Tekst og udgave
forrige næste

Witlich scal wesen al den ghenen. de nu sint. vnde den de noch to komende sint. dat wy greue Iohan van Holzten. greue Hinrich. vnde greue Claus van Holzten. vnde iuncher Alf vnses greue Iohannes sone. vnde iuncher Alf greue Gherdes sone. vns ghesonet hebben. mit den eddelen. vorsten conigh Woldemer. van Denemarchen. ghanzlichen an desse wis. dat al schelinge vnde twedracht de twischen vns wesen heft went in dessen dach. de hebbe wy gan. to hertoghen Erike van Sassen dem iungen. vnde to greuen Gherde. van der Hoyen. wat de twyschen vns sprechen in minne oder in rechte. na vnser beyder claghe vnde antworde. dat scole wy malk. dem anderen don. vnde welkerleyge vurwaringe. se vns an beyden siden kundighen. de schole wy. vnser en dem anderen. ganzlichen vol ten. vnde holden vntobroken. by haluen we dotveyde hebbe. dat is hir vte nomen. ♦ Were och dat ienich man bernen. oder rouen wolde. vnde don teghen lantrecht. dat scolen de heren rechten. na deme lantrechte dar dat is inne gheschen. ♦ Dit scolen de vornomeden heren. van Sassen. vnde van der Hoyen. vntscheden. nu an sonendaghe vort ouer vere weken. to Vune op dem hus to Nyborgh. ♦ Were och dat. dat de van der Hoyen. dar nicht to komen mochte. so scal hertych Erik van Sassen. des macht hebben al ene. ♦ Were och dat dat de van Sassen. vnde van der Hoyen afghingen. des ghot nicht en wille. binnen desser tit. dat se dit kundighen scolden. so schole we an beyden siden. al vnses rechtes vnuursumet sin. ♦ Och scolen vnse vornesten deghendinge vnde breue. mit desseme louede. vnde dessen breuen vntobroken wesen. vnde bliuen ganzliken in erer macht. ♦ Dit loue we entruwen ganzlichen to holdende. an alle arghelist. mit vnsen loueren de hir na screuen stan. also mit. her Marquart Brokdorpen. her Lange Plessen. her Iohan van dem Lembeke. her Iohan Meynerstorpe. her Hartwych van Ranzowen her Hartwych Metzeken. her Luder van Owe. de riddere sint. vnde Ludeke Skinkel Kunen/ Ludeke Skynkel Bredehals. Detlef Walstorph. Detlef Wensinen. Marquart Wyskman. Heneke Wittekop. Polen Parowen. Gotzkalk Wilberghen. vnde Eler van Seggeme. de knape sint. ♦ Desse bref is screuen vnde gheuen. to Nyborgh. na godes bort dusent iar. drehundert iar an dem enendiuechtighesten iare des mitwekens. na deme sonendaghe. an deme men singt. Quasi modo geniti. vnder vnseme vnde vnser louere ingeseghele. de hir vore screuen stat to ener vasten. sekeren bitughenge alle desser dingh

Det skal være vitterligt for alle nulevende og tilkommende, at vi grev Johan af Holsten, grev Henrik og grev Klaus af Holsten og vor, grev Johans, søn junker Adolf og junker Adolf, grev Gerhards søn, har udsonet os fuldstændigt med den ædle fyrste kong Valdemar af Danmark på den måde, at vi har overladt al uoverensstemmelse og tvedragt, som indtil denne dag har været mellem os, til afgørelse af hertug Erik den unge af Sachsen og til grev Gerhard af Hoya. Hvad de afsiger mellem os i mindelighed eller ved retskendelse, efter at begges klage og svar har været hørt, det skal hver af os opfylde mod den anden, og hvad slags sikkerhed de pålægger begge parter, skal vi opfylde helt og holde ubrydeligt overfor hinanden, medmindre vi har en dødfejde; det er her undtaget. Hvis nogen mand skulde brænde og røve og handle mod landets ret, skal herrerne pådømme det efter det lands ret, hvor det er sket. Fornævnte herrer af Sachsen og af Hoya skal på søndag om fire uger træffe afgørelse i dette på slottet i Nyborg på Fyn. Og hvis herren af Hoya ikke er i stand til at komme derhen, så skal hertug Erik af Sachsen alene have fuldmagt dertil. Og hvis herrerne af Sachsen og af Hoya dør — hvad Gud forbyde — inden det tidspunkt, da de skulde have afsagt kendelse i dette, så skal vor ret på begge sider være ubeskåret. Og vore tidligere aftaler og breve skal ikke være brudt med denne overenskomst og dette brev, og de skal fuldstændigt forblive i kraft. Dette lover vi på vor tro at overholde helt uden svig sammen med vore medlovere, som står anført herefter, nemlig med herr Markvard Brockdorf, herr Lange Plessen, herr Henneke v. Limbæk, herr Johan Meinerstorp, herr Hartvig v. Rantzau, herr Hartvig Metzeke, herr Lyder v. Owe, som er riddere, og Lydeke Skinkel Bredehals, Detlev Walstorp, Detlev Wensin, Markvard Wischmann, Henneke Wittekop, Pole Partzow, Godkalk Wildberch og Eler v. Siggen, som er væbnere. Dette brev er skrevet og givet i Nyborg år 1351 efter Guds fødsel, onsdag efter den søndag, da man synger Quasimodogeniti, under vort og vore medloveres segl, som står anført her foran, til et fast sikkert vidnesbyrd om alt dette.