© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A med en væsentlig variant fra Aa:
Witlik sy alle den de dessen brief seen vnde horen. dat een vielich seker dach is ghedeghedinghet twischen deme hochghebornen vørsten Woldemare køninghe der Denen/ der Wende/ vnde der Ghoten/ sineme ryke/ vnde allen heren vnde luden de sine helpere sin vp ene syt. den hebben ghedeghedinghet van siner vnde sines rykes weghene de dorlůchteghe Bar nym herteghe tho Stetyn vnde vørste tho Ruyen de iunghere/ sine truwen man Wedeghe Bůgghenhaghen sin marschalk. Enghelke Mandvuel sin kamermester/ riddere/ vnde des køninghes ghetruwen. Vicke Molteke ghellekør to Schone. Kersten Kvle/ houetman sines slotes tho Aleholme. Ywern Nickelsson Olaf Bornsson. vnde Benedictus van Anevelde/ riddere/ des køninghes vnde des rykes\ raatgheuen/ den he ghantze macht ghegheuen heft van siner vnde sines rykes weghene vnde ghift/ aldusdane daghe thomakende vnde alle de stůcke de in sinen brieuen schreuen staan tho deghedinghende vůl thotheende/ vnde tho endende. vnde vs\ raatmannen der stede by der see/ alse Lubeke. Wismer. Rozstok. Stralessund. Grypeswold. Kolberghe. Stetyn. Anklim. vnde Kyl. vnde allen heren vnde steden de in der Dvdeschen hense sin/ stede vnde lude vppe de anderen syt. ♦ Dat hebben ghedeghedinghet van vser weghene de vorbenomede vørste Barnym herteghe tho Stetyn/ sine ghetruwen Wedeghe Bugghenhaghen vnde Enghelke Mandvuel riddere/ vnde wie Iohan Pertzeuale vnde Symon Swertingh\ raatmanne tho Lubeke. Iohan Manderowe. Iohan Gletzowe tho der Wismer. Arnt Krøpelyn. Iohan van der Kyritze. Hinrik Vriese. tho Rozstocke. Arnt Gholdenstede. Ghødeke Ghyse. Hinrik Schiele. Bertram Wlflam van deme Stralessunde. Euert Rubenowe. Hinrik van Lubeke. Hinrik Schvppelenberg. Iohan Bůcholt tho deme Gripeswolde. Herman Pape. Iohan Westfal tho Stetyn. Bertold Pretemyn. Dethlef Verchemyn. Henningh Ghemelyn. van Kolberghe. Henningh Petershaghen. Henningh Rodewold/ van Stargharde. Fløre van Wene. Hinrik Vos tho Anklim. vnde Herman Schreye tho deme Kyle/ vůlmechtich van vser stede weghene/ ♦ Desse seker vielighe dach de schal nu tho hant anstaan vnde schal waren wente tho vser vruwen daghe tho lichtmissen neghest tokomende vort ouer. dre. iaar die sunder middel na volghende syn den dach al vth in aller wys alse hir na steyt gheschreuen. <1> Tho deme ersten male/ dat alle lude de hir mede begrepen sin an beydent syden vnde doent hebben de møghen binnen dessen daghen vielich soeken mid kopenschop eder anders de ryke vnde land tho Denemarken/ hauene/ vnde vse stede by der see de hir ane begrepen sint tho thouørende vnde af thouørende/ thokøpende vnde thoverkøpende alse kooplude pleghen tho doende alse hir na gheschreuen steyt sunder argheliste. ♦ Ok møghen alle kooplude de in der Dvdeschen hense sin de in dessem vrede wesen willen alle markede soeken/ haringh tho soltende vnde alle ghůt tho kopende vorder en nicht af tho nemende den hir nagheschreuen steyt. <2> Vortmer so møghen de stede by der see vnde een iewelk stat by sik in den iaarmarkeden des landes tho Schone de dar vitten hebben kiesen vnder sik vnde setten enen richter eder voghet de en euene kumpt vnde een iewelk voghet de mach richten vppe siner vitten alle broeke vnde sake siner børghere vnde kooplude/ eder erer boden vnde alle der ienen de mid en vppe erer vitten ligghen/ de dar ghescheen/ behaluen broeke de se roeren hand vnde hals na Lubeschem rechte vnde vppe. viertich. mark schonesch/ ♦ Wes neden. viertich mark. is dat schølen de Dvdeschen voghede richten. ♦ Welk stat ouer mid redeliken brieuen bewisen mach dat sie dat richte dar sůlues hogher heft de schal des bruken. <3> Vortmer worde iemende ienich tichte tho gheleghet den schal men dar vmme schvldeghen vor sineme Dudeschen voghede dar he vppe der vitten licht/ ♦ Worde he ouer vppe der schymbaren daat begrepen dat schal de Densche voghet richten na rechte vnde na gnaden. <4> Vortmer vmme des køninghes mvnte de wyle dat dar penninghe sint vp siner schichte so schal men mid anders nenen penninghen kopen vnde verkopen wen mid des køninghes mvnte/ ♦ Wen si ouer dar nicht en sint so møghen de kooplude kopen vnde verkopen mid gholde vnde mid sůluere sunder broeke. vnde daar bouene schal men nemende schvldeghen vmme gholt eder sůluer koop vnde verkoop/ he ne worde begrepen mid der schymbaren daat. <5> Vortmer møghen de kooplude eghene waghene hebben vnde vorwerk dar mede to øuende vnde van iewelkem waghene schølen sie gheuen deme Denschen voghede. vifteyn. olde grote vnde nicht meer an engelschen vnde an lubeschen penninghen. <6> Vortmer dar sůlues also langhe alse der kooplude ghůt vppe den waghenen blift vnde dat water nicht en roeret dat schal wesen vnde bliuen vnuervaren/ also dat sie møghen eren rechten tollen gheuen dar van sunder broeke. <7> Vortmer/ wor waghene mid ghůde vmme størten eder vallen de ghůt tho vnde af vøren in deme watere eder vppe deme lande/ dat ghůt schølen sie vnde møghen weder vpladen sunder broeke vnde schal vnuervaren ghůt wesen/ ♦ Ghinghen ouer eder vøren ieneghe waghene byster alse in vnrechte b{ov}den dat schal sunder broeke wesen vnde de mach men weder vøren in ere rechten stede dar sie tho horen. <8> Vortmer/ møghen de kooplude praame dar hebben vnde van iewelkeme prame schølen sie gheuen. teyn. schillinge lubesch vnde nicht meer. ♦ Ghinghe ok ienich praam eder lichteschip mid ghůde in de grunt twischen deme lande vnde den schepen dat møghen sie berghen sunder broeke vnde schal vnuervaren blyuen. <9> Vortmer møghen sie hebben dar sůlues eghene vischerschuten vnde van iewelker schuten schølen sie gheuen alle de wyle dat sie dar sin ene halue lodeghe mark. <10> Vortmer/ een iewelk vrømet b{ov}de van den de nene vitten hebben vppe deme lande de vppe den vitten ligghen de schal vry wesen vnde dar mach de voghet der vitten ouer richten lyke sinen børgheren alle broeke alse vorschreuen steyt. <11> Vortmer/ een iewelk wantb{ov}de schal gheuen vor wantsnydent/ køpent/ vnde verkøpent by elen stuuen eder bi lakenen min eder meer vnde vor de b{ov}den dre schillinghe grote vnde nicht meer ♦ Stuuen hele lakene vnde lewant mach men vppe den vitten vry verkøpen/ ♦ Vnde wie buten den vitten ieneghe stande båden heft/ eder eghene erde dar båden vppe staan hebben/ de schal sie beholden alse he sie here tho hat heft vnde gheuen dar vøre alse he here tho heft ghegheuen. <12> Vortmer/ een iewelk voghet schal richten ouer sine børghere sie ligghen in wantb{ov}den kraamb{ov}den/ sch{ov}b{ov}den peltzerb{ov}den eder in allen anderen b{ov}den de buten eren vitten ligghen also hoghe alse sie dar recht tho hebben. <13> Vortmer were dat iement desser vorbenomeden børghere kooplude/ eder erer boden vthe der Dvdeschen hense ieneghen brøeke deden des ne schal neen vnschvldich man entghelden wen de eene de den brøeke deyt de schal ene sůluen beteren vnde des sůluen brekers eruent eder sin here/ of sines heren eder siner eruen ghůt schølen nicht ghelden noch beteren den vorschreuenen brøeke. ♦ Ok en schal men der stat dar de verbreker van is nene wiis wyten den vorschreuenen brøeke. ♦ Ok en schal neen stat tho hulpe komen. deme verbrekere eder en entferdeghen mid vnrechte. <14> Vortmer so schal vnde mach neen knecht sines heren ghůt verslaan/ eder verbreken wo he dat segghe sineme voghede dar he vppe der vitten licht vnde. twen. børgheren dar tho wenne he erst vppe dat land kumpt dat id sines heren ghůt sy de dat møghen tvghen oft des noot sy. <15> Vortmer/ so schal men nemende kallen vor dat hus eder anders wor tho rechte de vp eren vitten ligghen eder dar sie recht ouer hebben vmme also dane sake de eren vøgheden børen tho richtende vnde de beneden. viertich. marken sint. <16> Vortmer/ sanden sie/ eder brachten ienegherhande ghůt in dat ryke tho Denemarken/ eder tho Schone dat men dar nicht verkøpen ne mochte/ dat møghen sie weder wechvøren wor sie willen vnde gheuen eren rechten tollen. <17> Vortmer/ mach een iewelk man sin ghůt vpschepen wan he wil/ men nicht vtschepen id en sy by daghe vnde gheuen dar van sinen rechten tollen. <18> Vortmer/ welk man ersten vpkumpt tho Schonøre/ eder tho Valsterbode eder ander weghene vppe dat land tho Schone eer he in sine herberghe kumpt/ eder wan he weder wech varen wil de mach mid sinen wapenen ghaan dat men em de wapene nicht en neme noch beschatte ene dar vmme. <19> Vortmer/ vmme alle vanghene in beydent syden de ghedinghet vnde wissent hebben de schølen ere vengnisse entweren/ ♦ De ghedinghet hebben vnde nicht ghewissent/ eder de nicht ghedinghet hebben de schølen desser daghe bruken an beydent syden. ♦ Ok wie vor dessen daghen an beydent syden verwyset is de schal verwyset blyuen/ ♦ De truwelosen mach men ynmanen vnde beschatten. <20> Vortmer/ Dunker van Lubeke de schal desser daghe bruken/ de vanghene de de van Lubeke her Woldemer Zappen af ghevanghen hebben de schølen der sůluen daghe bruken. <21> Vortmer/ so schal alle løuede der vanghenen de desser daghe bruken schølen staan als id nv steyt vnuersůmet an beydent syden ane argheliste. <22> Vortmer møghen sie hebben vppe iewelker vitten. dre. krøghe vry alle ghedrenke tho tappende vnde tho schenkende. <23> Vortmer/ wie tho deme ryke tho Denemarken binnen dessen daghen/ eder tho den steden vorbenomet der Dvdeschen hense by der see varen eder komen willen/ de schølen an dem ryke/ steden hauenen/ wateren/ vnde landen vnde weder dar vth vielich varen vnde komen an beydent syden <24> Vortmer/ weret dat ienich desser stede here des køninghes vyent van Denemarken wørde vnde sines rykes binnen desser tyd so mach de stat doen ereme heren alse sie eme plichtich is ♦ Dar mede schal de vrede vnde de dach nicht ghebroken wesen. ♦ Were ok dat de køningh van Denemarken/ eder sines rykes man vnde insaten weder argheden de stat de ereme heren behelplik were an sineme ørleghe ieghen den køningh vnde sin ryke/ dar schal ok de dach vnde de vrede nicht mede broken wesen. ♦ Welk stat ereme heren wil behulpen wesen ieghen den køningh van Denemarken vnde sin ryke de schal dat em/ eder sineme ryke. dre. weken vore entbeden tho Wordingborch/ vnde de bode schal ghevieleghet wesen af vnde tho. <25> Vortmer alle de iene de des vorghenomeden køninghes vnde sines rykes helpere wesen hebben/ eder noch sin in desseme ørleghe de schølen des vredes nieten in allen steden vorghenomet by der see vnde ghantze vielicheyt hebben binnen dessen daghen. ♦ Ok alle dat dat van dessem ørleghe vpghestaan is an beydent syden/ dat schal an ghůdem vrede vnde an sekerheyt stande blyuen de wile dat desse vielighen daghe waren an beydent syden. <26> Vortmer/ so schøle wie\ raatmanne van den steden vorgheschreuen vnde vse helpere deme vorbenomeden køninghe/ sineme ryke vnde sines rykes insaten vnde helperen de in dessem vrede wesen willen an nener wise schaden doen binnen dessen vorbenømeden daghen/ ♦ Hir enbouene schal men nemende tho vnrechte beschatten binnen dessen vorbenomden daghen. <27> Vortmer/ were dat wie eder de vse desse stůcke eder ienich dat in dessem vrede begrepen is breken eder nicht en helden/ dat schøle wie eder de vse binnen dren manden dar na weder doen. ♦ Wederdede wie des nicht/ eder de vse wanne wie dar vmme manet werden van deme køninghe eder sines rykes rade/ so schøle wie eder de vse komen tho der Prerowe vor den hochghebornen Barnym herteghen tho Stetyn vnde vørsten tho Ruyen vorbenomet/ vnde schølen dar vmme doen minne eder recht. ♦ Dede wie des nicht so mach de sůlue herteghe Barnym deme køninghe eder deme ryke holden des he en an sinen brieuen beseghelt heft. <28> Vortmer/ so wille wie vnde vse helpere deme vorbenømeden køninghe/ sineme ryke/ vnde helperen binnen dessen vielighen sekeren daghen vnde vrede alle desse ståcke de hir voreschreuen staan truweleken holden vnde holden laten sunder ienegherhande argheliste/ ♦ Also schal de køningh/ sin ryke vnde alle sine helpere vs/ den vsen/ vnde vsen helperen weder holden ane argheliste. ♦ Wenne ouer desse vrede vnde desse daghe alse voreschreuen steyt vthghaan/ so schøle wie vnde de vse dem køninghe vnde sinem ryke tho allen ståcken vorschreuen. vnuerbunden sin. vnde een iewelk an beydent syden schal vnde mach an sinem rechte vnde an allen saken vnuersvmet wesen. <29> Vortmer/ so neme wie in vse daghe den hochghebornen vørsten vsen lieuen heren Karle den romeschen keyser. Magnus vnde Haquin sinen sone køninghe tho Sweden vnde tho Norweghen. Barnymme den olden herteghen tho Stetyn. Buggeslaue/ Barnymme/ vnde Werslaue brødere herteghen tho Stetyn vnde vørsten tho Ruyen. den bischop tho Camyn <Ereke> herteghen tho Sassen/ Alberte herteghen tho Mekelenborch vnde sine sone. Iohanne herteghen tho Mekelenborch vnde sine sone. de herteghen tho Slesewyk. Hinrike vnde Clawese brødere greuen tho Holzsten/ greuen Alue tho Holzsten/ greuen Alue tho Schowenborch/ Ghyselbrechte vnde sinen sone heren tho Brunkhorst. ♦ De køningh nimpt an sine daghe den hochghebornen keyser vsen heren vorghenomet. Magnus vnde Haquin sinen sone køninghe tho Sweden vnde tho Norweghen/ Ereke herteghen tho Sassen/ Barnymme den elderen herteghen tho Stetyny Buggeslaue/ Barnymme/ vnde Werslaue herteghen tho Stetyn vnde vørsten tho Ruyen. Iohanne den bischop tho Camyn. Woldemare vnde Hinrike sinen sone herteghen tho Slesewyk. Alberte herteghen tho Mekelenborch vnde sine sone/ Iohanne herteghen tho Mekelenborch sinen broder vnde sine sone/ greuen Alue tho Holzsten/ Hartwich Klenowen vnde Dethleue Ghodendorp knapens\ ♦ De heren de in dessen daghen wesen willen de schølen ere daghe sunderghen wissenen an beydent syden twischen hir vnde der hemmelvard vser lieuen vruwen de neghest kumpt. ♦ De koningh van Sweden vnde sin sone de scholen ere daghe wissenen tho Schonøre oft sie willen ♦ Herteghe Albert vnde sin broder herteghe Iohan tho Mekelenborch vnde ere sone de schølen ere daghe wissenen tho Damgharden oft sie willen. ♦ Herteghe Erek tho Sassen de schal sine daghe wissenen tho Krumesse mid den van Lubeke van der stede weghene vppe den sůluen dach vser lieuen vruwen/ ♦ Greue Alf tho Holzsten de schal sine daghe wissenen oft he wil mid den van Lubeke van der stede weghene tho Korowe vor sik vnde de sine/ sunder de iene de vor herteghen Barnymme vnde sineme rade vorschreuen dar buten ghesproken vnde ghedeghedinghet sint/ ♦ De herteghen to Slesewyk/ de greuen Hinrik vnde Clawes tho Holzsten/ greue Alf tho Schowenborch vnde de van Brunkhorst schølen ere daghe wissenen oft sie willen vppe F{vo}ne. ♦ Alle andere heren de in dessen daghen wesen willen in beydent syden de schølen ere daghe wissenen tho Damgharden twischen hir vnde vser vruwen daghe vorbenomet. ♦ Hir mede were wie van heren/ eder van steden de in dessen daghen nicht wesen wolden/ dat schal men witlik doen twischen hir vnde sunte Mycheles daghe de neghest tho komende is. ♦ Vor alle vnde eslek desser vorschreuenen stůcke stede vnde vast vnde vnbrekelik tho holdende vor vs vnde de vse vnde alle vse helpere de in dessen daghen wesen willen hebbe wie\ raatmanne der vorbenomeden stede ghelouet vnde louen in desser ieghenwardighen schrift deme sůluen køninghe tho Denemarken vnde sines rykes rade. ♦ Tho merer bekanntnisse vnde grøter betvchnisse alle desser dingh vorbenomet so sint vser stede ingheseghele vorgheschreuen vor dessen ieghenwardighen brief ghehenghet. de ghegheuen vnde gheschreuen is tho dem Stralessunde. na ghodes bord. drůtteynhundert. iaar in deme. vier. vnde sesteghesten iare des vrydaghes vor sunte Iohannis baptisten daghe alse he wart gheboren.
10 Lubeke.] herefter Hamborch Bremen i Aa, cf. nr. 129 § 2d.
2 <Ereke>] Alberte A og Aa.
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev og hører det læse, at der er blevet forhandlet og truffet aftale om en sikker våbenstilstand mellem den højbårne fyrste Valdemar, de Danskes, Venders og Goters konge, hans rige og alle herrer og folk, som er hans hjælpere, på den ene side — den blev på hans og hans riges vegne forhandlet af den berømmelige Barnim den yngre, hertug af Stettin og fyrste af Rügen, og af hans tro mænd Wedege Buggenhagen, hans marsk, Engelke Manteufel, hans kammermester, riddere, og af kongens tro mænd Fikke Moltke, gælker i Skåne, Kristian Kule, høvedsmand på hans borg Ålholm, Ivar Nielsen, Oluf Bjørnsen og Benedikt v. Ahlefeld, riddere, kongens og rigets rådgivere, som han har givet og giver fuldmagt til på sine og sit riges vegne at indgå en sådan våbenstilstand og at aftale, fuldføre og afslutte alle de artikler, der står skrevet i hans breve — og på den anden side os rådmænd fra søstæderne, nemlig Lübeck , Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Kolberg, Stettin, Anklam og Kiel, og alle herrer og stæder, som er i den tyske hanse, stæder og folk. Denne forhandling førte på vore vegne den fornævnte fyrste Barnim, hertug af Stettin, hans tro mænd Wedege Buggenhagen og Engelke Manteufel, riddere, og vi Johan Pertzeval og Simon Swerting, rådmænd i Lübeck, Johan Manderow, Johan Gletzow fra Wismar, Arnold Kråpelin, Johan v. Kyritz, Henrik Vrese fra Rostock, Arnold Goldenstede, Godeke Giese, Henrik Scheele, Bertram Wulflam fra Stralsund, Everhard Rubenow, Henrik v. Lübeck, Henrik Schuppelenberg, Johan Bokholt i Greifswald, Herman Pape, Henning Westfal fra Stettin, Bertold Pretemin, Detlev Verchemin, Henning Gemelin fra Kolberg, Henning Petershagen, Henning Rodewold fra Stargard, Flore v. Wene, Henrik Vos fra Anklam og Herman Schreye fra Kiel, alle med fuldmagt på vore stæders vegne. Denne tilsikrede våbenstilstand skal begynde nu med det samme og skal vare indtil førstkommende vor kære Frues dag ved kyndelmisse og videre i de tre umiddelbart påfølgende år, hele dagen ud, på enhver måde, som det står skrevet nedenfor. <1> For det første, at alle folk, der på begge sider er omfattet af den, og som den vedrører, i løbet af denne våbenstilstand trygt i handelsøjemed eller på anden vis må søge til Danmarks rige og lande og havne og til vore stæder, der er omfattet af den, og indføre og udføre, købe og sælge, som købmænd uden svig plejer at gøre, således som det står skrevet nedenfor. Ligeledes må alle købmænd, som er i den tyske hanse, og som vil være med i denne våbenstilstand, søge til alle markeder for at salte sild og købe alle varer, idet der ikke skal afkræves dem mere end der herefter står skrevet. <2> Fremdeles må søstæderne og hver enkelt stad taget for sig på årsmarkederne i landet Skåne — hvis de har fed der — vælge og indsætte en dommer eller foged, der passer dem, blandt deres egne. Og enhver foged må på sit fed dømme i alle forseelser og trætter, der forekommer der, og som vedrører hans borgere og købmænd eller deres udsendinge samt alle dem, der ligger sammen med dem på deres fed, bortset fra de forseelser, der efter lybsk ret går på hals og hånd, og de, der straffes med bøder på fyrre mark skånsk. Hvad der ligger under fyrre mark, det skal de tyske fogder pådømme. Men den stad, der med gyldige breve kan bevise, at den har myndighed til at idømme højere straffe der, må bruge den ret. <3> Fremdeles bliver der rettet nogen sigtelse mod nogen, skal man desangående anklage ham for hans tyske foged, på hvis fed han ligger. Men bliver han grebet på fersk gerning, skal den danske foged pådømme det efter ret og nåde. <4> Fremdeles angående kongens mønt så skal man, så længe der er penge i hans beholdning, ikke købe eller sælge med andre penge end med kongens mønt. Men hvis de ikke forefindes, så kan købmændene købe og sælge med guld og sølv uden brøde; og derudover skal man ikke anklage nogen for køb og salg med guld eller sølv, hvis han ikke bliver grebet på fersk gerning. <5> Fremdeles må de have egne vogne og foretage kørsler hermed; og af hver vogn skal de give den danske foged femten gamle groter i engelske og i lybske penninge og ikke mere. <6> Fremdeles så længe købmændenes varer dersteds bliver på vognene og ikke rører vandet, skal det være og anses for 'unvorvaren' , således at de kan give deres rette told deraf uden lovbrud. <7> Fremdeles når vogne, der kører til eller bort med varer, bryder sammen eller vælter med varerne i vandet eller på landjorden, skal og kan de læsse de varer på igen uden lovbrud; og de varer skal regnes for 'unvorvaren'. Men farer eller kører nogle vogne vild, såsom til forkerte boder, skal det være uden straf; og man må føre dem tilbage til deres rette sted, hvor de hører til. <8> Fremdeles må købmændene have pramme der, og af hver pram skal de give ti skilling lybsk og ikke mere. Hvis endvidere nogen pram eller lægter med varer går på grund mellem land og skibene, må de bjærge de varer uden lovbrud, og de skal regnes for 'unvorvaren'. <9> Fremdeles må de have deres egne fiskerskuder der, og af hver skude skal de give, så længe de er der, en halv lødig mark. <10> Fremdeles enhver fremmed udsending fra dem, der ingen fed har i landet, og som ligger på feddene, han skal være fri ; og over ham kan feddets foged dømme ligesom over sine borgere i enhver forseelse, således som det står skrevet foran. <11> Fremdeles skal enhver klædebod give for klædeskæren, køb og salg efter alenmål, af rester eller efter 'laken', større eller mindre , og for selve boden tre skilling grot og ikke mere. Rester, hele 'laken' og lærred må man sælge frit på feddene. Og den, som uden for feddene har nogle standboder eller sin egen jord, hvor der står boder på, skal beholde dem, således som han hidtil har haft dem; og han skal deraf give, hvad han hidtil har givet. <12> Fremdeles skal enhver foged dømme over sine borgere, hvad enten de bor i klædeboder, kramboder, skoboder , pelsmagerboder eller i alle andre boder, der ligger uden for deres fed, med så høj en domsmyndighed, som de har ret til. <13> Fremdeles hvis nogen af disse fornævnte borgere, købmænd eller deres udsendinge fra den tyske hanse begår nogen forseelse, skal ingen uskyldig mand undgælde for den, men den, der begår forseelsen, skal bøde for den selv; og samme lovbryders arvinger eller hans herre eller hans herres eller hans arvingers gods skal ikke undgælde eller bøde for den forskrevne forseelse. Desuden skal man på ingen måde drage den stad, hvorfra lovbryderen kommer, til ansvar for den forskrevne forseelse. Desuden skal ingen stad komme lovbryderen til hjælp eller hjælpe ham bort med urette. <14> Fremdeles skal og må ingen svend bortødsle eller forvirke sin herres gods, hvis han, så snart han kommer i land, siger til sin foged, på hvis fed han ligger, og desuden til to borgere, som kan bevidne det, om det er nødvendigt, at det er hans herres gods. <15> Fremdeles skal man ikke stævne nogen, der ligger på deres fed eller opholder sig på et sted, de har ret til, til dom på slottet eller andetsteds for sådanne sager, som det tilkommer deres fogeder at pådømme, og som er under fyrre mark. <16> Fremdeles hvis de sender eller bringer nogen slags varer til vort rige Danmark eller til Skåne, som man ikke kan sælge der, må de føre det bort igen, hvorhen de vil; og de skal give deres rette told. <17> Fremdeles må enhver mand udskibe sine varer, når han vil, men kun indskibe dem ved dag, og han skal give sin rette told deraf. <18> Fremdeles når en mand lige ankommer til Skanør eller til Falsterbo eller andre steder i landet Skåne, kan han, før han kommer til sit herberg, eller når han vil sejle bort igen, gå med sme våben, uden at man skal tage våbnene fra ham eller afskatte ham derfor. <19> Fremdeles angående alle fanger på begge sider, som har truffet aftale (om løsepenge) og har stillet sikkerhed, de skal betale for deres fangenskab. De, der på begge sider har truffet aftale, men ikke stillet sikkerhed, eller de, der ikke har truffet aftale, de skal kunne nyde godt af denne våbenstilstand. Ligeledes den, der før denne våbenstilstand på begge sider er blevet henvist (til andre), han skal forblive henvist . De troløse må man kræve i indlager og afskatte. <20> Fremdeles skal Dunker fra Lübeck nyde godt af denne våbenstilstand. De fanger, som Lübeckerne har taget fra herr Valdemar Sappi, skal nyde godt af samme våbenstilstand. <21> Fremdeles skal alle aflagte løfter fra de fanger, der skal nyde denne våbenstilstand, gælde uanfægtet på begge sider uden argelist, som de gælder nu. <22> Fremdeles må de på hvert fed have tre kroer frit og tappe og udskænke alle drikke. <23> Fremdeles skal de, der vil, fare eller komme til Danmarks rige eller til de fornævnte søstæder i den tyske hanse i løbet af denne våbenstilstand, på begge sider i sikkerhed fare og komme til riget, til stæderne, til havne, vande og lande og tilbage igen. <24> Fremdeles hvis nogen af disse stæders landsherrer bliver kongen af Danmarks eller hans riges fjende i løbet af denne tid, så må staden yde sin herre det, som den er ham pligtig. Dermed skal våbenstilstanden og aftalen ikke være brudt. Hvis kongen af Danmark eller hans riges mænd og indbyggere til gengæld skader den stad, der er sin herre behjælpelig i hans krig mod kongens og hans rige, skal aftalen og våbenstilstanden heller ikke dermed være brudt. Den stad, der vil være sin herre behjælpelig mod kongen af Danmark og hans rige, skal meddele ham eller hans rige det tre uger i forvejen i Vordingborg, og udsendingen skal have frit lejde frem og tilbage. <25> Fremdeles alle de, der har været den fornævnte konges og hans riges hjælpere i denne krig eller endnu er det, skal nyde godt af våbenstilstanden i alle fornævnte søstæder og have fuld sikkerhed i løbet af denne våbenstilstand. Og alt det, som på begge sider er fremkommet som resultat af denne krig, skal på begge sider forblive i god beskyttelse og være i sikkerhed, så længe denne våbenstilstand varer. <26> Fremdeles skal vi rådmænd fra de forskrevne stæder og vore hjælpere på ingen måde tilføje den fornævnte konge, hans rige og hans riges indbyggere og hjælpere, som vil være med i denne våbenstilstand, nogen skade i løbet af denne fornævnte våbenstilstand. Desuden skal man ikke afskatte nogen med urette i løbet af denne fornævnte våbenstilstand. <27> Fremdeles hvis vi eller vore overtræder eller ikke overholder disse artikler eller nogen artikel, der er indeholdt i denne våbenstilstand, skal vi eller vore inden tre måneder derefter genoprette det. Hvis vi eller vore ikke genopretter det, når vi bliver opfordret dertil af kongen eller hans riges råd, så skal vi eller vore begive os til Prerow til møde med den fornævnte højbårne Barnim, hertug af Stettin og fyrste af Rügen; og vi skal være villige til en mindelig eller en retslig afgørelse derom. Gør vi ikke det, så må samme hertug Barnim overholde det over for kongen eller riget, som han med sine breve har beseglet. <28> Fremdeles vil vi og vore hjælpere i løbet af denne sikre aftale og våbenstilstand og fred troligt overholde og lade overholde alle de artikler, der står skrevet her foran, uden nogen argelist over for denne fornævnte konge, hans rige og hjælpere. Det samme skal kongen, hans rige og alle hans hjælpere uden argelist overholde over for os, vore og vore hjælpere til gengæld. Men når denne fred og våbenstilstand udløber, som foran skrevet står, så skal vi og vore ikke være bundet af de foranskrevne artikler i forholdet til kongen og hans rige; og enhver af parterne skal og må være uhindret i sine rettigheder og i alle retssager. <29> Endvidere så medtager vi i vor våbenstilstand den højbårne fyrste, vor kære herre Karl, den romerske kejser, Magnus og Håkon, hans søn, konger af Sverige og Norge, Barnim den ældre, hertug af Stettin, Bugislav, Barnim og Vartislav, brødre, hertuger af Stettin og fyrster af Rügen, bispen af Kammin, Erik, hertug af Sachsen, Albrecht, hertug af Mecklenburg, og hans sønner, Johan, hertug af Mecklenburg, og hans sønner, hertugerne af Slesvig, Henrik og Klaus,, brødre, grever af Holsten, grev Adolf af Holsten, grev Adolf af Schauenburg, Giselbert og hans søn, herrer af Brunkhorst. Kongen optager i sin våbenstilstand den højbårne kejser, vor fornævnte herre, Magnus og Håkon, hans søn, konger af Sverige og Norge, Erik, hertug af Sachsen, Barnim den ældre, hertug af Stettin, Bugislav, Barnim og Vartislav, hertuger af Stettin og fyrster af Rügen, Johan, biskop af Kammin, Valdemar og Henrik, hans søn, hertuger af Slesvig, Albrecht, hertug af Mecklenburg, og hans sønner, Johan, hans broder, hertug af Mecklenburg, og hans sønner, grev Adolf af Holsten, Hartvig Klenow og Detlev Godendorp, væbnere. De herrer, der vil være med i denne våbenstilstand, skal særskilt garantere deres våbenstilstand mellem begge parter inden førstkommende vor Frues himmelfart . Kongen af Sverige og hans søn skal garantere deres våbenstilstand i Skanør, hvis de vil. Hertug Albrecht og hans broder hertug Johan af Mecklenburg og deres sønner skal garantere deres våbenstilstand i Dammgarten, hvis de vil. Hertug Erik af Sachsen skal garantere sin våbenstilstand i Krummesse med Lübeckerne på stædernes vegne på samme vor kære Frues dag. Grev Adolf af Holsten skal garantere sin våbenstilstand, hvis han vil, med Lübeckerne på stædernes vegne i Kurau for sig og sine, bortset fra dem, som af forskrevne hertug Barnim og hans råd er blevet dømt for at være undtaget fra aftalen . Hertugerne af Slesvig, greverne Henrik og Klaus af Holsten, grev Adolf af Schauenburg og herrerne af Brunkhorst skal garantere deres våbenstilstand, hvis de vil, på Fyn. Alle andre herrer, der vil være med i denne våbenstilstand på begge sider, skal garantere deres våbenstilstand i Dammgarten inden fornævnte vor Frues dag. Hvis der er nogen af herrerne eller af stæderne med her, der ikke vil være indbefattet i denne våbenstilstand, skal man gøre det vitterligt inden førstkommende mikkelsdag. For at alle og hver enkelt af disse forskrevne artikler stadigt, fast og ubrydeligt skal blive overholdt, har vi rådmænd fra de fornævnte stæder aflagt løfte for os, vore folk og alle vore hjælpere, som vil være med i denne våbenstilstand, og aflægger med dette nærværende brev løfte til samme konge af Danmark og hans riges råd. Til yderligere vished og større vidnesbyrd om alt det fornævnte er vore, de forskrevne stæders segl hængt under dette nærværende brev, der er givet og skrevet i Stralsund i året 1364 efter Guds byrd fredagen nærmest før St. Hans døberens dag, da han blev født.