Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa.

Gregorius (episcopus seruus seruorum dei) uenerabili fratri Henrico episcopo Sleswicensi apostolice sedis nuncio salutem (et apostolicam benedictionem)/ ♦ Dudum felicis recordationis Urbanus papa V predecessor noster ex certis causis racionabilibus ante obitum bone memorie Magni. episcopi Arusiensis omnia bona mobilia ac debita et credita ipsius episcopi quecumque quotcumque et qualiacumque forent cum moderacione infrascripta (ordinacioni et disposicioni sue duxit specialiter reseruanda/ ac decreuit extunc irritum et inane/ si secus super hiis per quoscumque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari/ ♦ Cum autem postmodum dictus episcopus eodem predecessore adhuc in humanis agente uiam fuerit uniuerse carnis ingressus discretioni tue per apostolica scripta committimus et mandamus quatinus per te uel alium seu alios omnia huiusmodi bona mobilia et credita ac debita prefati episcopi quecunque quotcunque et qualiacunque fuerint et in quibuscunque rebus consistant ac per quascunque detineantur seu debeantur personas/ de et super quibus si necesse fuerit summarie simpliciter et de plano ac sine strepitu et figura iudicii te informes auctoritate nostra et apostolice camere nomine petere exigere ac recipere cum integritate/ illaque fideliter conseruare/ et quam primum commode poteris ad cameram nostram mittere non postponas/ contradictores quoslibet et rebelles cuiuscunque ordinis status gradus aut conditionis uel preeminencie fuerint/ eciam si pontificali uel alia qualibet ecclesiastica uel mundana prefulgeant dignitate quandocunque et quocienscunque expedierit auctoritate nostra per censuram ecclesiasticam et penas alias de quibus tibi secundum eorum rebellionem uidebitur/ appellatione postposita compescendo inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachii secularis non obstantibus (tam felicis recordacionis Bonifacii pape VIII. predecessoris nostri qua cauetur ut nullci)s nisi dignitate preditis aut personatum obtinentibus seu ecclesiarum cathedralium canonicis cause auctoritate litterarum apostolice sedis committantur et ne quis extra suam ciuitatem et diocesim nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra unam dietam a fine sue diocesis ad iudicium euocetur seu ne iudices a sede apostolica deputati extra ciuitatem et diocesim in quibus deputati fuerint contra quoscunque procedere siue alii uel aliis uices suas committere aut aliquos ultra unam dietam a fine diocesis eorundem trahere presumant et de duabus dietis in concilio generali quam aliis constitutionibus apostolicis contrariis quibuscunque seu si aliquibus communiter uel diuisim a prefata sede indultum existat/ quod interdici suspendi uel excommunicari aut extra uel ultra certa loca ad iudicium euocari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi et earum personis et locis ordinibus et nominibus propriis mencionem) ♦ Nos enim quitandi liberandi et absoluendi plene et libere per te uel alium seu alios omnes et singulos a quibus bona credita et debita huiusmodi receperis de hiis dumtaxat que recipere te continget tibi plenam concedimus tenore presencium facultatem/ ♦ Uolumus autem et tibi in uirtute sancte obediencie districte precipiendo mandamus/ quatinus de omnibus et singulis bonis creditis et debitis huiusmodi per instrumentum seu instrumenta publica eciam tuo sigillo sigillata cameram predictam certificare procures ♦ Tenor autem dicte moderacionis talis est ♦ Uoluit siquidem dictus predecessor et nos eciam uolumus et mandamus quod de huiusmodi bonis creditis et debitis debita ipsius episcopi pro eius necessitatibus et sue Arusiensis ecclesie contracta ac expense decentes et honeste funeris et emende si alicui debeantur et pro remuneracione illorum qui eidem episcopo uiuenti seruierunt iuxta seruicii meritum necnon libri res et bona/ que dictus episcopus ex patrimonio uel personalibus laboribus et industria seu alias quam ex sua Arusiensi ecclesia uel ex bonis ecclesiasticis acquisiuit dum ageret in humanis/ si tamen habeat heredes legitimos per te legitime deducantur/ quodque reseruacio huiusmodi/ ad libros calices cruces uestimenta et alia ornamenta pontificalia aut iocalia ecclesiastica eidem ecclesie antequam dictus episcopus eius preesset regimini/ aut per ipsum dum uiueret et preesset eidem deputata nullatenus extendatur/ ♦ Sic igitur mandatum nostrum huiusmodi exequaris/ quod neque de negligentia neque de exactione indebita ualeas reprehendi). ♦ Datum Auinione nonas maii pontificatus nostri anno primo.

8 Gregorius (episcopus indtil dei)] Gregorius etcetera Aa, Ab.

9-10 salutem (et apostolicam benedictionem)] salutem etcetera Aa, Ab.

12 Arusiensis = Arosiensis.

13-64 infrascripta (ordinationi indtil reprehendi)] etcetera ut supra in folio xxx (xxix Ab) usque ad Aa, udfyldt efter Reg. Vat. 263 f. 173v-174v.

32-45 (tam felicis recordacionis Bonifacii pape indtil mencionem)] felicis recordacionis etcetera ut supra in proximo usque Reg. Vat. 263 f. 174r, udfyldt efter henvisningen (= f. 173r).

33 null<i>s] nullus Reg. Vat. 263.

32-34: c. 11 in VI de rescriptis I 3.

39: c. 28 X de rescriptis I 3.

Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Henrik, biskop af Slesvig, det apostoliske sædes nuntius, hilsen og apostolisk velsignelse.

I sin tid, før Magnus, biskop af Västerås, salig ihukommelse, døde, lod pave Urban 5., vor forgænger, salig ihukommelse, af visse grunde og med føje samme biskops rørlige gods, gældskrav og tilgodehavender – hvilke, hvor meget og af hvilken art de end måtte være – særligt båndlægge som stående til sin rådighed og bestemmelse; og med visse indskrænkninger, som nedenfor omtales, erklærede han det for ugyldigt og magtesløst, om nogen efter det tidspunkt i kraft af en hvilken som helst myndighed bevidst eller ubevidst skulde forsøge på noget andet. Og eftersom nævnte biskop senere, endnu medens vor nævnte forgænger var i live, er gået al kødets gang, overdrager og pålægger vi Dig, vise broder, ved apostolisk skrivelse, at Du enten selv eller ved en eller flere andre ikke undlader med vor myndighed og i det apostoliske kammers navn at inddrive, opkræve og tage alt den fornævnte biskops rørlige gods, tilgodehavender og gældskrav til Dig, hvilket, hvor meget og af hvilken art og beskaffenhed det end måtte være, hvilke personer der end sidder inde med det eller står som gældsforpligtede for det, angående hvilket Du, dersom det er nødvendigt, summarisk, rent og klart og uden of fentlighed og formelig rettergang skal skaffe Dig vished og så hurtigt, som Du bekvemmest kan, give vort kammer underretning. Alle, der handler eller sætter sig herimod, hvilken gejstlig grad, rang eller stand eller fortrinsstilling de end måtte indehave, selv om de glimrer ved bispeværdighed eller nogen anden kirkelig eller verdslig værdighed, skal Du, når og så ofte det måtte være nødvendigt, tvinge i kraft af vor myndighed, uden adgang til appel og under trussel om kirkelig straf og andre bodsforanstaltninger, som det vil synes Dig mest passende i henhold til graden af deres opsætsighed, idet Du, dersom det måtte vise sig nødvendigt, påkalder den verdslige arms hjælp hertil, uanset både vor forgænger pave Bonifacius 8.s bestemmelse, hvorved det forbydes, at sager i medfør af den myndighed, som et brev fra det apostoliske sæde indeholder, overdrages til andre end dem, der har en dignitetsgrad, eller som har et personat eller er kanniker ved en kathedralkirke, og uanset forbudet mod, at nogen stævnes for retten uden for sin stad og sit stifts område, undtagen i visse særlige undtagelsestilfælde, og i disse ikke ud over en dagsrejse fra grænsen for stiftet, eller uanset forbudet mod, at de af det apostoliske sæde beskikkede dommere ikke uden for den stad og det stift, i hvilke de er beskikkede, må skride ind mod nogen med en proces eller delegere deres myndighed til een eller flere andre i deres sted eller stævne nogen ud over een dagsrejse fra hans stifts grænser, og uanset bestemmelserne om to dagsrejser, vedtaget på det almindelige kirkemøde, såvel som alle de andre apostoliske bestemmelser, der er i modstrid hermed, eller uanset om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning eller stævnes for retten uden for eller ud over visse steder ved noget apostolisk brev, som ikke til fulde og udtrykkeligt og ord til andet nævner den tilståelse og de personer, klostre, ordener og deres særnavne. Thi vi tilstår Dig ved dette brev fuld bemyndigelse til selv eller ved en anden eller ved andre fuldt og frit at kvittere, fri- og løsgøre hver og en, af hvem Du har modtaget gods, tilgodehavender og gældskrav, dog kun for det, som det tilkommer Dig at modtage. Det er ligeledes vor vilje, at vi påbyder og pålægger Dig i den hellige lydigheds navn udtrykkeligt, at Du sørger for ved offentligt brev eller breve, beseglet med Dit segl, at give det fornævnte kammer oplysninger om hvert og hvert enkelt af dette gods, disse tilgodehavender og gældskrav. Men ordlyden af nævnte begrænsning er som følger: Eftersom vor nævnte forgænger og ligeledes vi har villet det, så vil og befaler vi, at ud af dette gods, disse tilgodehavender og gældskrav skal samme biskops gæld, som han har pådra get sig til bestridelse af sine og sin kirke i Västerås' nødvendige udgifter, samt udgifterne til en hæderlig og sømmelig begravelse samt de bøder, der måtte skulle udredes til en eller anden, samt de betalinger, der tilkommer dem, som tjente samme biskop, medens han levede, og det i overensstemmelse med deres tjenestes art, endvidere de bøger, de ting og det gods, som nævnte biskop, medens han levede, erhvervede for sin fædrenearv eller ved personlig indsats og dygtighed eller på anden måde både fra hans kirke i Västerås eller fra andet kirkeligt gods, af Dig fradrages på rette vis, dersom han har lovlige arvinger; og at dette forbehold skal på ingen måde udstrækkes til de bøger, kalke, kors, klædninger og andre bispelige prydelser eller kirkelige kostbarheder, som var anvist samme kirke, førend nævnte biskop forestod dens ledelse, eller var anvist den af ham selv, medens han levede og stod i spidsen for samme. Du skal udføre denne vor befaling på en sådan måde, at Du hverken kan bebrejdes forsømmelighed eller beskyldes for utilbørlig opkrævning. Givet i Avignon den 7. maj i vort første pontifikatsår.