Fire referater i Sorø gavebog.

a:

Den velbyrdige mand Bo Torbensen og hans hustru Gyde — datter af Niels Jakobsen — der som lån fra tid til anden havde modtaget 40 mark lødigt sølv af klostret, dels i rede penge og dels i andre ting, som de på det tidspunkt havde stærkt behov for, og som også havde fået noget gods i Sigersted overladt til deres brug i deres og deres børns levetid, overdrog klostret deres gods i Fjenneslevmagle, ikke blot som pant for disse penge, men også som gengæld for brugsretten af godset i Sigersted og tillige som almisse, idet de for deres, deres børns og deres forfædres synder skænkede det som ren gave til evig besiddelse, nemlig en gård på 16 ørtug skyldjord med tre tilhørende tofter og med alle dens andre tilliggender, samt en skovlod i Døjringe skov, som på folkesproget kaldes Krigskarlslod, idet de forpligtede sig og deres arvinger til at forsvare og fri det alt sammen over for hvem som helst, der måtte rejse krav. Fremdeles, eftersom dette gods i hovedsagen tilhørte fornævnte Gyde, og det af den grund med sandsynlighed kunde antages, at der ellers vilde opstå trætte angående det fornævnte, stadfæstede samme Gyde derfor personligt denne pantsættelse og gave, idet hun med korporlig ed udtrykkelig gav afkald for sig og sine arvinger på al ret, som hun ved arv havde til dette gods, og på at rejse indsigelse om, at hun og hendes ægtemand og børn ikke havde fået de ovennævnte penge, og at disse ikke var blevet anvendt til bedste for dem alle sammen, lige som hun i almindelighed gav afkald på al tilflugt til landets ret og sædvane, hvorved der i fremtiden kunde ske klostret nogen skade på nævnte gods. I det Herrens år 1347, Mikkelsdag.

b:

Bo Torbensen, borger i Ringsted, og Gyde Nielsdatter, datter af Niels Jakobsen, hans hustru, havde fra tid til anden modtaget 40 mark lødigt sølv som lån af Vor Frue kloster i Sorø, dels i rede penge og dels i andre ting, som de og deres børn havde stærkt behov for. Endvidere havde klostret overladt dem noget gods i Sigersted til deres brug i deres og deres børns levetid, nemlig en brydegård med tilliggende tofter. Til gengæld for denne særlige velgerning overdrog de deres gods i Fjenneslevmagle til klostret, ikke blot som pant, men også som evig almisse, idet de uigenkaldeligt skænkede det for deres, deres børns og deres forfædres synder, nemlig en gård på 16 ørtug skyldjord med tre tilhørende tofter, og med alle dens andre tilliggender, samt en skovlod i Døjringe skov, som på folkesproget kaldes Krigskarlslod. Endvidere gav de under korporlig ed afkald på at rejse indsigelse om, at de ikke havde fået de omtalte penge, eller at disse ikke var anvendt til bedste for dem alle sammen, ligesom de gav afkald på tilflugt til al anden ret og sædvane i landet, hvorved der kunde ske klostret skade med hensyn til alt det fornævnte eller dele deraf. Forhandlet i Sorø i det Herrens år 1347, Mikkelsdag.

c:

Den velbyrdige mand Bo Torbensen ejede ved arveret på sin hustru Gyde Nielsdatters vegne efter sin svigerfader Niels' død noget gods i Fjenneslevmagle, nemlig en brydegård med dens tilliggende tofter og 13½ ørtug skyldjord. Denne Bo, der havde modtaget 40 mark lødigt sølv af klostret som lån til fælles nytte for ham selv, hans hustru og deres børn, overdrog klostret det fornævnte gods i pant for disse penge. Til betaling for disse 40 mark sølv og til gengæld for den særlige velgerning, brødrene i Sorø havde vist ham ved at overlade ham noget gods i Sigersted i hans og hans hustrus levetid, overdrog han endelig Vor Frue kloster i Sorø den omtalte brydegård i Fjenneslevmagle med tre tofter, som lå til samme gård, og med agre, enge, græsgange og en skov, som på folkesproget kaldes Krigskarlslod i Døjringe skov og med alle andre tilliggender som almisse og til evig besiddelse. I det Herrens år 1347.

d:

Den velbyrdige mand Bo Torbensen og hans hustru Gyde — datter af Niels Jakobsen — der fra tid til anden havde modtaget 40 mark lødigt sølv som lån af Vor Frue kloster i Sorø, dels i rede penge, dels i andre fornødenheder, og som ligeledes havde fået klostrets gods i Sigersted overladt til deres brug i deres og deres børns levetid, overdrog klostret deres gods i Fjenneslevmagle, ikke blot i pant for disse penge, men også som gengæld for brugsretten af det nævnte gods i Sigersted og tillige som almisse, idet de for deres, deres børns og deres forældres synder skænkede det som ren gave til evig besiddelse, nemlig en gård på 16 ørtug skyldjord med tre tofter til samme gård, tillige med andre tilliggender hertil, samt en skovlod i Døjringe skov, som på folkesproget kaldes Krigskarlslod, og de forpligtede sig selv og deres arvinger til at forsvare og fri det over for enhver, der måtte rejse krav. Fremdeles, eftersom dette gods i hovedsagen tilhørte nævnte hustru, og det af den grund med sandsynlighed kunde antages, at der i fremtiden vilde blive rejst trætte i anledning af denne handling, stadfæstede omtalte Gyde derfor personligt denne pantsættelse og gave og gav med korporlig ed udtrykkeligt afkald for sig og sine arvinger på al ret, som hun ved arv havde til nævnte gods, og på at rejse indsigelse om, at hun og hendes ægtemand og børn ikke havde fået de ovennævnte penge, og at disse ikke var blevet anvendt til bedste for dem alle sammen, ligesom hun i almindelighed gav afkald på al tilflugt til landets ret og sædvane, hvorved der kunde ske klostret nogen skade i det foranstående. I det Herrens år 1347, MikkelsdagN.