Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter mikrofilm:

Notandum.. quod Iohannes de Hatnegghe. ciuis in Rekelynchusen. cum litteris respectiualibus consulum de Rekelynchusen et procuratorialibus. ex parte Margarethe Volmestenes. constitutus coram consilio. recognouit se percepisse. pleneque recepisse. a Wenemaro Berkhof.. iiɉc. marcas denariorum. occasione heriscindii. quod . ipse Wenemarus ex obitu Alheydis uxoris sue. filie quondam Hinrici Volmstene. et dictus Iohannes. nomine dicte Margarethe. que Alheidis proxima heres est inter se fecerunt. renuncians nomine. dicte Margarethe. duobus fundis duarum bodarum. pannorum et carnium in Falsterbode sitarum. et hereditatibus. et omnibus aliis bonis. que alias. dicto Hinrico Volmsten. et Alheydi filie sue. pertinebant. et omni actioni. qualicumque. iuris uidelicet et facti. tenens se. ex parte sepedicte Margarethe Volmstenes. contentum et bene expeditum.

Dimisit. dictum. Wenemarum Berkhof.. et omnes quorum posset interesse. de predicto heriscindio. perpetuo quitos et solutos.. ita quod nemo pro parte eorum quidquam. exigere inde possit. quomodolibet in futurum..

Actum coram consilio. et iussu eius sic notatum\

28 et Alheydi filie sue] tilf. o.l. A.

Det skal bemærkes, at Johan v. Hatnegghe, borger i Recklinghausen, med anbefalings- og bemyndigelsesbrev fra rådmændene i Recklinghausen gav møde for rådet på Margrete Volmestens vegne og erkendte at have oppebåret og fuldt ud modtaget 250 mark penge af Wennemar Berkhof som affindelse for arv, hvilket beløb denne Wennemar i medfør af hans hustru Adelheids død, datter af afdøde Henrik Volmesten, og nævnte Johan i nævnte Margretes navn, som er Adelheids nærmeste arving, har aftalt indbyrdes, idet han i nævnte Margretes navn giver afkald på to grundstykker til to klæde- og kødboder i Falsterbo og arveretten hertil og alt andet gods, som iøvrigt tilhørte nævnte Henrik Volmesten og Adelheid, hans datter, og på et hvilket som helst klagemål ifølge lov eller ifølge særlige omstændigheder, idet han anser sig på oftenævnte Margretes vegne at være tilfreds og vel behandlet. Han erklærede nævnte Wennemar og alle, hvem det kunde vedkomme, evindeligt kvit og løst med hensyn til fornævnte arveaffindelse, således at ingen derefter på nogen måde i fremtiden kan kræve noget på deres vegne. Forhandlet for rådet og nedskrevet således på dets befaling.