Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Valdemarus, dei gratia Danorum Slauorumque rex, omnibus præsen<s> scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Notum facimus uniuersis, quod nos dilectos nobis exhibito<re>s præsentium, uillanos nostros in Stubbekiøbing una cum omnibus bonis suis et familia ipsi<s> attinente sub nostra pace et protectione suscipientes specialiter defendendos ac ipsos sinceræ dilectionis affectu et specialis promotionis fauore prosequi uolentes, ut tenemur, eisdem ex speciali gratia, quam ipsis facimus, concedimus per præsentes ♦ <1> Quod quicunque militibus, armigeris, hominibus nostris, seu aliis, cuiuscunque status fuerint, res suas, bona et mercimonia uendiderint, et certum ipsis uel eorum alicui super emptis terminum dederint pro solutione pretii eorundem, si iidem emptores dato eis termino non persoluerint, ac infra ipsius uillæ terminos signi pacis, dictos uulgariter byfræd, postea inuenti fuerint, facta ipsis legitima per uillanos inhibitione uel arestatione prima et secunda et tertia cum aduocati uel ipsius nuncii præsentia, ne ante solutionem integram et satisfactionem debitam recedere præsumant; si contrarium fecerint, quarto si uenerint, capiantur et arestentur, et nobis pro qualibet inhibitione prius facta in tribus marcis denariorum, pro quibus unus solidus grossorum dabitur, prout status regni nostri iam requirit, et communitati et usibus uillæ prædictæ in tribus marcis similiter ratione recessus indebiti et contumaciæ teneantur, nec libere dimittantur ante solutionem integram dicti iuris; incusatus tamen quicunque fuerit et detentus ante suam liberationem suo actori pro principali causa nihilominus ex toto satisfaciat uel legaliter se excuset. ♦ <2> Quicunque causa nostræ gratiæ, quam eis cupimus, transgressores ipsos uillanos aut eorum aliquem infra uillæ terminos inuaserint uerberando, ipsi inuasores, si manifeste in ipso uerb<er>is opere deprehensi fuerint et detenti, secundum delicti quantitatem et qualitatem satisfaciant, nec cum exhibitione legum ad sua<m> super hoc purgationem aliquam admittantur. ♦ Si uero ipsos subterfugere contigerit illa uice, redeuntes in posterum impediantur, donec de commissis satisfecerint, uel pro eisdem se defenderint et purgauerint debitis legibus iusto modo. ♦ <3> Quicunque etiam extra uel intra uillæ terminos residentes rurenses uel uillani aliquem de ipsis uillanis infra uillæ terminos interfecerint uel uulnerauerint, læso quad<r>aginta marcas denariorum, nobis tantum et uillæ tantum soluere sint astricti. ♦ <4> Super causas insuper quadraginta marcas, quicunque leges firmauerint, aut tribus legibus, quæ tylter<eed> dicuntur uulgariter, de co<nuiu>io et fraternitate sancti Canuti aut cum nouem legibus, tylter e<ed> dictis, de communibus hinc inde recipiendi<s>, tamen legalibus, se defendere obligentur. ♦ <5> Insuper quicunque leges aliquas, qualescunque fuerint, infra terminos uillæ firmauerint, easdem infra eosdem adimpleant et exsoluant. ♦ <6> Ceterum dictis uillanis et eorum cuilibet concedimus et hanc gratiam facimus specialem, quod ubicunque infra regni nostri terminos deuenerint, ratione bonorum suorum, quæ secum duxerint, ab omni solutione telonii sint per præsentes liberi pariter et exempti. ♦ <7> Quos etiam uel eorum quemlibet ad firmationem denominationum, quæ neffn dicuntur, coarctari nolumus nec ad alia placita nisi ad sua propria aliqualiter euocari, nisi de nostro mandato speciali. ♦ (8) Item concedimus, quod fiant termini pacis ipsius uillæ ad terminos Oure led in parte orientali, Svortebeck ad partem meridionalem, Porbrou ad partem occidentalem, ad medium passagii torrentis inter uillam Stubbekiøbing et insulam Bogø ad partem septentrionalem ab eadem uilla. ♦ <9> Item si quis aliquem uulnerauerit, membrum amputauerit, occiderit, herverck commiserit, currum cum uxore et utensilibus euerterit, nauem ad mare paratam cum mercimoniis submerserit, seu alia similia uel peiora commiserit, læso duas marcas puri argenti nobisque tantum et uillæ tantum, ultra quod in libris legalibus continetur, persoluat. ♦ <10> Item dimittimus eis pascua pecorum suorum cum fundis, syluis et pratis inter prædictam uillam et Pribrød ad austrum a uilla prædicta ad occidens ad riuum dictum Skelbeck, unde uicinis eorum præiudicium aliquod nolumus generari, quos quidem fundos, syluas, prata et pascua possederant temporibus progenitorum nostrorum ad centum annos et ultra pacifice et quiete, saluis nostris terris et agris cum eorum pertinentibus uniuersis. ♦ <11> Item uolumus, ut hospites non uendant nec emant in foro uillæ seu infra terminos eiusdem in præiudicium consulum seu uillanorum absque eorundem licentia et consensu. ♦ <12> Item uolumus et mandamus omnibus in eadem uilla Stubbekiøbing habitantibus, ut omnes exsolutiones ad ius nostrum regale spectantes, tam impositas non solutas quam imponendas, cum prædictis uillanis, qui hucusque dictas exsolutiones exposuerant, exponant, decetero non recusent, quod etiam per omnes alios bona siue terras in dicta uilla possidentes fieri uolumus, prout ipsis per consules ibidem oportune impositum fuerit et iniunctum, tali conditione mediante, quod quantum de dictis exsolutionibus ad nostros famulos in prædicta uilla seu extra residentes iuste exsoluendum deuolutum fuerit, nobis in eisdem exsolutionibus debeat defalcari. ♦ Unde sub obtentu gratiæ nostræ firmiter inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum, eorundem officialium seu quisquam ali<us> cuiuscunque conditionis uel status existat, prædictos uillanos uel de ipsorum familia aliquem contra huiusmodi libertatis gratiam a nobis indultam præsumat aliqualiter impedire, prout ultionem et indignationem nostra<m> regia(m) duxerit euitanda<m>. ♦ Datum Nycopiæ in Falstria anno domini 1354 ipso die beatorum Philippi et Iacobi apostolorum in p<r>æsentia nostra nostro sub sigillo præsentibus appenso in testimonium præmissorum.

20 præsen<s>] præsentibus Aa.

22 exhibito<re>s] exhibitos Aa.

23 ipsi<s>] ipsius Aa.

9 libere] slutn. af ordet forskrevet Aa.

12 causa] causam Aa.

15 uerb<er>is] uerbis Aa.

16 sua<m>] sua Aa.

22 quad<r>aginta] quadaginta Aa.

24 tylter <eed>] tyltrec Aa, tyltereed Ab.

25 co<nuiu>io] communio Aa, gilde Ab.

26 tylter e<ed>] tylter eæ Aa, tylter Ab.

26 recipiendi<s>] recipiendi Aa.

6 Porbrou] Aa, Bollbroe Ac1.

14 Pribrød] Aa, Pribrødre Ac1.

32 ali<us>] aliquis Aa.

3 nostra<m> regia<m>] nostras regias Aa.

3 euitanda<m>] euitandas Aa.

5 p<ræsentia] pæsentia Aa.

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at vi tager nærværende brevvisere, vore elskede bymænd i Stubbekøbing tillige med alt deres gods og undergivne under vor fred og beskyttelse for særligt at forsvare dem; og idet vi, som vi bør, vil vise dem en oprigtig kærlighed og en særlig gunst, tilstår vi bymændene med dette brev af den særlige nåde, som vi viser dem, <1> at alle, som sælger deres ejendele, gods og købmandsvarer til riddere, væbnere, vore mænd eller andre, hvilken stilling de end indtager, og giver disse eller nogen af dem en vis frist til betaling af købesummen for samme, og disse købere ikke betaler til den givne termin, og de senere forefindes inden for denne bys fredsmærker, på folkesproget kaldet byfred, må de ikke, når bymændene i fogdens eller hans udsendings nærværelse første, anden og tredje gang har nedlagt lovligt forbud eller foretaget beslaglæggelse, driste sig til at drage bort, før der er sket fuld betaling og tilbørlig fyldestgørelse; hvis de handler herimod, skal de, når de kommer fjerde gang, pågribes og anholdes og skal være forpligtet til at yde tre mark penge — for hvilke der skal gives een skilling grot, således som forholdene i vort rige nu kræver — for hvert tidligere nedlagt forbud, og på samme måde tre mark til fornævnte bysamfunds tarv på grund af den utilbørlige bortdragen og opsætsigheden; og de skal ikke frigives, førend nævnte retsbøde aldeles er betalt. Enhver, der er anklaget og tilbageholdt, skal dog lige vel før sin frigivelse fuldt ud gøre fyldest over for sin anklager for den oprindelige sag eller fri sig på lovlig vis. <2> På grund af denne vor nåde — som vi forunder dem — skal alle overtrædere som angriber disse bymænd eller nogen af dem med hug inden for byens grænser, hvis disse angribere bliver grebet på fersk gerning under dette slagsmål og tilbageholdt, fyldestgøre i overensstemmelse med forseelsens omfang og art, og der skal ikke gives dem adgang til nogen renselse herfor ved at tilbyde lov for sig. Men hvis de ved den lejlighed skulde undfly, skal de i fremtiden anholdes ved tilbagevenden, indtil de har gjort fyldest for det begåede eller har værget og renset sig for samme med tilbørlig lov på retmæssig måde. <3> Enhver, hvad enten de bor på land eller i by, uden for eller inden for byens grænser, som dræber eller sårer nogen af disse bymænd inden for byens grænser, skal være forpligtet til at betale den skadelidte 40 mark penge, lige så meget til os og lige så meget til byen. <4> Ydermere angående 40 marks bøder: Enhver, der fæster lov, skal enten være skyldig at værge sig med tre love, som på folkesproget kaldes tyltered, ved medlemmer af St. Knuds gilde og broderskab eller med ni love, kaldet tyltered, som skal tages alle vegne fra blandt borgerne, som dog skal være lovfaste mænd. <5> Ydermere skal enhver, der fæster lov, af hvilken art de end er, inden for byens grænser, fylde og yde samme lov inden for samme bygrænse. <6> Endvidere tilstår og tildeler vi nævnte bymænd og enhver af dem den særlige nåde, at de, hvor de end kommer hen inden for vort riges grænser, i kraft af dette brev skal være fri og i lige måde undtaget for al toldafgift af deres gods, som de fører med sig. <7> Ligeledes er det vor vilje, at de, eller nogen af dem, ikke skal tvinges til edsaflæggelse sammen med udpegede mænd, som kaldes "nævn", og heller ikke på nogen måde stævnes til andre ting end deres eget undtagen efter vor særlige befaling. <8> Fremdeles tilstår vi, at grænserne for byens fred skal gå til skellene Ore led mod øst, Sortebæk mod syd, Porrebro mod vest, og til midtsunds mellem byen Stubbekøbing og øen Bogø norden for samme by. <9> Fremdeles hvis nogen sårer nogen, afhugger et lem, dræber, begår hærværk, vælter en vogn med hustru og løsøre, sænker et sejlklart skib med købmandsvarer eller begår andet lignende eller værre, skal han betale den krænkede to mark lødigt sølv og os lige så meget og byen lige så meget ud over, hvad der indeholdes i lovbøgerne. <10> Fremdeles overlader vi dem græsgange til deres kvæg tillige med tofter, skove og enge mellem fornævnte by og Pribrød syd for byen og mod vest til bækken, kaldet Skelbæk, hvorved vi ikke vil, at det skal være til noget afbræk for deres naboer; disse tofter, skove, enge og græsgange havde de i vore forfædres tid i fred og ro i 100 år og mere; dog skal det være uden skade for vore jorder og agre med alle deres tilliggender. <11> Fremdeles er det vor vilje, at gæster ikke må sælge eller købe på byens torv eller inden for sammes grænser til skade for rådmændene eller bymændene uden sammes tilladelse eller samtykke. <12> Fremdeles er det vor vilje og pålægger vi alle, der bor i byen Stubbekøbing, at de sammen med fornævnte bymænd, som hidtil udredte de nedennævnte ydelser, skal udrede og for fremtiden ikke unddrage sig nogen ydelse, der hører til vor kongelige ret, såvel pålagte men ikke betalte, som dem, der pålægges i fremtiden; ligeledes er det vor vilje, at det samme skal gøres af alle andre, der besidder gods eller jorder i nævnte by, således som det hensigtsmæssigt måtte blive udskrevet og pålagt dem af rådmændene sammesteds, på det tilføjede vilkår, at så meget som retmæssigt tilfalder vore svende, som bor i eller uden for nævnte by, at udrede af nævnte ydelser, så meget skal fradrages os i samme ydelser. Vi forbyder derfor bestemt ved vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, sammes officialer eller nogen anden, af hvad stand eller stilling han end måtte være, drister sig til at lægge hindringer i vejen for fornævnte bymænd eller nogen af deres undergivne i modstrid med den frihed og nåde, vi hermed skænker dem, såfremt han vil undgå vor kongelige gengældelse og vrede. Givet i Nykøbing på Falster i det Herrens år 1354 på selve de hellige apostle Filip og Jakobs dag i vor nærværelse under vort segl, der er hængt under dette brev til vidnesbyrd om det fornævnte.