Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Magnus dei gracia rex Swecie Norwegie et Scanie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Tenore presencium recognoscimus euidenter nos et heredes nostros uiro nobili Petro Duwæ et suis heredibus in sexcentis marchis puri argenti racione dampnorum que pro nobis in guerra pronunc passus fuerat teneri et esse ueraciter obligatos pro qua quidem argenti summa eidem Petro et heredibus suis prouinciam nostram dictam Viniaheret ac curiam Nyagardhæ in provincia predicta sitam cum omnibus redditibus nostris annuis emendis pecuniariis ac aliis iuribus nostris regiis quibuscumque impigneramus ac presentibus deputamus. sub condicionibus infrascriptis uidelicet quod eidem Petro uel suis heredibus quadringentarum marcharum denariorum Sweuorum redditus infra prouinciam et curiam predictas annis singulis percipiendas procurabimus de summa principali premissa minime defalcandas ♦ Si autem redditus curie et prouincie predictarum ad quadringentas marchas denariorum. ut prefertur non suffecerint extunc huiusmodi defectum sibi procurabimus et infra prouinciam uicinam et contiguam suppleri faciemus. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum una cum sigillo fili nostri carissimi Haquini qui una nobiscum compromittit presentibus est appensum ♦ Datum Vardhbergh. anno domini millesimo cccolxmo feria vita ante Michaelis archangeli.

20 percipiendas] læs percipiendos.

21 defalcandas] læs defalcandos.

Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi erkender åbent med dette brev, at vi og vore arvinger i sandhed står i skyld og gæld til den fornemme mand Peder Due og hans arvinger for seks hundrede mark lødigt sølv formedelst tab, han nu har lidt i krigen for vor skyld. For denne sum sølv pantsætter og anviser vi med dette brev samme Peder og hans arvinger vort herred, kaldet Väne herred, og gården Nygård i fornævnte herred med alle vore årlige indtægter, pengebøder og vore andre kongelige rettigheder overhovedet på nedennævnte betingelser, nemlig at vi skal forskaffe samme Peder eller hans arvinger afgifter fra fornævnte herred og gård til et beløb af firehundrede mark svensk, som ikke må fradrages i hovedsummen. Men hvis afgifterne fra fornævnte gård og herred ikke når op på de fornævnte firehundrede mark penge, skal vi udligne denne mangel for ham og lade den blive udfyldt fra det tilstødende naboherred. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende vor såre kære søn Håkon, som er medlover sammen med os. Givet i Varberg i det Herrens år 1360 fredagen før mikkelsdag.