Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Item priont les communes que come plusours marchantz de la terre trauaillant dan en an deuers les parties de Scone pour achater haranges illoeques et coment que par proclamation fait en diuerses terres chescun marchant doit repeirir a cel faire et vser ses affaires illoeques franchement\ nientmains les marchantz que sont nomez Esterlinges. desueient as marchantz Engleis et as nulles autres lour francs acatz et autres deuoirs que apperteignent a cele viage et en despitouse manere le seisoun darrein passe lour tolerent lour biens et les batirent et enprisonerent\ ♦ Et ceo soulment par cause que les Engleys amesneront illoeques la quantite de lour acatz en draperie et nemye en monoye que plese a vostre tres redoute seigneurie\ issint come greindre profit soit au roialme damesner en terres estranges marchandise que monoye de faire venir deuant vous les Esterlingges que demourent en ceste pais au fyn qils trouent seuretee de resceiure et treter voz lieges repeirantz en lour parties si peisiblement et resonablement come ils sont resceuz et tretez en vostre seigneurie II ad este faite et serra fait quant mestir serra.

10 Item] herudfor i marginen Les communes A.

22 repeirantz] med overflødig forkortelsesstreg gennem p forneden A.

24 II] herudfor i marginen Responsio A.

Ligeledes beder underhuset om, at eftersom adskillige købmænd her fra landet år efter år giver sig af med i landet Skåne at købe sild dér, og skønt enhver købmand ifølge en erklæring, der er kundgjort i flere lande, må komme til dette marked og frit drive sine forretninger dér, nægter alligevel de købmænd, der hedder hanseater, de engelske købmænd, og ikke andre, deres frie køb og andre nødvendige ting, som hører til denne levevej; og sidste sæson fratog de dem på forsmædelig vis deres ejendele og slog og fængslede dem, og det kun fordi englænderne dér udlignede og betalte for hovedmængden af deres køb med klæde og ikke med penge, (hvorfor underhuset beder om), at det må behage Eder, højmægtige herre – eftersom det er til større fortjeneste for kongeriget at betale med varer end med penge i fremmede lande – at lade de hanseater, som opholder sig i dette land, stævne for Eder til det endemål, at de indser, at det er det sikreste at modtage og behandle Eders undersåtter, som kommer til deres land, ligeså fredeligt og fornuftigt som de selv modtages og behandles i Eders rige.

Svar (kongens): Det er blevet gjort og vil blive gjort, når dette måtte blive nødvendigt.