© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Hanserec.:
<1> .....
<2> Item se pleint Adam Stable, citezeinet mercer de Londres, qe come lan de nostre dit seignour, le roi, 45 le dit Adam mannda Iohan Palmer, son apprentiz, a Skone, pur achatre harang, la ou chescun dautre nacion est frank pur saler illoeques son harang, le dit Iohan ne feut soffert pur saler harang illeoqges, mais feut destorbe et deffendu par le governour et ministres del dit lieu: attort et damages du dit Adam de 40 livre. ♦ Et a mesme le temps vient un, Thomas Honstede, seignour du chastel de Falsterbothe, al dit Iohan, profrannt de lui vendre harang sale, et a meillour marche, qil <n>el ferroit saller mesmes. ♦ Et sur ce lui amena al dit chastel, pur aver viewe del dit harang; et feurent accordez davoir harang pur 47 livre. ♦ Les qeux le dit Iohan bailla a dit Thomas in continent, pur ce qil ne voleit lesser le harang hors del dit chastel, qil avoit devant son paiement; et le dit Thomas promyst pur envoyer le harang, issint achate a Skone, le tierce iour en siwant. ♦ A quel iour le dit Iohan attendi le dit harang, et puis qil ne feut envoie, come covenant feut, sen ala a dit chastel, pur savoir la cause, pour qoi il navoit le dit harang al iour assis. ♦ Et qant il feut venuz a dit chastel, il ne poet avoir entree, ne parlannce ove le dit Thomas, mes feut comande daler dilloeges, et grevousement manasse pur sa demoere: attort et damages du dit Adam de 100 livre, dont il prie remedie.
<3> Item en mesme la manire se pleint Rauf Knyghton et Iohan Southam, citezeins de la dite cite, di ceo, que a mesme le temps lur vadlet, Thomas Salesbury, feut desturbe de saler harang, a tort et lour damages de 20 livre, et feut desceu par le dit Thomas Hunsted de 24 livre, les geux il luy paia pur harang en la manire avantdit. ♦ Et le dit summe lui est uncore detenue ensemblement ove son bargayn: a tort et a les damages des ditz Rauf et Iohan Southam de 50 livre, dont ils priont remedie.
<4> Item se pleint Nicholas Tayllour de Salesbury de ceo, qe a mesme le temps son vadlet feut destorbe de saler harang a Skone, a tort et ces damages de 100 livre; et feut auxi desceu par le dit Thomas Hunstede de 100 livre, qeux il luy paia pur harang, issint ge la dite summe est uncore a ly detenue ensemblement ou son bargayn: a tort et damages du dit Nichol de 200 livre, dont il prie remedie.
<5> .....
<1> .....
<2> Item beclaecht hem Adam Stable, burgher ende merchier van Lonnen, dat hoe int 45. iaer van onsen heeren, den coninc, de vorseide Adam zendde Ian Palmere, zinen leercnape, te Schonen, omme te copene harinc, daer elke andre nacie vry es te zoutene haren harinc, men wilde den vorseiden Ianne niet ghedoghen daer zinen harinc te zoutene, maer was hem verboden bi den gouvernerre ende officiers van der vorseiden stat met onrechte; dat den vorseiden Adame scaedde 40 £. ♦ Ende ter zelver tiit quam een, Thomaes Honsteide, heere van den casteele van Falsterbo, toten vorseiden Ianne, ende presenterde, hem te vercopene harinc ghesauten ende betren coop, danne hiis zelve zoude zauten. ♦ Ende hier up hi leeddene ten vorseiden castele, omme te ziene den vorseiden harinc; ende waren eens, dat hi den harinc hebben zoude omme 47 £. ♦ De welke 47 £ Ian vorseid betaelde den vorseiden Thomase stappans, omme dat hi den harinc niet ne wilde laten doen uten castele, voor dat hi ziin ghelt hadde; ende de vorseide Thomaes belovede, Ianne den harinc, dien hi ghecocht hadde, te zendene te Schone bin den darden daghe daer naer. ♦ Ten welken daghe de vorseide Ian verbeidde omme den harinc, ende als hem de harinc niet ghesend was, also hem belooft was, hi ghinc ten vorseidem castele, omme te wetene, waer omme hem ziin harinc niet ghesend ne was te zinen daghe. ♦ Ende als hi cam ten castele, men ne wildene niet inlaten, noch hi en mochte Thomase niet ghespreken, maer hem was gheheeten van daer gaen, ende was grievelike ghedreecht omme ziin letten met onrechte. ♦ Ende daer of de vorseide Adam scade heift van 100 £, dies hi bidt omme remede.
<3> Item in der zelver maniere beclaecht hem Rauf Knyghton ende Ian Southam, burghers in de vorseide citet, van dien, dat ter zelver tiit haar lieder cnape, Thomas Salesbury, hem was verboden harinc te zoutene met onrechte, dat hem scaedde 20 £, ende was bedroghen bi den vorseiden Thomas Honstede van 24 £, de welke hi hem betaelde vor harinc in der manieren, dat vorseid es. ♦ Ende de vorseide somme heift hi hem noch onthouden metgaders zinen vorworde met onrechte. ♦ Dat den vorseiden Rauf ende Ianne scaedde 50 £ Ingelsche, daer of zii bidden omme remede.
<4> Item beclaecht hem Nicolays Taillour van Salesbury van dien, dat ter zelver tiit zinen cnape was verboden harinc te zoutene te Sconen met onrechte, ende dat hem scaedde 100 £; ende was alsghelike bedroghen van den vorseiden Thomas Hunsteden van 100 £, de welke hi hem betaelde vor harinc, de welke somme hi hem noch heift onthouden metgaders zinen vorworden met zinen onrechte. ♦ Ende dat den vorseiden Nicolaise scaedde 200 £, dies hi bidt omme remede.
<5> .....
28 <n>el] vel Hanserec.
<1> ...
<2> Fremdeles klager Adam Stable, borger og købmand i London, over, at da den fornævnte Adam i vor fornævnte herre kongens 45. regeringsår sendte Johan Palmer, sin lærling, til Skåne for at købe sild – der hvor enhver fra en anden nation frit kan nedsalte sin sild –, blev det ikke tilladt den fornævnte Johan at salte sild dér, men det blev forhindret og forbudt af fogeden og hans svende på det fornævnte sted: til tort og skade for den fornævn te Adam til et beløb af 40 pund. Og ved samme tid kom en Thomas Honstede, herre på borgen Falsterbo, til den fornævnte Johan og tilbød at sælge ham nedsaltede sild og det til en billigere pris, end han selv kunde nedsalte dem for. Og derpå førte han ham til den fornævnte borg, for at han kunde besigtige den fornævnte sild, og de enedes om, at han skulde have silden for 47 pund, hvilke 47 pund den fornævnte Johan straks betalte den fornævnte Thomas, fordi han ikke vilde lade silden komme ud af borgen, førend han havde fået sin betaling. Og den fornævnte Thomas lovede Johan at sende den således købte sild til Skåne inden trediedagen derefter. På denne dag ventede den fornævnte Johan på den fornævnte sild, og da den ikke som aftalt blev sendt, gik han til den fornævnte borg for at få at vide, hvorfor han ikke fik silden på den fastsatte dag. Og da han var kommet til den fornævnte borg, kunde han ikke få adgang eller lejlighed til at tale med den fornævnte Thomas, men fik befaling om at forføje sig bort og hårdt truet for at opholde sig dér: 100 pund i tort og skade for den fornævnte Adam.
<3> Fremdeles på samme måde klager Radulf Knighton og John Southam, borgere i den fornævnte by, over, at deres tjener Thomas Salisbury ved samme tid med urette blev forhindret i at nedsalte sild, med en skade for dem på 20 pund, og han blev af den fornævnte Thomas Honstede bedraget for 24 pund, som han betalte ham for sild på den nævnte måde. Og den fornævnte sum bliver stadig sammen med hans tab forholdt ham: 50 pund i tort og skade for de fornævnte Radulf og John Southam, hvilke de beder om erstatning for.
<4> Fremdeles klager Nicholas Taylor fra Salisbury over, at hans tjener ved samme tid med urette og til skade for ham til et beløb på 100 pund blev forhindret i at nedsalte sild i Skåne; og han blev ligeledes af den fornævnte Thomas Honstede bedraget for 100 pund, som han betalte ham for sild på den måde, at den fornævnte sum stadig sammen med hans køb bliver forholdt ham: 200 pund i tort og skade for den fornævnte Nicholas, som han beder om erstatning for.
<5> ...
I den her udeladte § 1 omtales John Warde, mayor i London. Dette embede beklædte han fra 1375 28. oktober, Hans. UB. IV 214 note 1 med henvisning til Munim. Gildhal. London. III 424.