Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder, biskop Didrik af Slesvig hilsen (og apostolisk velsignelse).

Bekymret har vore tanker kredset om de farefulde byrder, de mangfoldige skader, og de store farer, det drager med sig, når kirkerne står ledige, og derfor rækker vi gerne med virksom iver en hjælpende hånd til, at egnede hyrder kan sættes i spidsen for de kirker, der er ladt i enkestand, og til, at omsigtsfulde tjenere kan udpeges, ved hvis beskyttelse samme kirker kan støttes, og ved hvis gunst de kan styrkes, så at de med Guds bistand kan tiltage i forjættet og lykkelig vækst. Vi gør dette alt efter, hvad tid og beskaffenhed kræver, og som stedets tarv tilråder, snart ved lovlig beskikkelse, men stundom ved en passende forflyttelse. I sin tid, medens biskop Henrik af Slesvig — salig ihukommelse — forestod styret af kirken i Slesvig, og da vi ved det apostoliske sædes forsorg agtede at sætte en egnet person i spidsen for samme kirke ved indtrædende ledighed, reserverede vi ved den lejlighed særligt beskikkelsen af denne kirke for vor bestemmelse og rådighed, idet vi erklærede det for ugyldigt og magtesløst fra da af, om nogen med nogen som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Men senere, da fornævnte kirke blev berøvet sin hyrdes trøst, idet samme Henrik for nylig lukkede sine øjne uden for den romerske kurie, og da vi ved troværdig indberetning havde erfaret denne ledighed, lagde vi med faderlig og omsorgsfuld iver vægt på en hurtig og lykkelig beskikkelse af denne kirke i Slesvig, for at den ikke skulde udsættes for en lang ledigheds ubehageligheder, den kirke, med hvilken ingen uden vi denne gang kan befatte sig, idet ovennævnte reservation og bestemmelse lægger sig hindrende i vejen. Da vi nu ønskede, at den person, som står i spidsen for samme kirke, skal have indsigt, vilje og evne til at skærme den for fortræd og modgang og bevare den i dens rettigheder, ja endog forøge dem, har vi efter omhyggeligt at have overvejet sagen med vore brødreN, omsider rettet vor tankes blik mod Dig, dengang biskop af SareptaN, idet vi har overvejet de store dyder og fortjenester, hvormed den guddommelige nåde mangfoldigt har prydet Din person, og betænkt, at Du, som hidtil på nyttig vis har forestået styret af kirken i Sarepta, med Herrens hjælp vil vide og evne at lede og styre nævnte kirke i Slesvig på nyttig og lykkelig vis. Idet vi derfor på frelsebringende og nyttig måde agter at drage omsorg såvel for samme kirke i Slesvig som for Herrens hjord sammesteds, løser vi Dig på fornævnte brødres råd og af apostolisk magtfuldkommenhed fra det bånd, hvormed Du bandtes til denne kirke i Sarepta, som Du da forestod, og vi forflytter Dig til fornævnte kirke i Slesvig og sætter Dig i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi fuldstændigt overlader Dig omsorgen for og styret af denne kirke i Slesvig såvel i åndelige som i timelige anliggender, og idet vi giver Dig uindskrænket tilladelse til at forflyttes til fornævnte kirke i Slesvig, og vi håber med Gud, at kirken i Slesvig ved Din ivrige flid og frugtbare indsigt vil blive ledet og styret på nyttig og heldig vis og modtage heldbringende tilvækst. Derfor pålægger vi Dig, broder, ved apostolisk brev, at Du med vor velsignelses nåde skal begive Dig til fornævnte kirke i Slesvig, at Du skal påtage Dig på vanlig vis at drage omsorg for den, og at Du dersteds ved ordets og gerningens lære skal oplyse den Herrens hjord, som er Dig betroet, således at nævnte kirke i Slesvig kan fryde sig over at være betroet en forstandig styrer og en dygtig leder, og Dit gode rys virak ved Dine rosværdige handlinger kan brede sig vidt, og Du selv foruden evig gengældelses løn derved til overmål kan gøre Dig fortjent til vor velvillige nåde. Givet i Villeneuve i Avignon stift den 23. maj i vort tiende pontifikatsår.