Tekst og udgave
forrige næste

Frater Nicholaus diuina miseracione episcopus Otthoniensis dilectis sibi domino Hennichino priori totique capitulo ibidem sinceram in domino karitatem. ♦ Intime dileccionis affectus quem ad monasterium uestrum specialiter gerimus nos inducit ac officii nostri auctoritas nos hortatur uestre quieti quantum possumus salubriter prouidere. ♦ Eapropter uobis domino priori uestrisque successoribus qui pro tempore fuerint super familiam uestram ubique per nostram dyocesim constitutam omnes causas spirituales ad nostram iurisdiccionem spectantes donauerimus et libere dimiserimus exequendas/ uolentes omnimode ut dicta familia nulli prepositorum nostrorum officialium exactorum aut eorundem substitutorum cuiquam nostro nomine seu alterius cuiuscumque de causis supradictis nisi uobis respondeat quoquomodo/ nichilominus predictis prepositis officialibus exactoribus et aduocatis nostris cuiuscumque sint condicionis precipiendo firmiter inhibentes ne quis illorum prefatam familiam uestram contra hanc libertatis graciam uobis a nobis indultam aggrauet inquietet aliquatenus uel molestet sicuti notam inobediencie uoluerint euitare. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum anno domini mocccoxlo nono sabbato proximo ante diem natiuitatis beate Marie uirginis gloriose.

3: cf. Dipl.Dan. 2. rk. VII nr. 283.

Broder Niels, af Guds miskundhed biskop af Odense, til sin elskede herr prior Henneke og hele sit elskede kapitel sammesteds i oprigtig kærlighed med Gud.

Den inderlige kærlighedsfølelse, som vi særligt nærer over for Eders kloster, tilskynder os og vort embedes myndighed opfordrer os til på frelsebringende måde at sørge for Eders lise, så meget vi kan. Derfor har vi skænket og overladt Eder, herr prior, og Eders efterfølgere til enhver tid fri rådighed over alle gejstlige sager, som hører til vor jurisdiktion og angår Eders undergivne, hvor de end findes i vort stift, idet det i enhver henseende er vor vilje, at nævnte undergivne på ingen måde skal svare nogen af vore provster, officialer, ombudsmænd eller deres stedfortrædere, som optræder i vort eller nogen andens navn, med hensyn til ovennævnte sager, men alene Eder, og idet vi desuden ved strengt påbud forbyder, at nogen af vore fornævnte provster, officialer, ombudsmænd og fogeder, af hvilken stilling de end er, på nogen måde besværer, forulemper eller hindrer Eders fornævnte undergivne mod denne friheds nåde, som vi har tilstået Eder, såfremt de vil undgå ulydighedens stempel. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i det Herrens år 1349 lørdagen før den glorrige jomfru Maries fødselsdag.