© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi. Woldemar van godes genaden chonig. der Denen/ vnd der Wenden. bekennen offenliken an disem breue. wan wi mid der hulpe vses vrundes. herthoghen Albertes van Mekelenborch. dat hus thu Helssingborg krigen also dat wy dat waldicliken inne hebben. so schole wi/ sineme sone hertoghen Hinriken van Mekelenborch. edder sinen eruen/ gheuen. vmme vruntschaft. vnde dorch sines dienstes willen teyn tusent mark lodiges sulueres. wor vs de erst vallen moghen. eft vs de erst werden mogen ♦ Were dat wi de teyn dusent lodigen mark sulueres. binnen einem haluen iare. na der tit. wenne wi Helsingborg hebben/ eme edder sinen eruen nihten gheuen. so schole wi eme edder sinen eruen setten tu pande. dat lant thu Laland/ mid alleme konichligen rechte. vnd scholen eme/ dat vrigen alse it vse elderen. *gi vrigest hadden/ ♦ Dat schal he/ vnde sine eruen beholden mid aller nut. vnd mid aldem dat dar ut vallen mach tu pande. sunder afslag vnde scholen en wi edder de vsen/ dar niht an bewerren. ♦ Were dat ene dar iumende ane bewore dat schole wi vnde vse eruen vntweren ♦ Were dat hertoghe Hinrik van Mekelenborch afginge er wi eme de teyn dusent lodighe mark sulueres ghulden. so schole wi hertoghen Alberte van Mekelenborch sinem vadere vnde sinen eruen/ dat lant. thu Laland aflosen/ vor teyn dusent lodighe mark sulueres als hir vor schreuen steyt. ♦ Vortmer/ alle vruntschaft. vnde broderschap. de wi vorgenante chonig [louet] vnde bebreuet hebben/ de schole wi em tume besten keren sunder gingerleye wedderrede de darane schaden mach vnde bi eme tu donde/ als eyn truwe broder/ bi dem anderen don schal. ♦ Desse bref is gegeuen thů Copenhauen/ na godes bort. drutteynhundert iar. in deme veftigistem iare des negesten midwekenes na alle godes hilgen daghe. in vnser gegenwardigeyt. vnd is besegelt thů eineme orkunde mid vnseme ingesegele. van vnser rechten witschap.
21 "gi] dat gi A.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, erkender offentligt med dette brev, at vi, når vi med vor frænde hertug Albrecht af Mecklenburgs hjælp opnår slottet Helsingborg, således at vi har magten over det, skal give hans søn Henrik af Mecklenburg eller dennes arvinger, for frændskabs og for hans tjenestes skyld, ti tusinde mark lødigt sølv, hvor de først tilfalder os eller de først bliver vores. Hvis vi ikke giver ham eller hans arvinger de ti tusinde mark inden et halvt år efter det tidspunkt, da vi sidder inde med Helsingborg, så skal vi pantsætte landet Lolland til ham eller hans arvinger med al kongelig rettighed, og vi skal give ham det med al frihed, således som vore forældre havde det friest. Det skal han og hans arvinger beholde med al nytte og med alt det, som kan falde deraf, som pant uden afdrag (i summen), og vi og vore mænd skal ikke hindre ham deri. Hvis nogen hindrer ham deri, skal vi eller vore arvinger bringe det i lave. Hvis hertug Henrik af Mecklenburg dør, før vi har betalt ham de ti tusinde mark lødigt sølv, så skal vi indløse landet Lolland fra hans fader Albrecht af Mecklenburg og hans arvinger for ti tusind mark lødigt sølv, således som står skrevet her foran. Fremdeles al venskab og broderskab, som vi fornævnte konge har lovet og tilsikret skriftligt, skal vi udlægge til det bedste for ham uden nogen form for indsigelser, som kan volde skade heri, og vi skal handle imod ham som en tro broder mod den anden. Dette brev er givet i København år 1350 efter Guds fødsel, første onsdag efter alle Guds helgenes dag, i vor nærværelse og beseglet til vidnesbyrd med vort segl med vort rette vidende.
Brevet er skrevet med samme hånd som nr. 338.