© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Woldemar van godes gnaden konigh der Denen der Wende vnde der Ghoten bekennen vnde bethughen openbar in desme breue dat wy dorch svnderlyke lyue. vnde dorch des wyllen. dat vs dy irluchtededen vorsten vnsen vront hertoghe Alberth. van Mekelenborgh de øldere. vnde hertoghe Hinrik syn sone wedder gheuen vnde l{ae}ten. vnse slote. dy se vs afghedrvngen vnde wnnen hadden mit eren hulperen in deme ryke tø Denemarken. vnde ok vmme svnderlyker lyue vnde vmme natvrlykes rechtes wyllen. dat wy bylken hebben scholen tu vnser dochtere kinderen also dat wy hebben gheløuet vnde louen. vestelyken tø holden in desme breue vnsen vorbenomeden vrønden hertoghen Alberte van Mekelenborgh vnde hertoghe Hinrike. syme sonen vnde eren eruen. ♦ Were dat wy afgynghen edder storuen ane eruen manesgheslechtes. dy van vseme lyue gheboren weren. dat nement dat ryke tø Denemarken na vseme dode hebben schal. vnde alse eyn konigh besitten schal met alme konighlykeme rechte svnder hertoghe Alberth. hertogen Hinrikes sone vnser øldestern dochter sone vern Ingheborghe. ♦ Doch so schal men vnser anderen dochter konigh Haken wyues husvrowen van Norweghen vnde ereme kinde vmme ere deyl vnses erues dun also vele alse moghelik vnde redelik is. ♦ Were ok. dat vs edder ymende van vnser weghene dessee vorscreuenen hertoghe Alberth dee ølderee edder hertoghen Hinrike edder ere eruen iennegherleye bryue gegheuen hadden edder anders ienegherleye louede dan hadden de dat desme vorbenomden hertoghen Alberte hertogen Hinrikes sone vnser vorscreuenen dochter sone an desme vorbenomden konighryke to Denemarke vnde an syme erue desses vorscreuen konighrykes tu ghenghen schaden komen můchten edder moghen. dy dode wy met desme breue ynde maken se degher vnde altomale vnmechtich vnde vndogelik in al ereme doghende. vnde in al ereme wesenden wodane wys sy lůden edder screuen sint. ♦ Vnde vp desse vorscreuene* degedinghe hebben wy vntfangen myt hande vnde myt m{vo}nde dessen vorscreuenen hertoghen Alberte vnser vorscreuen dochter sone vern Ingheborgh. also dat na vnseme dode ofte wy steruen ane eruen mannesghesclechtes dy van vseme lyue gheboren sint nemant schal hebben besitten vnde beholden dyt vorghescreuene vnse konigryke to Denemarken svnder vnser vorghescreuene øldester dochter sone ver Ingheborghes hertoghe Alberth. hertoghe Hinrikes sone van Mekelenborgh svnder hynder wernisse edder weddersprake. van al den dyt anroret edder van rechtes weghen anroren mach ♦ Al desse vorscreuene dynk stede vnde vast to holdende loue wy konigh Woldemer vorbenomet vnde vnse eruen dessen vorbenomeden hertoghen Alberte van Mekelenborgh deme ølderen vnde konighe Alberte van Sweden. hertoghen Hinrike vnde hertogen Magnuse synen sonen. vnde hertogen Alberte vnser dochter sone vnde eren eruen. vnde den nakomelynghen in guden trůwen in desme breue. dar wy tø thughe vnse inghesegelle anghehenghen hebben. dy ghescreuen vnde gheuen is na godes bort dusent iar dry hvndert iar in deme eyn ynde souentygesten iare in svnte Eusebius daghe des hilgen merteleres ♦ Tughe desser dyngh sint dy eddelen heren. vnde. lude Gherard greue tu der Hoghe. Wedeghe here tu deme Berghe vnde eddele voghet tø Minden. Wedeghe Bughenhaghen dy øldere. Kersten Kule Hennygh Meynestorpe Hinrik Stralendorpe. Hinrik van Bulow. Vicko Molteke ryddere. vnde Busse Parys knape. vnde ander ereborer lude nůch. dy truwen. vnde louen wol werdich syn.
37 vorscreuene] vor vorscreuene på linieovergang A.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, erkender og bevidner åbenbart med dette brev, at vi på grund af en særlig forkærlighed og i anledning af, at de højvelbårne fyrster, vore frænder, hertug Albrecht af Mecklenburg den ældre og hertug Henrik, hans søn, tilbagegiver og overlader os vore borge, som de havde afvundet og taget fra os sammen med deres hjælpere i Danmarks rige, og også på grund af den særlige kærlighed og naturgivne pligtfølelse, som vi billigt bør nære over for vor datters børn, har lovet og i dette brev lover vore fornævnte frænder, hertug Albrecht af Mecklenburg og hertug Henrik, hans søn, og deres arvinger fast at overholde, at hvis vi abdicerer eller dør uden kødelige mandlige arvinger, da skal ingen have Danmarks rige efter vor død og sidde inde med det som konge med alle kongelige rettigheder uden hertug Albrecht, hertug Henriks søn, vor ældste datter fru Ingeborgs søn. Dog skal man da fyldestgøre vor anden datter, kong Håkon af Norges hustru og deres barn for deres del af vor arv i det omfang, som det er muligt og redeligt. Og skulde det forholde sig sådan, at disse forskrevne hertug Albrecht den ældre eller hertug Henrik eller deres arvinger har givet os eller nogen på vore vegne breve eller ellers aflagt nogle løfter, som kunde eller kan være denne fornævnte hertug Albrecht, hertug Henriks søn, vor førskrevne datters søn til skade med hensyn til fornævnte kongerige Danmark og til hans arv af dette forskrevne kongerige, da annullerer vi dem med dette brev og gør dem ganske og aldeles kraftløse og ugyldige i hele deres omfang og i al deres beskaffenhed, hvorledes de end lyder eller er beskrevet. Og på disse forskrevne betingelser har vi med hånd og mund godtaget denne forskrevne hertug Albrecht, vor forskrevne datter fru Ingeborgs søn, således at efter vor død, hvis vi dør uden mandlige arvinger, født af vor ægtefælle, skal ingen have, sidde inde med og bevare dette vort forskrevne kongerige Danmark uden vor forskrevne ældste datter, fru Ingeborgs søn, hertug Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, og det uden hindring, modstand eller indsigelse fra alle dem, som dette vedrører eller med rette kan vedrøre. Vi fornævnte kong Valdemar og vore arvinger lover på vor tro med brev bestandigt og fast at overholde alt det forskrevne over for de fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg den ældre og kong Albrecht af Sverige, hertug Henrik og hertug Magnus, hans sønner, og hertug Albrecht, vor datters søn, og deres arvinger og efterkommere og har til vidnesbyrd hængt vort segl under dette brev, som er skrevet og givet år 1371 efter Guds fødsel på den hellige martyr sankt Eusebius' dag. Vidner til dette er de ædle herrer og mænd Gerhard, greve af Hoya, Wedege, friherre til Berge og verdslig foged i Minden, Wedege Buggenhagen den ældre, Kristian Kule, Henning Meinerstorp, Henrik Stralendorp, Henrik v. Bülow, Fikke Moltke, riddere, og Bosse Paris, væbner, og mange andre retskafne folk, der er fuldt værdige til tro og tillid.
Martyren Eusebius' dag er den 30. oktober.