© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Lüb. UB, kollationeret med Hanserec.
Dit sin de antworde vses rades to Lubeke to den claghen hertogen Albertes van Mekelenborgh, de he thegen vs gesat heft.
<1> Tho dem ersten, alse he claghed, dat wy eme nicht hebben gedan helpe weder sine viende, alse use breue vtwisen, alze weder den markgreuen van Brandeborch, de dor des koninghes willen van Denemarken syn vyent worden sy, alze he claghet, dar antworde wy aldus tho. ♦ Do de van Mekelenborch vns openbarede, dat de markgreue van Brandenborch syn vyent worden were, do dede wy also, alse vse breue vtwisen, vnde reden dar vmme tho daghen ieghen des markgreuen raat vnde sanden vse boden vnde breue tho dem markgreuen suluen vnde leten weruen vmme vrede, alze wy hogheste konden, welke markgreue vs wedder enbod by boden vnde in synen breuen, dat he des van Mekelenborch viend worden were nicht vmme des koninghes willen van Denemarken, men vmme den willen, dat de van Mekelenborch eme vnd sinen vrønden den vorwisseden vrede, den he myt eme hadde, nicht gheholden enhadde vnd bynnen dem vrede syn land gherouet vnde ghebrant hadde vnde de vanghen, de dach hebben scholden bynnen den seluen vrede, beschattet hadde, vnd dat syn broder, hertoghe Iohan van Mekelborghe, syn land gherouet, ghebrant vnd vorheret hadde vnd slote, de tho der Marke horden, eme vore vnthelde, dat he dar vmme moste myt den hertoghen van Mekelenborghe ørleghen vnd krighen. ♦ Des hebbe wy dar tho alse vele ghedan, alze wy van deme van Mekelenborghe ghenomen wolden hebben, ofte it vs anligghende hadde wesen, dar wy also vele tho doen willen, alse wy tho rechte scholen na lude vser breue.
<2> Vortmer, alze he claghet, dat wy den beschedenen tal vses volkes alze dusent ghewapent tho der were des krighes nicht vul enhadden, vnd dat de vse dem koninghe van Zweden vnd synen brodere van deme lande tho Schone vntforen, dar antworde wy aldus tho. ♦ Tho dem ersten, dat wy vse were vulkomen hadden vnde wol dat dordendel mere, wen vs tho borede. ♦ Tho deme anderen antworde wy alzo. ♦ Dat de vse van Schone thoghen tho Møne, tho Falsteren vnd tho Lalande, dat schack myt endracht der heren vnd der stede, dar hertogh Albrecht myt den synen seluen mede toch in der seluen reyse. ♦ Vnd do sie van denden tøghen vnde wedder tho Schone kereden, do wurden se thoschůchttert, dat se so drade tho dem here nicht wedder komen en konden, dat benam en nod wedders vnde wyndes, alze dat wol witlik is. ♦ Io doch quemen de vse wedder to zamende, alse se alder erste konden, dat wy wol bewisen willen, als wy tho rechte scholen.
<3> Vortmer, als he claghet, dat wy vs bynnen der vorbindinghe daghet, beuorwordet vnd in dat leste ghesønet hebben ane synen willen vnd vulbort, dar men sines erghesten vnd vorderues grotliken ane ramet heft, dar antworde wy aldus to, dat wy des degher vnschuldich syn, wente wy vs bynnen der tyd der vorbindinghe noch ghedaghet noch gheuorwordet noch ghesonet en hebben, vnd vs dat nemant, de vs rechte don wil, tholeggen schal, wente wy vs dar ane bewaret hebben, alze wy van rechte scholden. ♦ Ok, als he scrift, dat wy bynnen der tyd der vorbindinghe ghedeghedinghet hebben, dar antworde wy aldus tho, dat dat vse endracht was an beydent syden, dat de van Mekelenborch vortasten mochte synen wech vnd wy den vsen to vorsøkende, wat malkeme wederuaren mochte, vnd dat scholde malk dem andren openbaren. ♦ Dat hebbe wy ghedan vnd hebben it eme openbaret, wat vns wedderuoor, vnde wan wy tho deghedinghen reden, so openbarede wy it eme vnd den synen, dat se dar mede to quemen.
<4> Vortmer, alze scrift van den sloten vppe Schone, de wy ynne hebben scholden alze langhe, went wy van kosten vnde van schaden vntrichtet weren vnd twe iar darna, dar segghe wy aldus tho. ♦ Wanne dat gheschen is, alse wanne vs van vsen køsten vnd schaden vůl schen is van den sloten vnd landen, wes wy danne eme van rechtes weghene plichtegh sin, dar wille wy eme danne gherne tho antworden. ♦ Vnde alse he schrift van deme slote Helsinghøre, dar zegghe wy aldus tho, dat dat ghebroken wart, dat schagh myt endracht der heren vnd der houetlude van den steden, de dar do vppen velde weren.
<5> Vortmer, alse he scrift van den vanghenen to Copenhauene, dat wy de allene behelden vnde ok, wes dar ghenomen ward, vnde andere vanghenen eme vndfernet hebben, dar antworde wy aldus to, dat beyde vanghenen vnd namen, de to Copenhauen vnde anders wor ghevanghen vnd ghenomen wørden, ghedelet wørden, vnde dat is eme vnd den* synen dat meste dar van ward vnde vs vnde den vsen vil cleyne.
<6> Vortmer, alse scrift van der dingnisse vpme lande tho Ruyen, dar seghe wy aldus to, dat wy edder de vse vpme lande to Ruyen ny gut en vordingheden vnd ok neen dingenisse van deme lande vntfanghen hebben, dat openbare vnd witlik ghenuch is.
<7> Vortmer, als he scrift vmme de word, de eme scholden ghezeghet wezen to Nyenbrandenborch, dar zegghe wy aldus to, dat de ghene, de dar van vser weghene weren, eme nicht ghezeghed hebben bouen vse breue, dar scolen se tho don also vele, alse van rechtes weghene schuldech synt tho donde.
<8> Vortmer alse he scrift, dat wy eme alle dingh to den besten in der vorbindinghe keren scholden, dar to antworde wy aldus, dat wy in der vorbindinghe eme vnde synen kynderen alle ding to den besten ghekeret hebben, als wy hoghest konden vnd mochten.
<9> Vortmer, alse he scrift van des hertoghen weghen van Zassen, dar antworde wy aldus to, dat wy in den tyden, do dat ørleghe anghynk, nene openbare schelinge en wysten twisschen hertoghe Erike van Sassen vnde hertoghen Albrechte van Mekelenborgh, mer hertoghe Erik van Sassen begherede, dat he in dem kryghe myt dem van Mekelenborch vnde mit den steden in vrede hir to lande sitten mochte, wente he dem koninghe van Denemarken ghinder denen moste van den lande vnde sloten, de he in Denemarken hadde. ♦ Des wart en dagh ghenomen tho Lubeke, dar hertoghe Erik sine ratgheuen vnde de van Mekelenborch de sine to sanden, vnd wat twisschen den beiden heren ghedeghedinghet ward, dat vorbreuede malk dem andern, alzo dat wy des van Mekelenborghes louede nich entfenghen, men vse eghene tho der hand der stede. ♦ Vort darna, alse de hertoghe van Sassen des van Mekelenborghes land anverdeghede, dat was vs leed vnd sanden dar vmme tho em vse boden vnd breue vnd hadden gherne seen, dat sik ere dingh in ghuden vnd in vruntschap ghesleten hadde. ♦ Do vs do de van Mekelenborch openbarde, dat eme dyt gheschen were van deme hertoghen van Sassen, do sande wy ander werue to em vse boden, do en bod he vs wedder, dat he gherne daghe darvmme holden wolde myt dem van Mekelenborghe. ♦ Hadde he ghebroken, he wolde gherne beteren, vnd bod sik tho like vnde tho rechte, des en wolde de van Mekelenborch nicht van eme nemen vnd t{oe}gh dar en bouen in syn land vnd vorherde dat myt roue vnde myt brande. ♦ Wat dar schade af gescheen is, dat is syn schult vnde nicht de vse, wente he nene daghe myt dem van Sassen holden en wolde, alse id sik doch gheb{oe}ret hadde na lude der breue, de twysschen eme vnde vs ghegheuen syn.
<10> Vortmer, alse he scrift vmme dat queck, dat in den tyden in vse bome ghedreuen ward etcetera, dar segghe wy aldus tho. ♦ Wo dat ghehandelt vnd gheendet ward, dat is witlik ghen{oe}ch vnde vormoden vs, dat wy dartho vorder nicht antworden en doruen, wente de zake gheendeghet synt. ♦ Tho alle dessen vorscreuen stůcken wille wy by blyuen, alse wy to rechte scholen, vnd hopen, dat vs de vorbenomede hertoghe Albert van Mekelenborch alle vsen schaden, den wy van des ørloghes weghene ghenomen hebben, van rechtes weghene plychtech sy weder tho legghende na lude vser claghe, de wy iw, erbarn vadere an gode vnd heren, hern Bertramme, byschoppe to Lubeke, theghen den vorbenomeden hertoghen Albert van Mekelenborghe ghegheuen hebben bescreuen. ♦ Tho orkunde der vorscreuenen dingh hebbe wy radmanne tho Lubeke vse hemelike inghezeghel hir vnder an dessen bref laten gedrucked in dem iare na godes b{oe}rd drutteynhundert iar in deme dre vnde seuentighesten iare an dem sondaghe, alse men singhed uocem iocunditatis.
68 den] den den forlægget.
Dette er vores, rådet i Lübecks svar på hertug Albrecht af Mecklenburgs klager, som han har fremført mod os.
<1> For det første, når han klager over, at vi ikke har ydet ham hjælp mod hans fjender, som vore breve indeholder, nemlig mod markgreven af Brandenburg, der, som han klager, for kongen af Danmarks skyld er blevet hans fjende, så svarer vi dertil dette: Da hertugen af Mecklenburg forkyndte for os, at markgreven af Brandenburg var blevet hans fjende, da forholdt vi os, som vore breve indeholder, og red til forhandling med markgrevens råd, og vi sendte vore bud og breve til markgreven selv og virkede for freden, så kraftigt som vi kunde; samme markgreve meddelte os til gengæld ved bud og i sine breve, at han ikke for kongen af Danmarks skyld var blevet hertugen af Mecklenburgs fjende, men fordi hertugen af Mecklenburg ikke havde holdt den tilsikrede fred, som han havde med ham, over for ham og hans venner, og at han inden for freden havde røvet og brændt i hans land og havde krævet løsepenge for de fanger, der skulde have henstand under samme våbenstilstand; ligeledes at hans broder, hertug Johan af Mecklenburg, havde røvet og brændt og hærget i hans land og forholdt ham borge, der hørte til markgrevskabet, så han som følge heraf måtte føre krig og kæmpe mod hertugerne af Mecklenburg. Desangående har vi foretaget akkurat så meget, som vi vilde have godtaget at modtage fra hertugen af Mecklenburgs side, hvis det havde drejet sig om os, idet vi vil opfylde så meget, som vi efter retten skal efter ordlyden af vore breve.
<2> Fremdeles når han klager over, at vi ikke havde det fastlagte mandtal af væbnede, nemlig 1000 mand, fuldtalligt til krigsførelsen, og at vore folk forlod kongen af Sverige og hans broder og drog fra landet Skåne, svarer vi dertil dette: For det første, at vi havde vor hærstyrke fuldtallig og endda en trediedel mere, end vi skulde have. Til det andet svarer vi således: vore folk drog fra Skåne til Møn, Falster, Lolland, hvilket skete i enighed med herrerne og stæderne, eftersom hertug Albrecht med sine folk selv drog med på det samme krigstogt. Og da de drog bort derfra og igen vendte tilbage til Skåne, da blev de adsplittede, så de ikke så hurtigt kunde komme tilbage til hæren; det forhindrede dårligt vejr og vind dem i, som det er vel vitterligt. Dog samlede vore folk sig igen, så snart de kunde, hvilket vi klart vil bevise, som vi med rette skal.
<3> Fremdeles når han klager over, at vi i tiden for forbundet har ført forhandlinger, truffet forhåndsaftaler og til sidst sluttet fred uden hans vilje og samtykke, hvorved man i høj grad har haft hans skade og fordærv for øje, så svarer vi dertil dette: at vi er ganske uskyldige på det punkt, eftersom vi i tiden for forbundet hverken har ført forhandlinger eller truffet forhåndsaftaler eller sluttet fred, og at ingen, der vil være retfærdig mod os, skal pådutte os det, eftersom vi har taget os i vare derfor, som vi med rette skulde. Ligeledes når han skriver, at vi i tiden for forbundet har ført forhandlinger, så svarer vi dertil dette: der var på begge sider enighed om, at hertugen af Mecklenburg kunde føle sin vej frem og vi vores for at erfare, hvad hver især kunde komme ud for, og det skulde enhver meddele den anden. Det har vi gjort og har meddelt ham det, hvad vi erfarede, og når vi red til aftalte forhandlinger, så meddelte vi ham og hans folk det, så de kunde møde op.
<4> Fremdeles når han skriver om borgene i Skåne, som vi skulde have i vor varetægt, indtil vi havde godtgørelse for omkostninger og lidte skader, og derefter i to år, så siger vi dertil: når dette er indtrådt, nemlig at der fra borgene og landene er gjort os fyldest for omkostninger og lidte skader, da vil vi derefter gerne stå ham til svar på, hvad vi så med rette er ham skyldig. Og når han skriver om borgen Helsingør, så siger vi dertil dette: når den blev brudt ned, da skete det i enighed mellem herrerne og stædernes høvedsmænd, der den gang lå i felten.
<5> Fremdeles når han skriver om fangerne i København, at vi alene beholdt dem, og at vi ligeledes beholdt, hvad der blev taget der, og at vi har unddraget ham andre fanger, så svarer vi dertil dette: både fanger og bytte, der blev fanget og taget i København og andetsteds, blev fordelt, og at det meste deraf tilfaldt ham og hans folk og meget lidt os og vore folk.
<6> Fremdeles når han skriver om brandskatten af landet Rügen, så siger vi dette: vi eller vore folk brandskattede aldrig noget gods på landet Rügen og har heller ikke modtaget nogen brandskat fra landet, hvilket er åbenbart og vitterligt nok.
<7> Fremdeles når han skriver om de forhåndsaftaler, der skulde være truffet med ham i Neubrandenburg, så siger vi dertil dette: de, der var der på vore vegne, har ikke over for ham sagt noget, der stred mod vore breve; herom skal de føre så meget bevis, som de med rette er pligtige til at føre.
<8> Fremdeles når han skriver, at vi, mens vi var i forbund med hinanden, skulde vende alt til det bedste for ham, så svarer vi dertil dette: vi har, medens forbundet varede, vendt alt til det bedste for ham og hans børn i det omfang vi kunde og formåede det.
<9> Fremdeles når han skriver om hertugen af Sachsen, så svarer vi dertil dette: dengang, da krigen begyndte, kendte vi ikke til nogen vitterlig strid mellem hertug Erik af Sachsen og hertug Albrecht af Mecklenburg; men hertug Erik af Sachsen ønskede, at han under krigen kunde sidde i fred med hertugen af Mecklenburg og med stæderne her i landet, fordi han på hin side havet måtte tjene kongen af Danmark fra de lande og borge, som han havde i Danmark. Derom blev der holdt et møde i Lübeck, hvortil hertug Erik sendte sine råder og hertugen af Mecklenburg sine, og hvad der blev aftalt mellem de to herrer, det gav enhver den anden brev på, således at vi ikke selv modtog hertugen af Mecklenburgs løfter, men modtog dem til stædernes hånd. Straks derefter, da hertugen af Sachsen angreb hertugen af Mecklenburgs land, gjorde det os ondt, og vi sendte vore bud og breve til ham desangående og havde gerne set, at deres strid havde jævnet sig i fredelighed og i venskab. Da så hertugen af Mecklenburg meddelte os det, der var hændt ham fra hertugen af Sachsens side, da sendte vi for anden gang vore bud til ham; så sendte han til gengæld den besked til os, at han gerne vilde holde dagtingning herom med hertugen af Mecklenburg. Havde han forbrudt sig, vilde han gerne yde erstatning, og han tilbød forlig i mindelighed eller efter retslig afgørelse; det vilde hertugen af Mecklenburg ikke tage imod fra ham men drog tværtimod ind i hans land og hærgede det med rov og brand. Hvad skade der er fulgt deraf, det er hans skyld og ikke vor, eftersom han ikke vilde holde nogen dagtingning med hertugen af Sachsen, hvilket dog havde været rigtigt efter ordlyden af de breve, som er udvekslet mellem ham og os.
<10> Fremdeles når han skriver om kvæget, der i den tid blev drevet inden for vore bomme o.s.v., så siger vi dertil dette: Hvordan det blev forhandlet og bilagt, det er vitterligt nok, og vi formoder, at vi ikke yderligere behøver at svare derpå, eftersom sagerne er afsluttet.
Alt dette foranstående vil vi holde fast ved, som vi med rette skal, og vi håber, at den fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg er skyldig til med rette at erstatte al vor skade, som vi i medfør af krigen ifølge ordlyden af vor klage har lidt, og som vi har indgivet skriftligt mod den fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg til Eder, ærværdige fader i Gud og herre herr Bertram, biskop i Lübeck. Til vidnesbyrd om det foranskrevne har vi rådmænd i Lübeck ladet vore sekreter trykke under på dette brev i året 1373 efter Guds fødsel på den søndag, da man synger Vocem iocunditatis.