Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Dipl. Svec.:

Wy ratmanne der stede Lubek, Hamborgh, Bremen, Kyl, Wismer, Rozstok, Stralessund, Gripeswolt, Tangklim, Stetyn vnde Kolberghe bekennen openbar vnde bethůgen an desser yeghenwordeghen scrift, dat wy vns verbunden vnde voreyneghet hebben mit den d{ov}rlůchteghen vørsten vnde heren Magnus vnde Haquin sineme søne, kønnighen tho Zweden vnde Norweghen, in desser wiis, dat wy en scolen tho hůlpe komen mit twen dusent mannen ghewapent, mit schepen vp den neghesten sůndach tho mituasten de nu thokomende is, rede tho wesende vp den koningh tho Denemarken vnde vp al de yene de den menen koopman vpper zee røuet hebben edder røuen edder hinderen willen, alse tho theende in de land tho Scone, Øland vnde Godland mit werke vnde mit bliden vnde de helpen thowinnende alsodane wiis, wo se vns tho voren antwarden de slote, also se in eren breuen stan, de se vns hir vp vnder eren ingheseghelen ghegheuen hebben vnde des se vns volghen mit twen dusent ridderen vnde knechten ghewapent, alse se vns beseghelet vnde ghelouet hebben. ♦ Vortmer were dat yenegherleye orloch edder twedracht van desser verbindinghe vp stunde, so schal vnser en deme anderen behulpen wesen mit vuller macht vnde nicht af tho zønende, wi en hebben des enen gantzen ende. ♦ Vortmer went wi hebben vnse køste, de wi hir vp ghedreghen hebben also in desser vorscreuenen heren breuen steyt, de vns hir vp ghegheuen sint tho hus vnde alstlke vørword also in den sůluen breuen stan vns ganz gheholden sint: so scole wi en de slote wedder antwarden alze Helsingborgh Sconøre vnde Valsterbode. ♦ Were ok de wile, dat wi de slote in Scone inne hadden, en der koninghe af ginghe so scole wi se antwarden dem anderen; gan se ouer beyde af, dat se vorstoruen, so scole wi se antwarden den biscopen van Vpsel, van Strengenes, van Lincøpinge vnde van Scare vnde s{oe}s ridderen vnde knechten, de de biscope dar tho kesen vth des rikes rade. ♦ It en were, des god nicht en wille, dat see vns af ghewůnnen worden edder af verraden edder anders van vnsen henden quemen hemeliken edder openbar van yenegherleye vnghelůcke, dat vns sunder wiit, maninge edder var van den vorscreuenen koninghen vnde den eren wesen scal. ♦ Tho ener bethůghinge vnde merer bekantnisse desser dink, so hebbe wi vnser stede vorbenomet grote ingheseghele ghehenghet an dessen yeghenwordeghen bref. ♦ Ghegheuen na godes bord dusent iar drehundert iar an deme eyn vnde søsteghesten iare an deme neghesten daghe na vnser leuen vrowen also se ward gheboren.

22 Hamborgh] Hamborch Sartorius.

26 kønnighen)] konnighen Sartorius, koninghen Hanserecesse, Mekl. UB.

3 tho voren] tho vøren Hanserecesse, Mekl. UB.

10 køste] koste Sartorius, Hanserecesse, Mekl. UB.

14 Scone] Scøne Sartorius, Hanserecesse, Mekl. UB.

15 koninghe] køninghe Hanserecesse, Mekl. UB.

17 Strengenes] Strengnes Hanserecesse, Mekl. UB.

Vi rådmænd i stæderne Lübeck, Hamburg, Bremen, Kiel, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Anklam, Stettin og Kolberg erkender åbent og bevidner med dette nærværende brev, at vi har sluttet forbund og forenet os med de høje fyrster og herrer Magnus og Håkon hans søn, konger af Sverige og Norge, på den måde, at vi skal komme dem til hjælp med to tusind væbnede mænd og med skibe den førstkommende søndag i midfasten og være rede mod kongen af Danmark og alle dem, der har begået eller vil begå rov eller skade hansekøbmændene på søen, nemlig ved at drage mod landene Skåne, Öland og Gotland med værker og blider og hjælpe til at vinde dem på betingelse af, at de i forvejen overdrager os borgene, således som de står nævnt i deres brev, som de har givet os herpå under deres segl, og at de stiller os to tusind riddere og udrustede væbnere, således som de har beseglet og lovet os. Endvidere hvis der opstår krig eller splid på grund af dette forbund, så skal vi være hinanden behjælpelige af al magt og ikke gå på forlig, førend vi har fuld afslutning på sagen. Endvidere når vi har vore udgifter hjemme, som vi har pådraget os herved, således som der står skrevet i disse fornævnte herrers brev, som er givet os herom, og de betingelser, der er indeholdt i det samme brev, helt er opfyldt over for os, så skal vi tilbagegive dem borgene, nemlig Helsingborg, Skanør og Falsterbo. Hvis fremdeles, mens vi har borgene i Skåne, en af kongerne dør, så skal vi overdrage dem til den anden; men går de begge bort, så at de dør, så skal vi overdrage dem til bisperne af Uppsala, Strängnäs, Linköping og Skara og til seks riddere og væbnere, som biskopperne vælger dertil udaf rigets råd, medmindre — hvad Gud forbyde — de bliver erobret eller taget fra os ved forræderi eller på anden vis, hemmeligt eller åbenbart, kommer os af hænde, ved noget uheld, hvilket ikke fra de forskrevne kongers og deres folks side skal føre til bebrejdelse og krav mod os eller være os til fortræd. Til vidnesbyrd og yderligere erkendelse af disse ting har vi hængt vore fornævnte stæders store segl under dette nærværende brev. Givet i det Herrens år 1361 dagen efter vor kære Frue, da hun blev født.