte sig op imod disse grever eller nogen af deres tilhængere, nemlig fornævnte konges og riges angribere, og ikke i nogen henseende hjælpe sin fornævnte herre kongen af Danmark imod dem i henhold til den troskabsed, ved hvilken han var, således som han endnu er, forpligtet over for samme konge. Da nu det, som sker på grund af vold og frygt, ikke kan opnå bestyrkelse og stadfæ stelse,N pålægger vi Dig, broder, ved denne apostoliske skrivelse, at Du, hvis det forholder sig således, med apostolisk myndighed beflitter Dig på at ophæve nævnte ed, der som ovennævnt er aflagt af denne hertug, idet I tugter dem, der sætter sig op herimod, med kirkens straf under udelukkelse af appel, uanset om nævnte grever eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke skal kunne rammes af interdikt, suspension eller banlysning ved et apostolisk brev, som ikke fuldstændigt og ord til andet omtaler den bevilling. Givet i Avignon den 22. januar i vort (pontifikats) andet år.