Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Wy Magnus van ghodes gnaden/ herthoghe. thů Brunswik. vnde thů Lyneborch bekennen/ in dessem. openen breue/ vor alle den yenen. de ene zeen edder høren lezen/ dar wy leyden. vnde velighen. alle dat ghelt vnde ghůd/ dat vns vnse leue om hertoghe Erik van Zassen. zend in vnse slot edder slote/ also dat vse vorschreuene. leue om van Zassen. vnde de zyne dem he des beløuet alle des gheldes vnde ghůdes schollen wøldich vnde mechtich wesen. mede. thů d{ov}nde vnde thů latende. wot ze willen/ wente in de thyd dat ze warhaftighe. bødeschop hebbent/ den se is beløuen moghen. van vnseme heren deme kønynghe/ dat wy. eme vůlthoghen hebben. de deghedinghe alse vmme den denst/ den wy vnseme heren deme konynghe van Dennemarken/ vnde vnseme ome herthoghen Erike van Zassen. d{ov}n schollen. vor de vøfteyn dusent lødighe mark. alse vnse om de markghreue van Mytzen. twischen. vnseme heren deme kønynghe van Dennemarken/ vnde vns ghedeghedinghet/ heft/ zo schollen ze vns dat ghelt vnde ghůd rek vnde rꝟm antworden/

Were id ok dat der deghedinghe. vnde denstes brok an vs wørde/ dat wy des nicht vůlthoghen alse vnse om de markghreue van Mytzen. twischen vnseme heren deme kønynghe/ van Dennemarken. vnde vns ghedeghedinghet heft/ vnde vnses heren des kønynghes wille nichten were/ dat ze vns dat ghelt vnde ghůd antworden/ so schollen. ze id vredeliken. vnde vnbeworen/ van vns/ vnde den. vnsen. vnde de dorch vnsen willen d{ov}n vnde laten willen/ en wech vůren wor se willen/ vnde mede d{ov}n vnde laten wes ze thů rade werden/

Were id ok dat vnse here de kønyngh van. Dennemarken. af ghynghe dat ghod vorbede/ so schølle wy vnseme leuen/ ome herthoghen Erike van Zassen. mit truwen vnde mit ghůden willen. also. danne denst d{ov}n vor de vøfteyn dusent lødighe mark. alse we vnseme heren deme konynghe. van Dennemarken scholden dan hebben/ zunder yenegherleyge hůlperede/ vnde arghelist.

Alle desse vorschreuenen stůcke loue wy in trůwen stede vnde vnuorbroken thů holdende. vnde hebben thů thughe vnde merer bekantnisse. vnse inghezeghel. witliken vnde mit ghůden willen thů dessem breue ghehenghet laten/ vnde is ghescheen na ghodes bord dritteynhundert iar in deme achte vnde zøsteghesten iare in sůnte Bartholomeus. daghe des hilghen apostoles\

1 og 11 denstes og denst] med skråstreg gennem 7. e A.

Vi Magnus, af Guds nåde hertug af Braunschweig og af Lüneburg, erkender med dette åbne brev for alle, som ser det eller hører det læse, at vi giver frit og sikkert lejde for alle de penge og for det gods, som vore kære fætter hertug Erik af Sachsen sender til vor borg eller vore borge på den måde, at vor foran skrevne kære fætter fra Sachsen og hans betroede mænd skal have rådighed og beføjelse til at gøre og undlade at gøre med det, hvad de vil, indtil det tidspunkt, hvor de får et sandt budskab, som de kan have tiltro til, fra vor herre kongen om, at vi over for ham har opfyldt overenskomsten om den tjeneste, som vi skal yde vor herre kongen af Danmark og vor fætter hertug Erik af Sachsen for de 15000 lødige mark, således som vor fætter markgreven af Meissen har aftalt mellem vor herre kongen af Danmark og os; da skal de overdrage os pengene og godset ubehæftet for alle byrder. Sker der fra vor side et aftalebrud med hensyn til den overenskomst og tjeneste, idet vi ikke opfylder det, som vor fætter markgreven af Meissen har aftalt mellem vor herre kongen af Danmark og os, og det ikke er vor herre kongen af Danmarks vilje, at de overdrager os de penge og det gods, så skal de ukæret og uhindret af os og vore mænd og af dem, som af hensyn til vor vilje vil gøre eller undlade at gøre noget, føre det bort, hvorhen de vil, og gøre og undlade at gøre med det, hvad de træffer bestemmelse om. Endvidere hvis vor herre kongen af Danmark afgår ved døden, hvad Gud forbyde, så skal vi i troskab og i god vilje tjene vor kære fætter hertug Erik af Sachsen for 15000 lødige mark, således som vi skulde have tjent vor herre kongen af Danmark, uden udflugt og argelist. Alle de foran skrevne artikler lover vi i troskab at overholde varigt og ubrudt og har til vidnesbyrd og yderligere bekræftelse ladet vort segl med vort fulde vidende og gode vilje hænge under dette brev, og det er sket i det Herrens år 1368 på den hellige apostel St. Bartholomæus' dag.