Tekst og udgave
forrige næste

Udtog efter Mekl. UB.:

Wy Buguslaf, Barnym, Wartislaf, brodere, van der gnade ghodes herteghen to Stetyn, der Wende, der Cassuben vnde Pomeren vnde vorsten to Ruyen, bekennen vnde betughen openbare in desser scrift, dat wy deme dorluchten vorsten, vseme ome vnde vseme heren Woldemer, konyng tů Denemarken, vnde vs eruen moghen don, des wy em plichtech sin, vnde dat scal vs vnde vsen eruen nicht schedeleke wesen noch vorkerlik an der ewighen sone, de wy vnde vse eruen mit dem mechteghen vorsten, vseme leven ome Albrech<t>, herteghen tů Mekelborch, vnd sinen rechten eruen ghedeghedinghet vnde loued hebben na der bewisinghe vser breue, de wy em vnde sin eruen darvp ghegheuen hebben ..... ♦ Dit is gheschen, ghedeghedinghet vnd screven tůme Stralessunde na ghodes bord durteynhvndert iar in dem vervndvifteghesten iare an deme midweken vor svnte Valentins daghe des hilghen mertelers.

30 Cassuben] Cass' Mekl. UB.

5 Albrech<t>] Albrech forlægget, rettet således Mekl. UB.

6: Mekl. UB. XIII 428 nr. 7890.

Vi Bugislav, Barnim, Vartislav, brødre, af Guds nåde hertuger af Stettin, Venden, Kassubien og Pommern, og fyrster til Rügen, erkender og bevidner åbenbart ved denne skrivelse, at vi og vore arvinger over for den høje fyrste, vor fætter og vor herre Valdemar, konge af Danmark, vil opfylde, hvad vi er forpligtet til overfor ham; og for os og vore arvinger skal dette ikke være til skade eller hinder for den aftale om evig sone, som vi og vore arvinger efter forhandlinger med den mægtige fyrste, vor kære onkel Albrecht, hertug til Mecklenburg, og hans retmæssige arvinger har aftalt og aflagt ed om, således som vore breve viser, som vi har givet ham og hans arvinger derpå; ..... Dette er sket, forhandlet og skrevet i Stralsund år 1354 efter Guds fødsel onsdag før den hellige martyr St. Valentins dag.