De ydmyge rådmænd i søstæderne fra den vendiske side og i Preussen, Livland og fra andre, der ved dette brevs givelse er forsamlet i staden Lübeck, til den glorværdige og stormægtige fyrste og herre herr Valdemar, de Danskes, Venders og Goters konge, vor nådige velynder, anbefaler sig i dybeste ydmyghed og i al ærbødighed med redebon vilje til at stå til tjeneste og vinde behag.

Nådige fyrste og herre. I ved jo, herre, at det overenskomstbrev, der er anordnet mellem Eder og Eders rige på den ene side og os og de andre, der er forbundet med os og indbefattet i den strid, vi havde, på den anden, stadig ikke er beseglet for os af Eder, således som det er aftalt og bestemt, selv om vort og vores brev dog til sin tid befandt og befinder sig i Stralsund. Derfor bønfalder vi Eder, stormægtige konge, særdeles indtrængende om, at I i denne situation værdiges at udvirke, at Eders desangående brev bliver fuldstændiggjort og beseglet med Eders segl og bliver sendt til Stralsund, således som det er aftalt, så vort brev derefter sammesteds kan blive overgivet til Eders udsendinge. Iøvrigt ønsker vi, at I, berømmelige konge, skal have kendskab til, hvorledes mange af vore stæder og købmænd har beklaget sig hos os, veklagende over de svære tab og uretfærdigheder, der for nylig er tilføjet dem af Eders fogeder, officialer og mænd, nemlig over, at Jakob Nielsen i det sidst forløbne år har bortfjernet en stor mængde guld og sølv i rede penge og forskelligt andet gods fra et strandet skib i Øresund, der da var reddet, og som tilhørte lybske borgere. Fremdeles at Peder Nielsen i dette indeværende år har bortfjernet forskelligt gods tilhørende borgere i Stralsund fra to skibe, der var gået tabt i sundet Grønsund. Fremdeles over at i den tid, da I belejrede staden Flensborg, har Eders mænd bortfjernet og taget skibe der, som sammen med godset ombord tilhørte borgere i Wismar, og, som man siger, er kommet Eder i hænde; og heste, som tilhørte disse borgere fra Wismar, er i Åbenrå blevet frataget dem af Eders mænd. Fremdeles at Eders fogeder og officialer mange steder i Eders rige har indført nye og uretfærdige bestemmelser og toldsatser for vore købmænd, der færdes i Eders rige, idet de usømmeligt beskatter og uretfærdigt har lagt tynger på dem i strid med ret og mod vore friheder. Thi Niels Pedersen og rådmændene i København har således krævet skat af de tyske købmænd, der bliver der vinteren over; de kræver og har oppebåret 16 grot af hver købmand for vinteropholdet, det vil sige for 'winterlage', nemlig otte grot til fogederne og otte til rådmændene; og i Køge, i Malmø og i mange andre stæder og steder i Eders rige pålægges der dem slige og adskillige andre tynger. Og derfor anråber vi ærbødigst og indtrængende Eder, stormægtige konge, at I af kærlighed til ret og under hensyntagen til vor stedsevarende tjenstvillighed værdiges til alvorligt at lægge pres på Eders fornævnte officialer og mænd og holde disse i tømme, og således udvirke hos dem, at det fornævnte gods, såvel det skibbrudne og andet gods, der således er frataget dem, som også det, der er blevet frataget dem ved de utilbørlige beskatninger, på tilbørlig vis bliver givet tilbage til vore fornævnte borgere og købmænd eller på anden måde omgående og ufortøvet bliver erstattet, og at I således vil påse, at sligt for fremtiden ikke begås af Eders mænd, idet I gunstigt og nådigt sikrer os og vore i vore friheder, sædvaner og rettigheder; lønnen som følge heraf vil I få hos Gud, ros og vore stedsevarende tjenester vil I få i denne verden; vi beder om, at Eders nådige svar angående det fornævnte måtte blive bragt tilbage af Henrik Stubbekestorp, overbringeren af dette brev, til hvem I skal værdiges at nære den tillid, når han nu overbringer det, som om det var os selv. Må kongernes konge bevare Eder frelst, uskadet og give Eder et langt liv. Skrevet dagen efter sankt Hans foran den latinske port under staden Lübecks store segl, som vi alle for øjeblikket benytter.