© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Riedel.
Wie Otte, von gotes gnaden marggraue toe Brandenburg, bekennen offentlichen, dat die ratman von Koninghsberge, vnse lieuen getruwen, vns wedder geantwert hebben vullenkomen vnd altomale toe Spandowe, also dat vns genüget, al dat cleynode, gerede vnd gud, dat des koninghes von Denemarken geweset hadde, dat en von vnser wegen toe behaldende gegeuen hadde alde Gheuerd von Aluensleue, vnse voget ouer Oder, vnd Otte Morner, vnser houerichter, vnd laten des den seluen ratmannen vorbenomt, die nu sin vnd nach en komen mogen, genslichen ledig vnd los mid desem briue. ♦ Des to orkunde hebbe wie vnse ingesigel hengen laten an dessen bref. ♦ Darouer sint gewest der erwertige fater in god her Dytherich, biscop tve Brandenburg, die vesten lute Hasse von Wedel von Vchtenhagen, ridder, Clauws von Bismark, vnse houemeister, alde Gheuerd von Aluensleue, vnse voget ouer Oder. ♦ Gegeuen to Spandowe nach gotes gebord drutteynhundert iar darnach in dem souentigistem iare am sondage, als men singet in den kerken die domyniken Iubilate etcetera.
Vi Otto, af Guds nåde markgreve af Brandenburg, erkender offentligt, at rådmændene i Königsberg, vore kære tro mænd, helt og fuldt ud til vort nøje har tilbagegivet os i Spandau de klenodier, udrustning og gods, som havde været kongen af Danmarks, og som den gamle Gebhard v. Alvensleve, vor foged over Oder, og Otto Morner, vor hofretsdommer, havde overgivet dem til at opbevare for os; og vi lader ved dette brev samme fornævnte rådmænd, nuværende og kommende, være helt ledige og fri i den sag. Til vidnesbyrd derom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Til stede ved dette har været den ærværdige fader i Gud herr Didrik, biskop i Brandenburg, de fornemme mænd Hasse v. Wedel af Uchtenhagen, Nicolaus v. Bismarck, vores hovmester, og den gamle Gebhard v. Alvensleve, vor foged over Oder. Givet i Spandau i det Herrens år 1370 den søndag, da man i kirken synger salmen Iubilate o.s.v.