Til vor ærværdige broder Niels, biskop af Slesvig hilsen o. s. v.

Den omsorg for alle kirker, der er overladt os, omend ufortjent, tynger os og giver uophørlig anledning til bekymring, så at vi med flid særligt tager vare på dem, der er blevet berøvet deres hyrder, således at disse kirker ikke skades på grund af manglende hyrder, men kan trives åndeligt og timeligt og fortsat med Guds hjælp have fremgang og tilvækst i deres rettigheder og friheder. Da vor forgænger pave Clemens 6. — salig ihukommelse — i sin tid ved det apostoliske sædes forsorg agtede, når kirken i Slesvig måtte blive ledig, at sætte en nyttig og egnet person i spidsen for den, hvis styre biskop Henrik af Slesvig — god ihukommelse — dengang forestod, og ved denne lejlighed særligt reserverede beskikkelsen af denne kirke for sin rådighed og bestemmelse, erklærede han det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med nogen som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da nævnte kirke senere blev ledig ved denne biskop Henriks død, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, valgte vore elskede sønner ved kapitlet i denne kirke, der som det forsikres, var uvidende om fornævnte reservation og bestemmelse, endrægtigt Dig, dengang kannik med præstegrad ved fornævnte kirke, til biskop af Slesvig — skønt kun de facto — og da Du, der ligeledes, som Du forsikrer, var uvidende om fornævnte reservation og bestemmelse, samtykkede — ligeledes de facto — i dette valg, efter at dets resultat var blevet meddelt Dig, opnåede Du, at den stadfæstedes — ligeledes de facto — af vor ærværdige broder ærkebikop (Peder) af Lund, Din ærkebiskop, og at der — dog i øvrigt på kanonisk vis — ydedes Dig indvielsens nådegave af samme ærkebiskop, så at Du kunde befatte Dig med styret af denne kirke i åndelige og verdslige sager; da dernæst (vor) nævnte forgænger ved troværdige indberetninger havde forstået, at fornævnte kirke var ledig og havde hørt om alt det andet berettede, anså han fornævnte valg og stadfæstelse, der jo var søgt foretaget efter og i modstrid med hans reservation og bestemmelse, for ugyldige og magtesløse, således som de også var, og da han med omsorg tænkte på beskikkelsen af fornævnte kirke, om hvilken ingen undtagen han ved den lejlighed havde kunnet eller kunde træffe afgørelse, idet ovennævnte reservation og bestemmelse lagde sig hindrende i vejen, løste han på sine brødresN råd, blandt hvis tal vi dengang var, og af apostolisk magtfuldkommenhed vor ærværdige broder biskop Didrik af Minden, dengang af Sarepta, fra det bånd, hvormed han knyttedes til kirken i Sarepta, som han dengang forestod, og forflyttede ham til fornævnte kirke i Slesvig og satte ham i spidsen for nævnte kirke i Slesvig som biskop og hyrde og betroede ham omsorgen for og styret af den i åndelige og verdslige sagerN, og Du blev derfor ikke biskop ved nogen kirke. Og da nævnte forgænger derefter, som det behagede Gud, afgik ved døden, og vi ved Guds gunst og nåde blev ophøjet til det høje apostoliske sædes tinde, har vi ved en tilsvarende bestemmelse ladet beskikkelserne af alle domkirker, der da var ledige og i fremtiden ville blive ledige ved fornævnte sæde, reservere for vor rådighed og afgørelse, og da nævnte kirke i Slesvig dernæst var blevet berøvet sin hyrdes omsorg, fordi vi på nævnte brødres råd og af apostolisk magtfuldkommenhed løste fornævnte biskop Didrik af Minden, der var til stede ved samme sæde, fra det bånd, hvormed han knyttedes til nævnte kirke i Slesvig, som han da forestod, og lod ham forflytte til fornævnte kirke i Minden, der da var ledig, og satte ham i spidsen for denne kirke i Minden som biskop og hyrdeN, har vi, der med faderlig og omsorgsfuld iver lagde vægt på beskikkelsen af denne kirke i Slesvig — om hvilken ingen uden vi denne gang kunde eller kan træffe bestemmelse, idet vor ovennævnte reservation og afgørelse lægger sig hindrende i vejen — for at denne kirke i Slesvig ikke skulde udsættes for en lang ledigheds ubehageligheder, rettet vor tankes blik mod Dig, om hvem der hos os aflægges troværdige vidnesbyrd om boglig viden, sædeligt liv og vandel og andre mangfoldige dyder og fortjenester, og for hvem fornævnte kapitel ligeledes ydmygt har indgivet ansøgning med deres åbne brev. Idet vi derfor ønsker at sætte en sådan person i spidsen for samme kirke i Slesvig, som forstår, vil og kan bevare den for fortræd og modgang og fastholde og også forøge den i dens rettigheder, beskikker vi med apostolisk myndighed efter omhyggelig overvejelse, som vi har haft herom med vore brødre, på vore brødres råd Dig til fornævnte Slesvig kirke og sætter Dig i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi helt og fuldt betror Dig omsorgen for og styret af denne kirke i Slesvig i åndelige og verdslige anliggender; og med fuld viden godkender vi desforuden med fornævnte myndighed den indvielsens nådegave, der som fornævnt er tildelt Dig, og alt, hvad der iøvrigt på rette vis er foretaget af Dig med hensyn til styret af fornævnte kirke i Slesvig, idet vi med ham, som udøser nådesbevisninger og uddeler belønninger, har tillid til at fornævnte kirke i Slesvig ved Din omhyggelige og frugtbringende tjenergerning under Dit lykkelige styre, idet Herrens nådige højre hånd hjælper Dig, vil blive ledet på frelsebringende og lykkelig måde. Derfor pålægger vi Dig, broder, ved apostolisk brev, at Du med vor velsignelses nåde begiver Dig til samme kirke i Slevig og med sådan omhu, tro og klogskab drager omsorg for dens styrelse og forvaltning, så at fornævnte kirke i Slevig kan fryde sig over at være betroet en egnet styrer og forstandig leder, og det gode ry, som er en følge af Dine rosværdige handlinger kan brede sig viden om, og Du selv foruden evig gengældelses løn derved til overmål kan gøre Dig fortjent til vor og samme sædes nåde. Givet i Villeneuve i Avignon stift den 2. juli i vort andet pontifikatsår.