Efter afslutning af hilsenen.

Vi underretter Eder, gode herrer, med dette brev om, at alle søstædernes høvedsmænd, der er i færd med at belejre og lægge befæstningsværker omkring borgen Helsingborg, havde sendt tolv kogger med bevæbnede mænd ud i farvandet Øresund, som sammesteds skulde fredeliggøre og bevogte sejladsen gennem nævnte farvand, for at der ikke skulde tilføjes hansekøbmændene, der sejlede gennem nævnte farvand, betydelige og tunge tab; og nogle skibe fra Kampen stødte sammesteds til disse. Vore folk forventede visselig og troede, at nævnte folk fra Kampen vilde være forblevet hos dem og yde dem hjælp, hvad de imidlertid ingenlunde gjorde, men uden varsel fjernede de sig aldeles og sejlede til Preussen. Da det var sket, angreb, erobrede og nedkæmpede kongen af Danmark med fjendehånd de fornævnte tolv kogger, hvad vi med alvorligt eftertryk tvinges til at føre klager over hos Eder, elskede herrer. Derfor bønfalder vi indtrængende Eder, agtværdige herrer og venner, om, at I, idet I af hengivent sind nøje overvejer dette, ikke, indtil I modtager andet budskabN, tillader nogle skibe at stå ud fra Eders havn og begive sig til Øresund, for at ikke fornævnte konges stilling (derved) skal blive styrket i stort omfang, og for at der ikke skal forvoldes og opstå endnu større tab end de hidtidige, der er tilføjet Eder og stæderne af samme konge; og vi bønfalder Eder om, at I vil værdiges at bistå og støtte os med Eders hengivne og gavnlige hjælp og råd ved på gavnlig måde at bekæmpe denne uret og udbedre skaden; det vil vi uforbeholdent gøre os fortjent til ved passende lejlighed. Gud bevare Eder, idet vi tillidsfuldt afventer et hengivent svar. Skrevet dagen før apostlene Petrus' og Paulus' dag.