© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Lüb. UB.:
Also, alse de radmanne der stad to Lubeke vmme Marquard Westensees dotslach dor godes willen vnde dar neghest dor ere willen des hochgheboren heren koning Woldemeres van Denemarken to vs, Bertramme, biscope to Lubeke, vnde Egharde van Crummesse, riddere, vnde Peter Denen, des suluen heren des koninghes van Denemarken ammetmanne, ghelaten hebben, vnde her Benedictus van Aneuelde, ridder, vnde Hartwich Breyde vnde Ywan van Tzepele, knapen, van Marquard Westensees sønes weghene vnde siner erfnamen vnde van Buschen Westensees sønes weghene vnde siner erfnamen na vseme rade ok to vs ghelaten hebben, vnde we bi ereme vulborde to vs ghenomen hebben vmme alle schelinghe vnde twi dracht, de van des suluen Marquard Westensees dotslaghe ghekomen is ynde anrørende is, so schede we see also, alse hir na ghescreuen steid. ♦ Wanne der vorbenomeden kindere alse Marquard Westensees sønes vnde Buschen Westensees sønes vrund den radmannen der stad to Lubeke vnde erer stad vnde eren menen borgheren ene rechte orveide vnde ene gantze søene vor boren vnde vor vngheboren vnde vor alle de, de sik mit rechte dar in teen moghen, vullenkomeleken wissen, vnde ok dar vore stan, wanne de vorbenømeden kindere to eren iaren komen, dat se denne ok suluen mit en vullenkømeleken de suluen rechten orveide vnde gantze søene vulborden, stedeghen vnde wissen scholen, vor sik vnde vor alle ere vrund vnde erfnamen boren vnde vngheboren stede vnde vast to holdende: so segge we vnde kundeghen den van Lubeke, dat see denne don scholen, alse hir na ghescreuen steyd, vnde seggen ok vnde kundeghen den vrunden der vorbenomeden kindere vnde den kinderen, dat see dat annemen scholen. ♦ <1> To deme eersten male, dat de van Lubeke scholen sik des entledeghen mit rechte vnde sweren dat in den hilghen mit ereme gantzen rade vnde mit hundert erer bederuen borghere, dat see Marquard Westensees dotslach rades vnde dades vnschuldech sin vnde en leed were vnde noch is. ♦ <2> To deme anderen male scholen see vppe de stede, alse me de best prouen kan, dar Marquard Westensee nedder settet wart, do men ene dot here brachte vor de stad to Lubeke, en waraftech cruce setten laten to siner dechtnisse. ♦ <3> To deme dridden male scholen see ene began laten to allen parrekerken, alse hir en seede is. ♦ <4> To deme verden male scholen see eme maken dre eweghe missen, to Reyneuelde ene vnde to den predeker broderen to Lubeke ene vnde to den baruoeten ene, to nyen alteren mit der retscap, de to den alteren hord. ♦ Wor en auer dat ane feylede, dat see dat mit den alteren nicht vortbringhen mochten, dat scholen see holden na vser drier rade. ♦ <5> To deme veften male scholen see enen liksten vppe sin graf leggen laten vnde howen na eres sulues willen. ♦ <6> To deme sesten male scholen see enen pelgrim senden in dat hilghe land ouer mer, vnde enen to Rome vnde enen to sunte Iacobe vnde enen to vse vruwen to Ridzemadun vnde enen to vse vruwen to ken vnde enen to Ouerenkerken. ♦ <7> To deme seuedden male scholen see eme broderscap winnen delaftech aller goden werk to closteren in deme stichte to Swerin, Razceborch vnde Lubeke. ♦ <8> To deme achte den male scholen see Marquard Westenssees søne vordeghedinghen sines rechtes, wor see dat mit eren vnde mit rechte don møghen. ♦ <9> To deme negheden male kundeghe we en, dat see dor hulde vnde gnade vnde vordernisse willen des dorchluchteghen heren koning Woldemeres van Denemarken gheuen Marquard Westensees søne vnde den, de dar recht to hebben, vor verluest sines vaderes dusend mark penninghe lubescher minte to beredende, alse en recht is, wanne desse vorbenomede orveide vnde søene vultoghen vnde wissed is, alse hir vore secht is. ♦ Vnde na deme dat de vrund desser vorbenomeden kindere desse vorbenomeden søene annemet vnde vulbordet hebben, so segge we den vorbenomeden radmannen to Lubeke van vses heren koning Woldemeres weghene van Denemarken, alse he vs bevolen heft, dat he ere vrund wesen schal vnde vmme desse vorbenomeden stucke nenen vmmoed mer mit en hebben schal. ♦ In betuchnisse desser ding hebbe we vse ingheseghele an dessen bref ghehenghet vnde gheuen na godes bord dusend drehundert in deme ver vnde vefteghesten iare in der hochtid vses heren hemelvart.
Eftersom rådmændene i staden Lübeck for Guds skyld og dernæst af hensyn til den højbårne herre kong Valdemar af Danmarks ære har overladt sagen om drabet på Markvard Westensee til os Bertram, biskop af Lübeck, og Eggert v. Krummesse, ridder, og Peder Dene, den samme herre konge af Danmarks foged, og eftersom herr Benedikt v. Ahlefeld, ridder, og Hartvig Breyde og Ivan v. Zepel, væbnere, på Markvard Westensees søns og hans arvingers vegne og på Busche Westensees søns og hans arvingers vegne efter vort råd også har overladt sagen til os, og vi med deres samtykke har påtaget os at bilægge al uoverensstemmelse og tvedragt, der er opstået som en følge af og som vedrører drabet på samme Markvard Westensee, så afsiger vi kendelse mellem dem, som herefter skrevet står: Når frænderne til de fornævnte børn, nemlig Markvard Westensees søn og Busche Westensees søn, helt og holdent tilsikrer rådmændene i staden Lübeck og deres stad og alle deres borgere en lovlig orfejde og en fuldstændig sone på fødtes og ufødtes vegne og for alle dem, som med rette kan gøre krav gældende desangående, og de også indestår for, at de selv, når fornævnte børn bliver myndige, sammen med dem helt og holdent vil bekræfte, stadfæste og garantere samme lovlige orfejde og fulde sone, fast og ubrydeligt at overholde for sig og for alle deres frænder og arvinger, fødte og ufødte, så siger og forkynder vi for Lübeckerne, at de da skal gøre, som herefter skrevet står, og siger og forkynder også for de fornævnte børns frænder og for børnene, at de skal godtage dette: <1> For det første, at Lübeckerne, repræsenteret af hele deres råd og af hundrede retskafne borgere, skal fri sig efter loven og sværge på helgenerne, at de ikke er skyldige i drabet på Markvard Westensee, hverken med råd eller dåd, og at det var dem ukært og endnu er det. <2> For det andet skal de til hans minde lade sætte et varigt kors på det sted, hvor — så godt som man kan bevise det — Markvard Westensee blev nedsat, da man førte ham død hen foran staden Lübeck. <3> For det tredie skal de lade ham mindes i alle sognekirker, således som skikken er dersteds. <4> For det fjerde skal de lade indstifte tre evige messer for ham, een i Reinfeld, og een hos dominikanerne i Lü beck og een hos franciskanerne, ved nyoprettede altre og med det udstyr, som hører til altrene. Men hvis det slår fejl for dem, således at de ikke kan gennemføre det med altrene, skal de efterkomme det, vi tre råder til. <5> For det femte skal de lade lægge en ligsten på hans grav og hugge den efter deres egen vedtagelse. <6> For det sjette skal de sende en pilgrim til det hellige land hinsides havet, og een til Rom og een til Santiago de Compostela og een til Vor Frue i Rocamadour og een til Vor Frue i Aachen og een til Obernkirchen. <7> For det syvende skal de forskaffe ham broderskab med meddelagtighed i alle gode gerninger i klostrene i stifterne Schwerin, Ratzeburg og Lübeck. <8> For det ottende skal de forsvare Markvard Westensees søn i hans rettigheder, hvor de kan gøre det med ære og ret. (<9> For det niende forkynder vi over for dem, at de af hensyn til den højfornemme herre kong Valdemar af Danmarks gunst og nåde og bistand skal give Markvard Westensees søn og dem, som har ret dertil, tusinde mark penninge i lybsk mønt for tabet af hans fader, at betale som de har krav på, når denne fornævnte orfejde og sone er fuldbyrdet og garanteret, således som det er sagt her foran. Og efter at de fornævnte børns frænder har godtaget og bekræftet den fornævnte sone, så siger vi til fornævnte rådmænd i Lübeck på vor herre kong Valdemar af Danmarks vegne, således som han har befalet os, at han da skal være deres ven og ikke længere nære nogen uvilje mod dem på grund af de fornævnte punkter. Til vidnesbyrd herom har vi hængt vore segl under dette brev, givet år 1354 efter Guds fødsel på Kristi himmelfarts dag.