Til vor kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, hilsen o. s. v.

Jo større hengiven kærlighed Du nærer til Gud og det apostoliske sæde, med desto større velvilje meddeler vi det apostoliske sædes nåde angående det, som vi forstår vil behage Dine ønsker. Derfor bøjer vi os for Dine ansøgninger og tilstår Dig, fromme konge, i kraft af dette brev, at otte gejstlige, nulevende og fremtidige, hvem Du måtte udvælge, som hører til Din faste husstand og spiser ved Dit bord, og som forbliver i Din tjeneste, frit for et tidsrum af otte år kan oppebære frugter, afgifter og oppebørsler — kun de daglige distributioner undtaget — af alle deres gejstlige embeder, både af dem, de har og af dem, de i fremtiden vil opnå i hvilke som helst kirker eller stiftelser, lige så ubeskåret, som de vilde oppebære dem, hvis de personligt residerede ved de kirker eller stiftelser, i hvilke de har eller i fremtiden som fornævnt vil opnå indtægter i frugter, afgifter og oppebørsler; og i den tid skal de ikke være pligtige til at residere ved disse eller mod deres vilje kunde tvinges dertil af nogen som helst, uanset om nævnte klerke ikke har holdt den første sædvanlige personlige residens ved samme kirker eller ved nogen af dem, og (uanset) hvilke som helst herimod stridende bestemmelser og sædvaner ved disse kirker, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, og selv om nævnte gejstlige i egen person eller gennem deres befuldmægtigede har aflagt eller i fremtiden muligvis skulde aflægge ed på at ville overholde dem og ikke opnå apostolisk brev derimod, og ej heller benytter sig deraf, hvis de selv eller andre havde fået et sådant brev; (uanset også), om stiftsbiskopperne har fået tilstået eller i fremtiden skulde få tilstået af det apostoliske sæde, at de ved at inddrage deres kirkelige indkomster eller på anden måde kan tvinge præsterne ved nævnte kirke til personlig at residere ved samme; (uanset endvidere), om fornævnte stiftsbiskopper og vore elskede sønner kapitlerne ved samme kirker eller hvilke som helst andre i fællesskab eller særskilt har fået eller i den tid skulde få bevilget af fornævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til at yde præster ved nævnte kirker frugter, afgifter og oppebørsler af de embeder, de har ved dem, når de ikke residerer ved samme kirker, eller når de ikke har holdt den første personlige residens ved dem, og at de ikke skal kunne tvinges dertil ved et apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; (uanset yderligere) hvilke som helst andre privilegier, begunstigelser og apostoliske breve, særlige og almindelige, hvilken ordlyd de end måtte have, hvorved, når de ikke udtrykkeligt eller fuldstændigt er optagne i dette brev, virkningen af dette vort nådesbrev på nogen måde kan hindres eller udsættes, og hvorom og om hvis ordlyd der ord til andet i vort brev skal finde særlig omtale sted; alt sammen under forudsætning af, at disse embeder ikke i den tid berøves den skyldige tjeneste, men at de gudstjenestelige handlinger sammesteds rosværdigt betjenes af gode og fyldestgørende vikarer, hvem det nødvendige underhold på passende måde skal ydes af indkomsterne fra disse embeder. Ingen (— — —)N dette vort tilståelsesbrev eller (— — —)N. Givet i Villeneuve i Avignon stift den 7. september i vort tredie pontifikatsår.