Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Hvitfeld IV:

Aar 1376 til Aaleholm/ tisdagen effter Inuocauit forbandt hertug Bugislaff/ hertug til Stetin/ første til Ryen/ Pomern/ Cassuben/ oc vdi Venden en herre/ sig til kong Oluff aff Danmarck/ kong Haagen til Norge oc Suerig/ til dronning Margrete/ dronning vdi Norrig oc Suerige/ oc til Danmarckis rige/ at hand skal vere dennem tienlig oc behielpelig vdi all deris nød/ oc vdi all krig/ at ville dennem bistaa/ aff all mact/ oc vil bliffue hos dennem/ oc aldrig beuare sig met nogen fremmede/ kongen ere imod/ men vil vere hannem behielpelig/ huor hand haffuer ibehoff/ oc nøden tilsiger/ til all tid/ aff all hans mact/ huor hannem fornøden er. ♦ Ydermere all den tieniste wi ere hannem plictige/ for det førstendomme Ryen skyld/ som wi haffue aff hannem til læn/ den skal wi beuise hannem aldelis/ huad wi hannem plictig ere/ met all troskaff. ♦ Til disse forskreffne styckers vidnesbyrd/ henge wi vort indsegle for dette breff/ ♦ Her offuer haffuer veret greff Iohan aff Gudskow/ Claus Colner/ Engelke Mandiffuel/ Henning von Pentz riddere/ oc Suante Hasse/ vor marskalck/ vebnere/ oc andet gaat folck/ som tro ere værde. Datum ut supra.

År 1376 til Ålholm tirsdag efter Inuocauit forpligtede hertug Bugislav, hertug af Stettin, fyrste af Rügen, Pommern og Kassubien og herre i Venden, sig over for kong Oluf af Danmark, kong Håkon af Norge og Sverige, dronning Margrete, dronning i Norge og Sverige, og over for Danmarks rige til, at han skal være dem til tjeneste og hjælp i al deres nød, og til af al magt at ville bistå dem i enhver krig og vil blive hos dem og aldrig give sig af med nogen fremmed, som kongen er imod, men vil være ham til hjælp, hvor han har det behov, af al sin magt, hvor der er brug for ham, og nøden til enhver tid kræver det. Ydermere hvad angår al den tjeneste, som vi skylder ham for fyrstendømmet Rügen, som vi har i len af ham, skal vi yde ham den fuldt ud med al troskab, således som vi er pligtig dertil over for ham. Til vidnesbyrd om disse ovenanførte artikler hænger vi vort segl under dette brev i nærværelse af grev Johan af Gützkow, Nicolaus Köller, Engelke Manteuffel, Henning v. Pentz, riddere, og Svante Hasse, vor marsk, væbner, og andre gode, troværdige mænd. Givet som ovenfor.