© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dit is de schedinghe twisschen koning Woldemar van Denemarken vnde greue Iohanne van Holsten dar se greue Hinrik van Holsten mede vntschedet ♦ <1> To dem ersten male. vmme dat Billenwerder dat scal de koning greue Iohanne vntweren van dem hertzoghen van Sassen twisschen hir vnde wynachten de nů neghest to komende is vor twedusent mark lodeghes sulueres ♦ <2> Vortmer. wer dat he des nicht don ne kůnde. so scolde he greuen Iohanne vnde iuncheren Aleue vnde eren rechten eruen setten twehundert lodeghe mark gheldes to pande an wysser ghulde in dem lande to Wůne mit aller rechticheyt vor desse twe dusent lodighe mark de hir vor benomed synt. ♦ <3> Vortmer desse vorbenomden pande scal de koning en af losen beet to wynachten de nu kumt vort øuer dren iaren ♦ Were ok dat de koning binnen dessen tyden greuen Iohanne iuncheren Alue vnde eren rechten eruen konde dat Billenwerder vnttweren eder en ere suluer gheuen. wan he der stucke en dede so scůlden dem koninghe de vorbenomden pande ledich vnde los wesen ♦ <4> Vortmer so scal de koning greuen Iohanne vnde iuncheren Aleue vnde eren eruen to wynachten de nu nogest to komende is gheuen viif hundert lodighe mark sulueres vnde viif hundert Lubessche mark ♦ <5> Vortmer to dem noghesten wynachten de dar na ersten to komende is echt scal de koning greuen Iohanne vnde synen eruen gheuen viif hundert lodighe mark sulueres vnde viif hundert Lubessche mark\ ♦ Desse vorbenomden beredinghe de scal de koning vnde sine rechten eruen greuen Iohanne iuncheren Aleue vnde eren rechten eruen døn in ener sekeren stede dar se eme vnvntferet sy. ♦ <6> Vortmer vmme greuen Iohannes moder ghůt dat in Denemarken gheleghen is dar scal greue Iohan vnde syne eruen af laten behaluen dat ghůt dat greue Iohan vnsem vadere greuen Gherde vorkofte vppe Vůne\ ♦ <7> Vortmer vmme Traloywen. Hummeresbůtle vnde Crumessen dat scal bliuen by den deghedinghen also de deghedinghes. lude dat ghedeghedinghet hebben\ ♦ <8> Vortmer mit dessen stůcken scolen alle er olden breue vnde al olt maninghe an beydent syden los vnde dot wesen. behaluen de stucke de desse schedinghe heft vnde de breue de greue Iohan van dess[e]me koninghe eder van syneme vadere heft oppe Vemeren de scolen by erer macht bliuen dar he manschop af don scal ♦ Wer ok dat de koning breue hedde van greuen Iohanne vppe denest van Vemeren de scolen by erer macht bliuen/ ♦ <9> Desse stůcke scal erer en dem anderen {wo}lteen so dat se io schen sunder iengherhande arghe list an beydent syden/ ♦ Dit scal erer en dem anderen vorwysnen mit eren øpenen breuen also se an vorwaret sin an beydent syden/ ♦ <10> Hir mede hebbe wy greue Hinrik iůch vntschedet an beydent syden also wy dat nemen vnde gheuen wolden vnde na dem seghende also wy dat vore secht hebben so seghe wy dat. dat ghy also wol vorwaret syn hir an also vnse veddere greue Iohan\ ♦ Gheuen vnde screuen to Nycopingh oppe Falster na godes bort drutteynhundert iar in dem dre vnde vichtighesten iare de[s] noghesten midwekenes vor vnser vrowen der lateren vnder vnsem inghese<g>hele dat hir vore hanghet to eyner bethighinghe desse stůcke.
21 Hummeresbůtle] Hummeresblůtle A.
5 inghese<g>hele] inghesehele A.
Dette er den voldgiftskendelse, hvormed grev Henrik af Holsten bilægger striden mellem kong Valdemar af Danmark og grev Johan af Holsten. <1> For det første med hensyn til Billenwerder: Kongen skal i tiden inden førstkommende jul formedelst to tusinde mark lødigt sølv frigøre det for grev Johan fra retskrav fra hertugen af Sachsens side. <2> Fremdeles, hvis han ikke gør det, så skal han for de her nævnte to tusinde lødige mark pantsætte en indtægt på to hundrede lødige mark i visse afgifter i landet Fyn med alle dertilhørende rettigheder til grev Johan og junker Adolf og deres rette arvinger. <3> Fremdeles skal kongen indløse de fornævnte panter hos dem inden førstkommende jul om tre år. Men hvis kongen inden for dette tidsrum kan frigøre Billenwerder for grev Johan, junker Adolf og deres retmæssige arvinger, eller give dem deres sølv, så skal, når han gør en af delene, de fornævnte panter fuldstændig frit og ubehæftet være kongens. <4> Fremdeles så skal kongen til førstkommende jul give grev Johan og junker Adolf og deres arvinger fem hundrede lødige mark sølv og fem hundrede lybske mark. <5> Fremdeles til den næste jul, som kommer efter førstkommende, skal kongen give grev Johan og hans arvinger fem hundrede mark lødigt sølv og fem hundrede lybske mark. Denne fornævnte betaling skal kongen og hans retmæssige arvinger udrede til grev Johan, junker Adolf og deres retmæssige arvinger på et sikkert sted, hvor den ikke kan fratages dem. <6> Fremdeles med hensyn til grev Johans mødrene gods, som ligger i Danmark, skal grev Johan og hans arvinger afstå fra det, undtagen det gods på Fyn, som grev Johan solgte til vor fader grev Gerhard. <7> Fremdeles hvad angår Tralow, Hummersbüttel og Krummesse, skal det forblive ved de aftaler, som forhandlerne er enedes om. <8> Fremdeles skal med disse aftaler alle deres ældre breve og enhver ældre påstand om retskrav på begge sider være ugyldig og død, undtagen på de punkter, som denne voldgiftskendelse omfatter; og de breve på Femern, som grev Johan har fra denne konge eller fra hans fader, for hvilke han skal yde vasaltjeneste, skal stå ved magt. Og hvis kongen har breve fra grev Johan om tjeneste af Femern, skal de stå ved magt. <9> Disse punkter skal enhver af dem opfylde over for den anden, så at de til enhver tid fuldbyrdes uden nogen art af svig på begge sider. Dette skal enhver af dem garantere den anden med deres åbne breve, så at de på begge sider er sikret. <10> Hermed har vi, grev Henrik, afsagt kendelse mellem Eder til begge sider, således som vi i påkommende tilfælde selv vilde give og tage imod, og efter kendelsen, sådan som vi har afsagt den i det foregående, så siger vi dette: at Eders interesse herved er blevet lige så godt varetaget som vor fætter grev Johans. Givet og skrevet i Nykøbing på Falster i året 1353 efter Guds fødsel den sidste onsdag før vor frues dag den senere under vort segl, som hænger herved, til vidnesbyrd om disse artikler.