Broder Deodato o.s.v. til vor kære fromme broder i Kristus prioren eller vore kære fromme brødre i Kristus priorerne af Danmark og i DaciaN, Norge og Sverige og til enhver af dem, hvem dette brev når, hilsen med den glorrige jomfrus søn.

Med faderlig omsorg opmuntrer vi gerne Eders sind til det, ved hvilket I i kraft af den berømmelse, der falder på den orden, i hvilken I strider for Gud i det høje, kan opnå det evige godes evindelige løn. Da vi af mange beretninger har forstået, at I som andre af vore ordensbrødre fører et rosværdigt levned, er lydige sønner, og på nyttig vis styrer det, der er betroet vort styre, er vi opfyldt af en vis forundring, fordi det hellige land på den anden side havet i lange tider ikke har modtaget noget »svar«N af Eder af det gods, der tilhører vor ordens fornævnte priorater, og ikke har mærket til nogen forfriskende hjælp. Vi formener jo, at I, skønt I bor i jordens fjerneste lande, er vidende om og gennem det bevingede rygte har hørt, hvorledes vi tillige med en mængde brødre af nævnte hellige hus og andre våbenføre folk bor på øen, kaldet Rhodos, og fører stadige krige mod den kristne tros grummeste fjender, på folkesproget kaldet Tyrkerne, hvis tøjlesløse, forvovne masser — som i disse tider på mere grusom måde end sædvanligt på grund af deres umådelige magt er ophidset mod den kristne tros bekendere — i den grad har raset mod og angrebet de kristne indbyggere på denne side af havet, at hvis ikke den højhellige herre vor pave og mange andre rettroende konger og fyrster havde hjulpet dem med krigsskibe og våbenføre folk, havde de herefter tilintetgjort den rette tro i disse lande, idet de, der virkede for og var fuldt beskæftiget med at værne den, blev dræbt i et grueligt blodbad. Da fremdeles vor ordensregel opfordrer os til værn af nævnte tro og til forbedring af denne verdens hidtidige tilstand, og da vor ordens gods særligt er skænket til dette brug, bør og kan vi ikke uden grund undre os over, at I har undladt at sende Eders »svar« til os og vort konvent på denne side af havet, der er stedt i så stor en nedgang, således som priorer og forstandere over hele verden — ligegyldigt hvilke — plejer at gøre; og eftersom dette bliver til evig fordærv for Eders sjæle og kommer os til ikke ringe skade, og eftersom vi så kraftigt som muligt ønsker at imødegå begge parters fordærv, påbyder og befaler vi Eder og enhver af Eder strengt — da vi ikke har anden understøttelse end »svarene« fra prioraterne i hele verden — at I i den hellige lydigheds navn uden nogen indvending og indsigelse usvigeligt hvert år udreder »svarene« af nævnte priorater og lande til forstanderen for vort hus i Flandern, idet I skal vide, at hvis vi kan kærtegne og klappe Eder som ærbødige og hengivne sønner, vil vi erfare en faders glæde og ikke være ligegyldig over for Eders ære og tarv. Til vidnesbyrd herom har vi ladet dette vort brev bestyrke med vor blybulle. Givet på Rhodos den 15.N august år (134)7N.