© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Omnibus ad quos presentes littere peruenerint. Petrus Sturæ et Sywardus Ienson in domino salutem sempiternam ♦ Uniuersis pateat euidenter tam posteris quam modernis quod recongnoscimus nos uiro prouido Iohanni Strangyson exhibitori presencium in octo marcis argenti puri. uidelicet in sterlingis et Lybicencibus bonis et datiuis ex iusto debito teneri et esse uerasciter obligatum. sibi uel suis heredibus per nos uel per heredes nostros. transactis duobis annis continuis a data presencium in festo beati Michaelis immediate sequenti in prompta pecunia et nullis aliis ualoribus absque omni fraudis materia siue inuencione doli utique persoluendis pro qua quidem pecunie summa curiam nostram dictam Lundgard in prouincia Winbergis parochie Christi sitam cum ii iumentis et dimidia lesta annone dicte holskorn cum omnibus suis adiacenciis mobilibus et immobilibus humidis et siccis ubicumque locorum sitis prope uel remote. nullis omnino exceptis qualitercumque nuncupantur cum terra desolata in campo Ryrikstorp sita de qua tria pund annone pro redditibus antiquitus reddebantur ac eciam cum terra in campo Giørdorp sita de qua vi. modii auene pro donatiuo episcopali perueniunt annuatim necnon cum quadam piscatura in Lygeraa wlgaliter dicta algardsteæd inpingneramus insolidum per presentes. conferentes sibi plenam potestatem redditus ac pensiones annuales cum seruiciis necnon omnibus et singulis inde iure prouenientibus siue proueniendis ac eciam colonum in eadem inponendi et deponendi prout sibi melius uisum fuerit in termino antedicto subleuandi et pro usibus suis libere ordinandi. tali racione prehabita quod si predicta pecunie summa. quod absit sibi uel suis heredibus per nos uel nostros heredes in termino prescripto non fuerit persoluta extunc idem Iohannes omnia et singula de eadem proueniencia ut predicitur libere subleuabit in sortem debiti principalis minime conputanda. donec sibi uel suis heredibus per nos uel per nostros heredes sepedicta pecunia integre fuerit persoluta ♦ Insuper obligamus nos uel heredes nostros sibi uel suis heredibus in proximo placito communi Wendlie ante festum beati Iohannis baptiste notum facere nullatenus omissuros. quocumque anno in festo beati Michahelis predictam curiam resoluamus. ♦ Ulterius firmiter promittimus nos uel heredes nostros sibi aut suis heredibus plenam indempnitatem pro edificiis in quibus predictam curiam meliorauerit secundum estimacionem quatuor uirorum discretorum qui super hoc nominati fuerint ex utraque parte utique facturos. contradicione aliqua non obstante. ♦ Ceterum obligamus nos et heredes nostros. sibi et suis heredibus predictam curiam cum omnibus suis prescriptis appropriare et secundum leges patrie liberare ab impeticione siue impedicione quorumcumque. ♦ In cuius rei testimonium et cautelam firmiorem sigilla nostra una cum sigillis uirorum discretorum. uidelicet Thome Niclisson et Iohannis Asgotson presentibus sunt appensa. ♦ Datum anno domini mo ccco septuaghesimo quinto in uigilia ascencionis domini.
6 impignera<n>tium] impigneratium A.
16 Lybicencibus = Lybicensibus.
44 contradicione = contradictione.
50 septuaghesimo = septuagesimo.
51 ascencionis = ascensionis.
Peder Sture og Sigvard Jensen til alle, hvem dette brev når, hilsen evindelig med Gud.
Det skal være åbenbart for alle, såvel efterkommere som nulevende, at vi erkender, at vi formedelst lovlig gæld i sandhed står i skyld og gæld til den forstandige mand Jens Strangesen nærværende brevviser for otte mark lødigt sølv, nemlig i sterlinger og lybske penge, gode og gængse, som vi eller vore arvinger ubetinget skal betale ham eller hans arvinger om fulde to år fra dato til den påfølgende mikkelsdag i rede penge og ikke i nogen andre værdier uden al svig eller listige påfund. For denne pengesum pantsætter vi ham insolidum med dette brev vor gård, kaldet Lundergård, i Vennebjerg herred i Kristi sogn med to trækdyr og en halv læst korn, kaldet »holdskorn«, med alle gårdens rørlige og urørlige tilliggender, vådt og tørt, hvor end det er beliggende, nært eller fjernt uden undtagelse, hvorledes det end benævnes, sammen med en øde jord på Ryrikstorp mark, hvoraf der i gammel tid svaredes tre pund korn i afgifter, og tillige med jord på Gjurup mark, hvoraf der årligt ydes seks skæpper havre i biskopsgave, samt et fiskevand i Liverå, på folkemålet kaldet »ålegårdssted«, idet vi giver ham fuldmagt til at oppebære de årlige indtægter og afgifter, tjenesteydelser samt alle de med rette herfra hidrørende indkomster, nu og i fremtiden, og også til at indsætte og udsætte landboer på samme, som han finder det mest formålstjenligt, alt inden for fornævnte termin, og til frit at råde over den til sit brug, med den forhåndsaftale, at hvis fornævnte sum penge ikke betales ham eller hans arvinger af os eller vore arvinger til den fastsatte termin – det ske ikke – da skal samme Jens frit oppebære alt det, der hidrører fra samme, som er nævnt ovenfor, uden at det skal fradrages i gældens hovedstol, indtil oftnævnte pengesum fuldt ud betales ham eller hans arvinger af os eller vore arvinger. Yderligere forpligter vi os eller vore arvinger til på ingen måde at undlade at kundgøre ham eller hans arvinger på sidste Vendsyssel sysselting før en sankt Hans dag i det år, hvor vi måtte ville indløse fornævnte gård til en mikkelsdag. Fremdeles lover vi fast, at vi eller vore arvinger ubetinget og uden nogen indsigelse skal holde ham eller hans arvinger fuldt ud skadesløse for de bygninger, hvormed han måtte forbedre fornævnte gård, i overensstemmelse med fire gode mænds kendelse, som hertil udmeldes af begge parter. Iøvrigt forpligter vi os og vore arvinger til at hjemle ham og hans arvinger fornævnte gård med alle dens ovennævnte tilliggender og at frigøre den fra tiltale og indsigelse fra hvemsomhelst i overensstemmelse med landslov. Til vidnesbyrd og fastere sikkerhed herfor er vore segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de gode mænd, nemlig Thomas Nielsen og Jens Asgotsen. Givet i det Herrens år 1375 dagen før Kristi himmelfartsdag.
Kristi himmelfartsdag faldt i 1375 på 31. maj.