© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Hans. UB.:
Dit is de claghe, de wy scepene unde raadt van Campen claghen van ghebreke, dat dy borghere van dem Stralessund ghedaen hebben unsen borgheren unde unser stadt van Campen. ♦ <1> Toe dem eersten, dat se sloghen dree neder unser borghere, daer een up der walstede doet bleef unde dy twee vor doet ligghen leeten, eer den ienich borgher van Campen argh toekerede den borgheren van dem Sunde. ♦ <2> Voertmeer quam de voghet van dem Sunde mit siinen borgheren unde claghede swaerlike claghe over uns des konynghs voghede unde den ghemeenen vogheden uppe Schonen, also dat dy borghere van Campen solden oere burghere van dem Sunde ghemoerdet hebben unde ghedoedet dy vrouwen in den ummehanghe, dy kyndere in der weghen. ♦ Doe stonden up dy voghede van Rozstoc unde Wysmer unde segheden, daer men dy moete swoer, wes dy van dem Sunde clagheden, dat clagheden see mede. ♦ Voert claghede dy voeghet van dem Sunde, dat onse borghere hedden leersen ghestoelen unde ander gůet unde hedden reeroef ghedaen, welker swaerliker claghe unse borghere, dy sii daermede berochtighet hadden, doe unschuldich waren unde noch unschuldich sin, als men dat in der waerheydt sal vinden. ♦ <3> Voertmeer is ons doen verstaen, dat dy voghet unde dy heren van dem Sunde hebben dese voerscrevene claghe mit eren breven gheclaghet dem koninghe van Sweden, unde vermiddes der claghe is onse stadt unde unse burghere an grote sweernisse ghecoemen, unse burghere geslaghen, ghevanghen, ghescattet unde gheschaedet an unseme gůede unde ghenoemen toe tweentwintich hondert půndt groeten. ♦ <4> Voertmeer so quamen drie unser borghere in dy stadt toe dem Sunde unde vermoededen em gueder vrientschap sunder ienigherhande hůde, want see der saeke, dy toe Schone gheschiede, allent onschuldich waren; de woerden aenghesproken voer mordere, deve unde reeroevere mit swaerliker claghe unschuldichliiken, des sy nicht van dannen coemen moghten, beholden oeres liives, sy en mosten burghen setten voer vierhůndert marc wendesch, des sy onser breve noch ienegherhande dinghen gheneeten moghten, sy en mosten dat gheldt betaelen, daer sy mede verderft sin. ♦ <5> Voertmeer dat sy toe sestich personen ofte meer unser borghere der besten coeplude van unser stadt hebben bescreven in oer register voer reerovere unde vor schoedeve, daer wy sy unschuldich inne kennen. ♦ <6> Voertmer hebben sy leede ghedichtet, dy schendelic sin, up unse borghere, alse wy vernoemen hebben.
Dit is dat antworde uppe de eersten claghe up dat eerste ghebrek, dat de vamme Sunde segghen, dat sii hebben by de van Campen, also tom eersten. <1> Dat sy segghen, dat twelef borghere der van Campen quemen in der eerster nacht to Schonøre, des nicht en is in der waerheyt, mer alle de ghene, de me veresschen kunde, de daer schuldich ane weren, de leten de scepene van Campen bescriiven, sie weren burghere to Campen eder gheste, dy sanden sie bescreven den heren van dem Sunde in ere stad unde beheelden sii selven bescreven unde beden de heren van dem Sunde, woer sii dy veresschen konden, dat sii daertoe vorderden, dat daer richte over ginghe alsulk, als daer billeken over ghinghe, des de raet van Campen dree hebben ghekreghen und hebben daerover richtet und voert nicht an sparen wolden, oft sii der meer kunden kriighen, dat si daerover richten wolden. ♦ Unde wy claghen Gode und voert allen gůeden luden, dat sie doe unse borghere beruchteden unde noch verclaghen, de unschuldich sin, went siie oec segghen, dat viere van oeren burgheren woerden vanghen unde woerden ghevoert in des voghedes boden, de unse voghet heelt, went in den dagh, dat unse woghet dede umme vredes willen unde des besten. ♦ Des quemen des morghens unses doeden vrent an unsen voghet unde beghereden mit unsem voghede, dat sie claghen mosten over de vere mit irme doden vrunde. ♦ Des ghink unse voghet toe unde weygherde unsen borgheren, dat se nicht over die vere klaghen mosten, unde dat dede he umme vrede unde ghenaede unde umme vre<n>tschap willen unde leet sie gaen. ♦ Oek do dat schrichte unde dat ruchte des nachtes waert uppe dem lande, doe woerden unse burghere sere verveert unde en wisten nicht, van wannen em dat schrichte anequam, unde weren in groeten angheste oers liives unde oeres gůedes. ♦ Des boet unse voghet unsen borgheren, dat sii nicht en scholden gaen van onser vitten, wen wolde ienich man em argh toekeren, dat sie dat eme scholden helpen keren. ♦ Unde segghen ons der tighte unschuldich unde al unse borghere, unde de wy noch veresschen kunden sonder de hantdadeghen, dy wy hem hebben gheven bescreven. ♦ <2> Uppe dat ander stucke, wenn sie segghen, dat sie onser borghere dree anspreken toe dem Sunde vor deve, vor reerovers unde vor mordere, des wy in der waerheyt wol weten unde bevůnden hebben, dat sie der tichte unschuldich sin, soe dreef sie daertoe de koningliike woldt, dat sie borghen setten mosten, want sie ghewarnt worden van eren vrunden, dat sie de schomekere van deme Sunde toe unrechte vamme liive scolden gheswoeren hebben. ♦ Unde voer de unrechte bescattinghe, de en schagh toe dem Sunde, soe hebben sie oer gůedt der van dem Sunde, dat toe Campen was, mit rechte anesproken unde de ansprake schagh buten vredes, also dat nenerhande vrede was twisschen en und ons, als wy dat mit der waerheydt vulbringhen willen. ♦ Des hebben unse borghere dat gůedt mit rechte beholden unde mit neneme onrechte. ♦ Voertmer so wille wy des mit der waerheydt vůllencoemen, dat sie unse borghere, dy up de tiid in Pruszen weren unde na des to dem Sunde quemen, anspreken vor dueve, vor mordere unde vor reerovere, went unse voghet unde unse menen borghere der saeke unschuldich sint; so hoepe wy des, dat sy nener misdedegher lude schuldt beteren scullen, de wy nicht en weten, we de sint. ♦ <3> Uppe de claghe der heren der raetmanne van Rozstok, wen sie segghen, dat binnen velicheyt unde vrede by nachttiiden unse borghere nemen enen erer borghere unde enen erer borgher knecht unde voerden sie uppe unse vitten unde sloghen sie daer dot unde nemen en alse gůdt alse tweehondert marc Lubesche penninghe: daer antworde wy also toe, dat wy der ticht unschuldich sin alse vredes unde gůedes te nemende, mer een man waert ghebracht up onse vitten, des wy nicht ne wisten, wee de weren, de ene daer brachten eder van wenne sie weren. ♦ Des waert gheseghet to Iacob Prummere: su, Iacob, dit is de ghene, de diinen broeder doetslaghen heft unde den anderen toe toede wůnt. Doe hoerde wy segghen, dat de Iacob toeleep unde wůndede den man toe doede, des doe unse burghere nicht ne wisten, wee he was, wen hadde he levendich an unsen voghet unde unse borghere koemen, so hadde en unse voghet gherne gheheget, als he de viere dede, de he hadde van dem Sunde: unde doe leet was unde noch leet is <uns> unde al unsen burgheren unde hoepen io des toe allen tiiden, dat <nicht> ienich unschuldich man des anderen misdaet beteren sal. ♦ <4> Uppe de claghe der heren der raetmanne van der Wysmer, wen sii segghen, dat binnen velicheyt unse borghere doet hebben gheslaghen twee erer borghere unde ghenomen alse gůedt alse twee hondert marc Lubescher penninghe: daer antworde wy alsus toe, dat wy unde onse burghere des degher unschuldich sin der ticht, men de iene, de wy hebben den heren van dem Sunde bescreven gheven, went wy ni to desser tiit nemende schuldich en westen; men wisten sie iemende schuldich to nomende van den saeken, daer wolde wy en guede richtere to wesen, unde bidden sie des, dat sie dar nene unschuldeghe lude mede betyen, wente wy hoepen des io to allen tiiden, dat neen unschuldich man des anderen missedaet beteren schal. ♦ <5> Voert went de van dem Sunde also groete claghe als van seventich personen, dy op Schonen solden doet ghebleven wesen unde ghedoedet de vrouwen in den ummehanghe, de kyndere in der weghen, aen dien konyngh van Sweden ghebracht hebben over ons und onse burghere: welke claghe men also groet ter warheydt nyet en vindet dan to seven manne van dem Sunde, Rozstoc unde Wysmer, so sin wy unde unse burghere vermiddes der swarer onrechter claghe in unsem guede gheschadet toe tweentwintich hondert pont groeten, als voerscreven is. ♦ Ghegheven onder onser stad seghel int iaer ons heren dusent drehundert viifendeviiftich op sunte Kylianis daghe.
1 claghe] brekinghe vnde claghe Aa.
24 vre<n>tschap] rettet således i Lüb. UB, vretschap Hans. UB.
4 de Lüb. UB, den Hans. UB.
28 <uns>] mgl. A og Aa, rettet således Lüb. UB og Hans. UB.
29 <nicht>] mgl. A og Aa, rettet således Hans. UB.; Lüb. UB. foreslå at rette ienich til neen.
Dette er den klage, som vi domsmænd og råd i Kampen fremfører i anledning af den skade, som borgere fra Stralsund har forvoldt vore borgere og vor by Kampen. <1> For det første, at de, inden nogen borger fra Kampen tilføjede nogen borger fra Stralsund noget ondt, slog tre af vore borgere ned, af hvilke den ene blev liggende død på valen, og de to lod de ligge som døde. <2> Fremdeles kom Stralsunds foged med sine borgere og rejste over for kongens foged og hansestædernes fogeder i Skåne en alvorlig anklage mod os, gående ud på, at borgere fra Kampen skulde have myrdet stralsundborgere, dræbt kvinder i alkoverne og børn i vuggen. Da stod fogederne fra Rostock og Wismar frem og sagde, da man aflagde markedseden, at de var medanklagere i den sag, som stralsundborgerne førte klage over. Fremdeles klagede fogeden fra Stralsund over, at vore borgere havde stjålet læderstøvler og andre ting og havde begået røveri; i dette alvorlige klagemål var vore borgere, som de havde æreskændet, både dengang, ligesom de stadigvæk er det, sagesløse, således som man i sandhed vil finde frem til ved efterforskning. <3> Fremdeles har man ladet os forstå, at fogeden og de herrer rådmænd fra Stralsund ved breve har fremført den foranskrevne anklage over for kongen af Sverige, og som følge af denne klage er vor stad og vore borgere kommet i store vanskeligheder, vore borgere er blevet dræbt, taget til fange, belagt med løsepenge og skadet på deres gods samt frataget ejendele til et beløb på 2200 pund groter. <14gt; Fremdeles så kom tre af vore borgere til byen Stralsund og forventede godt venskab uden svig, fordi de var ganske sagesløse i den trætte, som foregik i Skåne; skønt sagesløse blev de sat under svær anklage som mordere, tyve og røvere, så de ikke var istand til at slippe derfra med livet i behold uden at stille borgen for sig med 400 mark vendisk; de kunde således ikke nyde godt af vore privilegier eller af noget som helst, men måtte betale pengene, hvorved de er blevet ruinerede. <5> Fremdeles har de indført 60 eller flere af vore borgere, som hører til vore bedste købmænd, i deres register som røvere og skotyve; heri kender vi dem sagesløse. (6) Fremdeles har de digtet smædesange om vore borgere, såvidt vi har hørt.
Dette er svaret på det første klagepunkt i den første sag om de skader, som stralsundborgerne siger, at de har lidt fra kampenborgernes side, nemlig for det første, <1> at når de siger, at der den første nat i Skanør kom tolv borgere fra Kampen, så er det (antallet) ikke sandt, men domsmændene opsatte en fortegnelse over alle dem, om hvem man kunde efter vise at være skyldige i den sag, hvad enten de var borgere eller gæster; denne skriftlige fortegnelse sendte de til Stralsund til de herrer rådmænd i staden og beholdt selv en fortegnelse hos sig, og de bad de herrer rådmænd i Stralsund om, at de der, hvor de kunde finde dem, skulde fremme sagen på en sådan måde, at der blev afsagt en retfærdig dom i sagen, og rådet i Kampen (lod dem vide), at de havde pågrebet tre personer og dømt dem, og at de, hvis de kunde pågribe flere af disse, ikke vilde undlade at dømme dem. Og vi klager over for Gud samt ydermere over for alle gode mænd, at de ved den lejlighed har æreskændet og anklaget borgere hos os, som er sagesløse, når de også siger, at fire af deres borgere blev fanget og ført til fogedens bod, og at vor foged holdt dem fangne indtil daggry; dette gjorde vor foged for fredens skyld og for det bedste. Om morgenen kom så vennerne til vor afdøde borger og begærede hos vor foged, at de måtte fremføre klage mod de fire i anledning af deres døde ven. Denne anmodning behandlede vor foged og nægtede dem det, så at de ikke måtte fremføre klage mod de fire, og det gjorde han for fredens, roens og venskabets skyld. Og han lod de fire gå. Ligeledes, da den råben og skrigen om hjælp hørtes ved nattetid i landet, da blev vore borgere højligen forfærdede og vidste ikke, hvorfra de nødråb nåede dem, og de var i stor angst for deres liv og gods. Derfor påbød vor foged vore borgere, at de ikke måtte gå uden for vort fed; thi hvis nogen vilde tilføje dem ondt, skulde de hjælpe ham med at afværge det. Og vi erklærer os, vore borgere og dem, som vi indtil nu har kunnet forhøre, for sagesløse, med undtagelse af de voldsmænd, som vi har givet dem en skriftlig fortegnelse over. <2> Med hensyn til det andet punkt, når de siger, at de i Stralsund rejser anklage mod tre af vore borgere som tyve, røvere og mordere, om hvilke vi i sandhed udmærket ved og har udforsket, at de er uskyldige med hensyn til sigtelsen, så tvang den kongelige magt dem til at stille borgen, da de af deres venner blev advaret om, at skomagerne fra Stralsund med urette skulde have svoret dem fra livet. Og til erstatning for den uretmæssige afpresning, de blev udsat for i Stralsund, så har de med rette gjort krav på stralsundiske borgeres gods, som fandtes i Kampen, og dette krav rejstes uden for freden, da der ikke fandtes nogen art af tilsikret fred mellem dem og os, således som vi vil føre sandhedsbevis for. Derfor har vore borgere med rette og ingenlunde med urette beslaglagt dette gods. Fremdeles vil vi føre sandhedsbevis for, at de anklager vore borgere, som på det tidspunkt var i Preussen og derefter kom til Stralsund, som tyve, mordere og røvere, skønt vor foged og vore almindelige borgere er uskyldige i sagen; derfor håber vi, at de ikke skal bøde for ugerningsmænds skyld, som vi ikke ved, hvem er. <3> Med hensyn til de herrer rådmænd i Rostocks klage, når de siger, at vore borgere under lejde og tilsikret fred ved nattetid greb en af deres borgere samt en af deres borgeres svende og førte dem hen på vort fed og dræbte dem der samt fratog dem så meget som 200 mark lybsk, da svarer vi så hertil, at vi er uskyldige i sigtelsen for at have brudt freden og for at have taget ejendelene; men der blev bragt en mand på vort fed, og vi ved ikke, hvem det var, der bragte ham did, eller hvorfra de kom. Da blev der sagt til Jakob Prummer: 'Se, Jakob, det er ham, der har slået din broder ihjel og har givet den anden banesår.' Da hørte vi berette, at Jakob løb til og gav manden sit banesår; vore borgere vidste dengang ikke, hvem han var; men var han kommet levende til vor foged og vore borgere, så havde vor foged gerne taget ham under beskyttelse, således som han gjorde med de fire andre fra Stralsund, som han havde i varetægt; og det gjorde os og vore borgere dengang ondt og gør det fremdeles, og vi håber til alle tider, at ingen uskyldig mand skal bøde for en andens ugerning. <4> Med hensyn til de herrer rådmænd i Wismars klage, når de siger, at vore borgere under lejde har slået to af deres borgere ihjel og taget ejendele til en værdi af 200 mark lybsk, da svarer vi således hertil: vi og vore borgere er fuldstændig uskyldige med hensyn til den sigtelse — når undtages de mænd, som vi har givet de herrer rådmænd i Stralsund en skriftlig fortegnelse over — eftersom vi indtil nu ikke kender nogen, som er skyldige; men kunde de nævne nogen skyldig i disse anklager, så vilde vi være gode dommere i deres sag, og vi beder dem om, at de ikke sigter uskyldige personer; thi vi håber til enhver tid, at ingen uskyldig mand skal bøde for en andens ugerning. <5> Fremdeles når borgerne fra Stralsund har indbragt en så svær anklage mod os og vore borgere for kongen af Sverige som den, at det skal dreje sig om 70 personer, der skal være blevet slået ihjel i Skåne, og at kvinder skal være dræbt i alkover og børn i vuggen, så kan man ved efterforsken ikke finde, at klagen er sand for flere end for syv mænd fra Stralsund, Rostock og Wismar; til gengæld har vi og vore borgere formedelst den svære og urigtige anklage lidt skade på vore ejendele til et beløb af 2200 pund i groter, som foran skrevet står. Givet under vor stads segl i det Herrens år 1355 på St. Kilians dag.
Cf. nr. 236, 266, 322, 411 og 461.