© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa2, kollationeret med Aa1:
We Otto van der gnade ghodes. marggraue to Brandenborch. bekennen openbare. dat we vns mit deme dorchluchtegen vorsten. hern Mangnuse. herteghen to Brunswych vnde to Luneborch vnseme leuen ome. dorch betern vromen. vrede vnde bescherminge willen vnser beyder lande. vor enet vnde vorbunden hebbet. de neghesten dre iar. de na eyn ander komet. voreynet vnde vorbinden vns mit desseme breue. als hir na gheschreuen steit.. To dem ersten. dat we sin vnde desser benomden herscop vigent nicht werden scolen. bynnen dessen neghesten dren iaren. sunder dat vnser eyn deme andern scal beholpen wesen up allermalken. de en vnde sin lant beschedeghen edder vor vnrechten wolden. wen eme des not is vnde beh{ue}ue. vnde wanne vnser eyn den andern dar to heschet also dat vnse vorbenomde {oe}m de herteghe sine vigende vnde schadafteghe lude suken wolde. so scolle we eme to hulpe senden. vnse banner mit twenhundert vnser manne. ghuder wepenere edder myn. als eme bequeme is na syner gheringe. uppe vnsen schaden. wanne vnde wo dicke he dat van vns vordert. vnde vns dat. dre wekene vore to wetene deyt. Vnde wanne we de senden ut vnseme lande. so scal he se entfan. vnde en schaffen spise. voder vnde hůfslag. vnde schal ok syner manne also vele edder mer by vnsen mannen hebben.. Vnde wer yd dat he ienegherleige vordinghete. edder neme wat des were. dat scholde he beholden to helpe synen kosten.. Wer id ok dat he ienegherhande vesten wunne. de buten synen landen ghelegen weren. de scole we delen na mantal vnser beider mannen wapender lude.. Wer yd ok. dat he vanghenen venghe. reysege lude. de scole we ok myt eynander delen na mantal vnser beider man.. Wer yd ok dat he vesten gewunne de in synem lande leghen. dar we suluen mit em to velde leghen. vnde de vesten pande stunden. den de vnse vigende weren. wo vele de stan. dat gelt scole we vnder vns na rade vnser beyder retgheuen delen.. Wer id ok dat dem erghenanten vnseme {oe}me dem herteghen. des not gheschege. so scole we eme volgen mit alle vnser macht. wan he vns dat dre weken vore to wetende deyt. vppe vnses sulues schaden. als hir vore schreuen steit.. We scullen ok vnseme vorgenanten ome dem herteghen. syne stede lude vnde lant truwelken vor schaden bewaren. gelike vnsen eghenen landen. vnde se bi rechte laten.. Were ok dat we ieneghe schelinghe eder twidracht w{ue}nnen mit vnseme vorghenanten {oe}me deme herteghen bynnen dessen dren iaren. wor van dat gheschege so sculle we twene vnses rades. vnde vnse ome de herteghe twe ute syneme rade. bynnen verteyndagen dar na. wan vnser eyn van dem andern ghemanet wert. senden to Lubbow. twischen. Soltwedele vnde L{ue}chow. de vns dar en scheiden scullet. vnde konden de vns nicht en scheiden. so scullen se riden twene daghe in to Lůchow. vnde twene daghe to Soltwedele. vnde scollen vte den twen sloten nicht komen. also langhe went dat se de schelinge ghentzliken entrichtet hebben. mit vruntscop edder mit rechte.. Ok het vnse vorbenomde {oe}m de herteghe. mede in dessen bunt ghenomen. herteghen Erikes van Sassen. synes swaghers lant. gelik andern synen landen.. Ok hebbe we in dessen bunt ghenomen de hoghebornen Ingeburghen greuenighen thů Holsten vnser leuen suster lifghedinghe. dat se in vnsen landen heft. glik andern vnsen landen.. Ok late we vte desseme bunde. vnse leuen omen. de marggreuen van Miszen. vppe de we vns nicht vorbinden in nenerwis mit desseme breue.. Were ok dat vnse ome herteghe. Wilhelm. van Luneborch bynnen dessen vorgenanten dren iaren afghinge vnde storue da got vore sy. eft we denne deme vorghenanten vnseme {oe}me. herteghen Mangnuse. edder he vns vmme ienegherleyge schelinghe to spreken. der suluen schelinghe scolle we an beydentsyden. iewelker by veren syner radgheuen bliuen. de schollen vns der schelinghe entscheiden in fruntscop edder in rechte. vnde de schedelude scollen denne bynnen verteyndagen dar na. wan vnser eyn van dem andern darumme ghemanet wert. van staden an in riden. vnde ligghen achte daghe to Soltwedele. vnde achte daghe to L{ov}chow vnde schollet dat inlegher in den twen sloten also langhe holden. wenne dat ghentzliken sin irscheiden. als vore schreuen steyt.. Were ok dat we de slote vnde pande de de olde vnde de iunghe van Mekelenborch van vns inne hebbet irkreghen mit deghedinghen. edder mit denste. dar van scole we. dem vorbenanten vnseme ome dem herteghen to syneme dele gheuen. dre důsent marg Brandenborgisches sůluers. efte he dat ghelt annemen wolde. vnde neme he dat ghelt. so scolde we de slote alleyne beholden. vnde wot we denne koste vnde schaden dar up droghen. de schal de erghenomde vnse {oe}m de herteghe half draghen vnde ghelden.. Were ok. dat we ieneghe deghedinghe edder vordel mit denste edder mit hulpe erworuen an deme konynghe van Denemarken. an dem erghenomden van Mekelenborch. edder an den see steden. dar van scole we dem vorbenomden vnsem {oe}men dem herteghen de helfte gheuen efte he dat nemen wil. vnde neme he de helfte. so scolde he auer vns ghelike draghen vnde ghelden alle koste vnde schaden de we in den deghedingen vorbaz dr{ue}ghen.. Were ok dat dat konincrike to Denemarken. velle an den iunghen herteghen van Sassen van Louenborch. edder dat he des eyn vormunde worde. so scolde vns de sulue herteghe van Sassen entrichten vnde gheuen. also vele alse vnse vnde vnses omes des herteghen radgheuen spreken dat redelik sy.. Dat we alle desse vore schreuenen st{ue}cke vnde deghedinghe. stede vnde vnvorbroken willen holden. dat loue we vnseme erghenomden ome. herteghen Mangnuse van. Brunswych vnde Luneborch in ghuden truwen ane allez gheuerde.. des hebbe we to orkunde vnde to merer sekerheit. vnse ingheseghel an dessen bref laten henghet.. Hir ouer sint ghewesen. de ewerdeghe vader in ghode. Dyderik bischop to. Brandenborch. de edele Albrecht greue to Lindow. de vesten lude Hannes van Rochchow. Lippolt van Bredo vnse marschalk. Gheuert van Aluensleuen riddere. Clawes van Bismarke vnse houemeyster. Ghuntsel van Bertensleuen. Hinrik vnde Hennynk van der Schulenborch. Albert van Aluensleuen vnde anderer erbarer lude nůch.. Gegheuen to.. Osterborch. na ghodes bort. drutteynhundert iar. an deme neghene vnde sosteghesten iare. an deme sondaghe als man singhet.. Quasi modo geniti.
6 presentibus est appensum] tilf. o.l. A. 24 vromen)] vrome Aa]. 25 hebbet] hebben Aa1.
16-17 gewunne] ghewunne Aa1. 27 dren] dre Aa1.
5 de] der Aa1. 9 Were] Wer Aa1. 10 afghinge] afginge Aa1. 18 Låchow] Lichow Aa1. — schollet dat] scollet dar Aa1. 21 hebbet] hebben Aa1. 22 vorbenanten)] vorbenomden Aa1. 26 draghen]) dreghen Aa1.
1 den] de Aa1. 6 schreuenen) schreuen Aa1. 9 ane allez] an alle Aa1. 10 laten] Aa1, lanten Aa2. — henghet] henghen Aa1 11 ewerdeghe] erwerdighe Aa1.
Vi Otto, af Guds nåde markgreve af Brandenburg, erkender offentligt, at vi til større gavn, fred og værn for begge vore lande har sluttet overenskomst og forbund med den berømmelige fyrste herr Magnus, hertug af Braunschweig og Lüneburg, vor kære onkel, for de næste tre følgende år, og at vi slutter overenskomst og forbund med dette brev, således som det herefter skrevet står. For det første, at vi i disse næste tre år ikke skal være fjender af ham og de nævnte lande, men at den ene tværtimod skal være den anden behjælpelig mod alle, som vil skade eller forurette ham og hans land, hvis han har brug og behov herfor, og når en af os opfordrer den anden dertil, således at når vor fornævnte onkel, hertugen, skulde ville angribe sine fjender og ham skadevoldende mænd, så skal vi på hans opfordring sende ham vort banner med 200 af vore mænd, velbevæbnede, eller færre, som det passer ham, på vor bekostning, når og så ofte han kræver det af os, og vi får det at vide tre uger i forvejen. Og når vi sender dem ud af vort land, så skal han tage imod dem og skaffe dem underhold, foder og beslag til hestene; og han skal også have lige så mange eller flere af sine egne mænd end af vore mænd. Og sker det, at han brandskatter eller tager noget, hvad det end kan være, skal han beholde det til hjælp for sine udgifter. Sker det også, at han indtager nogle borge, som ligger uden for hans lande, da skal vi dele i forhold til antallet af vore begges mænd. Sker det også, at han tager krigsmænd til fange, skal vi også dele dem med hinanden efter antallet af vore begges mænd. Sker det også, at han indtager borge, som ligger i hans lande, hvor vi selv ligger i felten sammen med ham, og borgene var pantsat til dem, som var vore fjender, skal vi efter råd af vore begges rådgivere indbyrdes dele de penge, som de er pantsat for. Sker det også, at vor fornævnte onkel, hertugen, kommer i nød, skal vi, når han lader os det vide tre uger i forvejen, komme ham til hjælp med al vor magt på vor egen bekostning, således som det her foran skrevet står. Vi skal også på samme måde som vore egne lande trofast værne vor fornævnte onkel, hertugen, hans stæder, folk og land mod skader og lade dem blive ved deres ret. Sker det også, at der i disse tre år opstår en eller anden uenighed eller strid — om hvad det så end drejer sig — med vor fornævnte onkel, hertugen, så skal vi inden fjortendedagen, efter at en af os er blevet påmindet af den anden, sende to af vore råder og vor onkel, hertugen, to af sine råder til Lubbow mellem Salzwedel og Lüchow, som skal forlige os der; og kan de ikke forlige os, så skal de to dage gå i indlager i Lückow og to dage i Salzwedel og skal ikke komme ud fra de to borge, førend de fuldstændigt har udjævnet striden, venskabeligt eller ad rettens vej. Og vor fornævnte onkel, hertugen, har indefattet sin svoger hertug Erik af Sachsens land ligesom sine andre lande i denne overenskomst. Og vi har indbefattet den velbyrdige Ingeborg, grevinde af Holsten, vor kære søsters livgeding, som hun har i vore lande, ligesom vore andre lande i denne overenskomst. Og vi udelader vore kære onkler markgreverne af Meissen af denne overenskomst, mod hvilke vi ikke på nogen måde slutter forbund med hinanden med dette brev. Sker det også, at vor onkel hertug Vilhelm af Lüneburg i løbet af disse fornævnte tre år skulde afgå eller dø — det Gud forbyde — og vi så henvender os til vor fornævnte onkel hertug Magnus, eller han til os, om en eller anden strid, skal vi på begge sider lade samme strid bero hos fire af disse råder; de skal afgøre striden for os, venskabeligt eller ad rettens vej; og mæglingsmændene skal da inden fjortendedagen, efter at en af os bliver påmindet derom af den anden, straks ride til og ligge otte dage i indlager i Salzwedel og otte dage i Lüchow og skal så længe forblive i indlager på de to borge, til det fuldstændigt er kommet til forlig, således som foran skrevet står. Sker det også, at vi ved dagtingning eller ved krigshandling erhverver de borge og panter, som den gamle og den unge af Mecklenburg har fra os, skal vi give vor fornævnte onkel, hertugen, 3000 mark brandenborgsk sølv som hans andel deri, hvis han vil tage imod pengene; og tager han imod pengene, så skal vi alene sidde inde med borgen; og hvad vi så pådrager os af udgifter og skader, det skal vor fornævnte onkel, hertugen, bære og erstatte med halvdelen. Sker det også, at vi ved krig eller ved vor hjælp opnår nogen dagtingning eller fordel hos kongen af Danmark eller hos den fornævnte hertug af Mecklenburg eller hos søstæderne, skal vi afstå halvdelen heraf til vor fornævnte onkel, hertugen, hvis han vil gå ind herpå; og hvis han modtager halvdelen, så skal han til gengæld lige med os bære byrder og udrede alle omkostninger og skader, som vi forlods har båret ved forhandlingerne. Sker det også, at kongeriget Danmark tilfalder den unge hertug af Sachsen-Lauenburg, eller han bliver formynder for det, så skal samme hertug af Sachsen betale og give så meget, som vore og vor onkel hertugens råder siger er rimeligt. At vi fast og ubrydeligt vil holde alle disse foran skrevne stykker og dagtingninger, det lover vi vor fornævnte onkel hertug Magnus af Braunschweig og Lüneburg i god tro uden enhver svig. Derom har vi til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed ladet vort segl hænge under dette brev. Herved har været til stede den ærværdige fader med Gud biskop Didrik af Brandenburg, den ædle grev Albrecht af Lindau, de gode mænd Hannes van Rochow, Lippold van Bredow, vor marsk, Gebhard van Alvensleven, riddere, Nicolaus van Bismarck, vor hofmester, Gunzel van Bertensleven, Henrik og Henning van der Schulenburg, Albrecht van Alvensleven og flere andre værdige mænd. Givet i Osterburg i det Herrens år 1369 på den søndag, da man synger Quasi modo geniti.