Til vor kære søn Didrick Vrese, kannik i Lübeck, hilsen o.s.v.

Din rosværdige retskaffenhed og Dine fortjenstfulde dyder, for hvilke Du anbefales os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise Dig en nådig gavmildhed. Den ansøgning, Du nylig har forelagt os, indeholdt jo, at der i sin tid var opstået strid mellem vor kære søn Goswin Borentyn, dekan ved kirken i Bützow i Schwerin stift, og en Johann Heidebu, klerk, om et kanonikat og en præbende ved kirken i Lübeck, som da var ledige, efter at en Hermann Westerbeke, kannik ved denne kirke, var død, og som hver af dem sagde tilkom ham, og at denne sag ved appel fra nævnte Johann på lovlig vis blev indbragt for det apostoliske sæde, hvor samme Johann i det apostoliske palads opnåede en slutdom til fordel for sig og en, der gik ham imod, i denne sag, hvorefter fornævnte Goswin appellerede den dom, der var fældet til fordel for nævnte Johann, til fornævnte sæde. Vi overdrog så denne sag, der således var appelleret efter samme dom, til vor kære søn, magister Pierre de Sourzac, dekan ved kirken Saint-Félix de Caraman i Toulouse stift, vor kapellan og apostolisk auditør, for at han kunde påhøre den og føre den til en gyldig afslutning. Men efter at man havde indledet forskellige retsforhandlinger imellem parterne i denne sag for samme Pierre, auditør, døde fornævnte Johann, der var i besiddelse af nævnte kanonikat og præbende, uden for den romerske kurie. Idet vi nu anser denne sags status for at være klarlagt hermed, og idet vi ønsker at sørge for et egnet middel mod, at nogen skulde finde vejen åben for skammeligt at trænge sig ind i nævnte kanonikat og præbende, hvis det omstridte standpunkt var uden lovlig forsvarer, der kunde forfølge sagen, og samtidig under hensyntagen til Dine fornævnte fortjenester og desuden i betragtning af den bøn, som vor kære søn i Kristus, Valdemar, Danmarks berømmelige konge, ydmygt har rettet til os herom på Dine vegne, hans kære tjener, ønsker vi at vise Dig en særlig nåde og indsætter Dig med apostolisk myndighed i al den ret og til al den ret, som på en hvilken som helst måde tilkom og kunde tilkomme samme Johann, den gang han døde fra nævnte kanonikat og præbende, hvis frugter, indtægter og indkomster, som det forsikres, ikke overskrider en årlig værdi af tolv mark sølv efter indtægtsangivelsen, og vi overdrager Dig nævnte ret og giver Dig den ved provision, idet vi bestemmer, at Du bør og skal have adkomst til nævnte ret og til at forfølge og forsvare den og denne strid og sag på det stadium, på hvilket Du vil påtræffe denne strid og sag, og med den status, hvortil nævnte Johann, hvis han havde levet, kunde og burde have været berettiget, samt til en sådan besiddelse som den, samme Johann havde haft ret til, og idet vi erklærer det for ugyldigt og magtesløst, om nogen med nogen som helst myndighed med eller uden viden herom skulde handle anderledes i denne sag, uanset vor forgænger — salig ihukommelse — pave Bonifacius 8.s forordningN og alle andre herimod stridende apostoliske forordninger, og uanset at Du sidder inde med sognekirken i Goldenbeck og med kanonikater i Reval og Øsel stifter med præbender, samt med vort brevs myndighed sidder inde med et kanonikat ved kirken i Utrecht med ventebrev på en præbende, en dignitet, et personat eller et officium — med eller uden sjælesorg — tillige med biindtægterne, hvis sådanne er ledige, eller når de bliver ledige i samme kirke i Utrecht eller uden for den, samt et kanonikat ved kirken i Dorpat og at Du, som Du siger, fører proces i det apostoliske palads angående en mellemstor præbende ved nævnte kirke i Dorpat, i hvilken der findes større og mindre præbenderN. Det er vor vilje, at Du, så snart Du måtte have vundet Din ret til nævnte kanonikat og præbende ved fornævnte kirke i Lübeck og er kommet i ukæret besiddelse af dem, fuldstændigt — således som Du af Dig selv har tilbudt — skal afstå nævnte sognekirke og kanonikatet og præbenden ved kirken i Reval, hvilke vi erklærer for ledige fra da af, og at fornævnte ventebrev på kanonikatet ved nævnte kirke i Utrecht og på præbende, dignitet, personat eller offficium tillige med biindtægterne, som ovenfor nævnt, og de skridt, der er taget i kraft af samme, og alt, hvad der er fulgt deraf, skal være kasseret og ugyldigt og uden nogen retskraft og betydning, forsåvidt det vedrører biindtægterne. Intet menneske må bryde dette vort indsættelses-, overdragelses-, provisions-, bestemmelsesbrev (— — —)N. Givet ved S. Pietro i Rom 13. november i vort sjette år.