© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a og b:
a:
Nota. Iohannes Geenwæthær habuit. cum. Cristina uxore sua. superstites duos pueros. post mortem suam. unum filium nomine. et unam filiam nomine Sophiam. quam postea duxit Aghe Nielsson in Scania. in uxorem. ♦ Quam quidem Cristinam post mortem Iohannis Geenwæthær. duxit Hartwik Bryseke in uxorem. ♦ Ipse quidem Iohannes Geenwæthær primo impignerauit. N. episcopo Roskildensi bona uxoris sue predicte. uidelicet dimidietatem Riis. pro cc marcis puri argenti ponderis Coloniensis. et postea scotauit in perpetuam possessionem. restituens uxori sue in recompensam bona sua matrimonialia. in Otzhæreth. uidelicet in Wigh. in Ruthe. in Wlfstorp et in Nythorp. item omnia bona sua matrimonialia uidelicet terciam partem in curia Skymethorp. item bona in Stigxnes Sewethe. Bastnes et Nybøle. sibi pro. xl. marcis argenti. per patrem in Feonia. suum. dominum Iohannem Absalonis impignerata. item Broholm in Feonia. sibi per patrem suum predictum pro .lx. marcis argenti impignerata. ♦ Omnia ista clare patent in literis super hiis confectis. ♦.
Item si recompensa sufficiens non est et scotacio perpetua non ualet. soluat episcopo/ partem eam contingentem post mortem mariti sui Genvæthær de cc. marcis argenti. uidelicet .lxxx. marcas puri argenti ponderis Coloniensis. ♦ Item soluat dicta Cristina partem pecunie. de dictis cc. marcis puri. eam contingentem. post mortem filii sui. qui per aliquod tempus moriebatur. post patrem suum Geenwæthær. uidelicet. xl. marcas puri argenti ponderis Coloniensis. preter prescriptas lxxx marcas argenti puri. et restituat recompensam suprascriptam loco defectus residue pecunie. quia patrimonium puerorum est recompensa. quia ipsa Cristina non tenetur et rehabere recompensam suprascriptam. que est uerum patrimonium puerorum Geenwæthær. et predictam dimidietatem Riis.
Istis non obstantibus. scotatio debet esse firma et perpetua. quia si ipsa uellet impetere tunc tenetur litigare cum propriis pueris suis sic dicunt leges terre.
b:
Nota quod Iohannes Genwæther primo impignerauit bona uxoris sue Cristine uidelicet dimidietatem curie Riis et Riisfang gardhsædæ cum inquilinis in Riis cum suis pertinenciis Faræwæthlæ. item v. curias uillicales in Faræwæthlæ. item in Orthorp vque". curias uillicales cum situ inferioris molendini prope Orthorp. item in Tummorp duas curias. item in Hundstorp duas curias. et postea uendidit dimidi<am> domum lapideam cum dimidietate domorum tunc temporis edificatarum. ♦ Postea idem Genwæther scotauit. ista bona domino episcopo in restituens uxori sue Cristine in recompensam bona sua matrimonialia in Odzhæreth uidelicet. in Wiik. in Rudhæ. in Wlstorp et in Nythorp. item. omnia bona sua. matrimonialia in Fyonia uidelicet terciam perpetuam. possessionem. partem in curia Skymethorp. item in Stigsnæs Sewethæ Bastnæs et Nybølæ sibi pro xl marchis argenti per patrem suum Iohannem. Absolonis. impignerata. item Broholm cum molendino in Fyonia sibi per patrem suum predictum. pro xl marchis argenti inpignerata. ♦ Omnia ista clare patent in literis. super hec confectis.
19 sua] herefter slettet quam post mortem suam in suam uxorem obtinuit Hartwik Bryseke a.
21 nomine] herefter åben plads på ca. 8 bogstaver a.
29 dimidi<am>] dimidi b.
37 uidelicet] tilf. o.l. a.
38 Skymethorp] tilf. o.l. a.
39 Sewethe] tilf. o.l. a
— Nybøle] tilf. o.l. a.
40 Sewethæ] herudfor i mrg. med hånd fra 15. årh. Sewede b.
49 eam] rettet fra sibi a.
50 post] tilf. o.l. a
— Genvæthær] tilf. o.l. a.
53-60 Item soluat indtil argenti puri] tilf. under teksten med henvisningstegn a.
68 obstantibus] herefter slettet tamen a.
70 tunc] herefter slettet habe a.
a:
Bemærk, at Jens Genvejr med sin hustru Kristine havde to børn, der var i live efter hans død, en søn ved navn og en datter ved navn Sofie, hvem Åge Nielsen i Skåne senere hjemførte som sin hustru. Denne Kristine hjemførte Hartvig Bryske som sin hustru efter Jens Genvejrs død. Denne Jens pantsatte først sin fornævnte hustrus gods til biskop Niels af Roskilde, nemlig halvdelen af Ris, for 200 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, og senere skødede han det til evig besiddelse, idet han som vederlag gengav sin hustru sit mødrene gods i Ods herred, nemlig i Vig, i Rode, i Ulstrup og i Nyrup, fremdeles alt hans mødrene gods på Fyn, nemlig en trediedel i gården Skymethorp, fremdeles gods i Stigsnæs, Sevedø, Basnæs og Neble, der var pantsat til ham af hans fader herr Jens Absalonsen, for 40 mark sølv, fremdeles Broholm på Fyn, der var pantsat til ham af hans fornævnte fader for 60 mark sølv. Alt dette fremgår klart af de breve, der er affattet herom.
Fremdeles hvis vederlaget ikke er fyldestgørende, og den evige skødning ikke står ved magt, skal hun betale bispen den del af de 200 mark sølv, der tilkommer hende efter hendes ægtefælles Genvejrs død, nemlig 80 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt. Fremdeles skal nævnte Kristine betale den del i penge af nævnte 200 mark lødigt, der tilkommer hende efter hendes søns død, han som døde nogen tid efter sin fader Genvejr, nemlig 40 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt ud over fornævnte 80 mark lødigt sølv, og hun skal gengive ovennævnte vederlag i stedet for de manglende resterende penge, eftersom vederlaget er børnenes fædrenearv, eftersom denne Kristine ikke både skal have ovennævnte vederlag, som er børnene af Genvejrs rette fædrenearv, og fornævnte halvdel af Ris.
Uanset dette skal skødningen være fast og evig, eftersom hun da, hvis hun vilde rejse krav, skal føre proces med sine egne børn, således siger landets love.
Bemærk, at Jens Genvejr først pantsatte sin hustru Kristines gods, nemlig halvdelen af gården Ris med dens tilliggender Ris og Ris fang 'gardhsædæ', som er gårdsæderne i Fårevejle, fremdeles fem brydegårde i Fårevejle, fremdeles fem brydegårde i Ordrup tillige med stedet for den nedre mølle nær Ordrup, fremdeles to gårde i Tummorp, fremdeles to gårde i Hunstrup, og senere solgte han et halvt stenhus tillige med halvdelen af de huse, der var bygget på det tidspunkt. Senere skødede samme Genvejr dette gods til den herre biskop til evig besiddelse, idet han som vederlag gengav sin hustru Kristine sit mødrene gods i Ods herred, nemlig i Vig, i Rode, i Ulstrup og i Nyrup, fremdeles alt hans mødrene gods på Fyn, nemlig en trediedel i gården Skymethorp, fremdeles i Stigsnæs, Sevedø, Basnæs og Neble, der var pantsat til ham af hans fader Jens Absalonsen for 40 mark sølv, fremdeles Broholm med mølle på Fyn, der var pantsat til ham af hans fornævnte fader for 40 mark sølv. Alt dette fremgår klart af de breve, der er affattet herom.
I Roskildegårds reg. (omkr. 1570) f. 43v findes følgende registratur: Och nogle flere breffue, som liuder paa fynsk godtz, haffuer icke møggitt paa sig, trykt ÆA. III 356. Den har rimeligvis forbindelse med Jens Genvejrs fynske gods.
Jens Genvejrs pantsættelse kan først være sket efter 1374, da Niels Stigsen af Ris endnu er i live 1374 26. marts, nr. 359. Hvornår Jens Genvejr døde er ukendt, men 1381 19. januar nævnes Kristine som Hartvig Bryskes hustru, cf. Matzen, Panteret 476.