Magnus af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Vi erkender offentligt med dette brev, at vi efter at have indhentet fuldt samtykke hos vore råder og hos alle, hvem det kunde vedkomme, billiger, godkender og med dette brev stadfæster de våbenstilstandsaftaler, som i venskab er truffet mellem den berømmelige herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, vor kære svogerN, herr Anund Sture, ridder, og Jon Kristineson, vore råder, samt Didrik Vieregge og Jens Ebbesen, vore tro mænd, som i denne sag havde vor fulde støtte og fuldmagt på vore vegne, og de hæderværdige mænd, rådmændene i Staden Lübeck, angående alle stridigheder og uoverensstemmelser, der indtil da havde rådet og var opstået mellem os og disse; og denne våbenstilstand skal vare fra dags dato til nærmeste pinsedag med al sikkerhed og under urokkelig, aftalt fred, nemlig således at disse og alle deres borgere indenfor det angivne tidsrum kan besøge alle vore riger, nemlig Sverige, Norge og Skåne og alle vore andre højhedsområder, i sikkerhed, gøre ophold der og frit udøve deres handel og i sikkerhed vende tilbage, når og således som det måtte være mest tjenligt for dem, og de skal nyde alle deres rettigheder, friheder og alle sædvaner frit og ukæret, således som de hidtil frit plejede at nyde dem i alle vore riger, og indtil da skal alt forblive i venskab, således som det har bestået indtil nu. Vi lover, at disse våbenstilstandsaftaler skal overholdes for vort og for alles vedkommende, der er bundet af vore befalinger, og desuden for alles vedkommende, som i deres gøren og laden ønsker at være vor vilje følgagtig. Hvis nogen af deres (borgere) fremdeles skulde blive berøvet deres gods, eller taget til fange af vore folk i anledning af fornævnte stridigheder, vil vi, at de og deres gods straks skal udleveres og frigives. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1352, dagen før den glorrige martyr St. Laurentius's dag.