Rådmændene i staden Lübeck til de hæderværdige og gode mænd, deres venner, de herrer rådmænd i Danzig, stedse redebonne tjenester i oprigtigt venskab.

På samme måde som vi forlængst har underrettet Eder, gode mænd, om, således stræber vi med dette brev stadig efter, at I skal vide, at kongen af Sverige anstrenger sig for at berøve os og hansekøbmanden de friheder og privilegier, vi har haft fra gammel tid og har erhvervet med stor møje og med svære udgifter, idet han søger en anledning ved at pådutte os forseelser, som vi på ingen måde er skyldige i. Derfor har vi og andre søstæder i vort nabolag flere gange haft vore udsendinge hos ham, men vi har hidtil ikke udrettet noget som helst, hvorfor vi beder om Eders råd og hjælp. Men vi og andre stæder i vort nabolag har allerede flere gange haft rådslagninger indbyrdes ved at holde dagtingninger herom, hvad der måtte være rådeligt og nyttigt at gøre-angående det fornævnte, og på grund af Eders, vort og hansekøbmandens fælles tarv har vi endrægtigt bestemt følgende: For det første, at hverken tønder eller salt skal udføres fra fornævnte stæders havne. Men brød og øl kan udføres i begrænset omfang. Fremdeles at ingen stad på nogen måde måtte tillade, at rug, malt, mel, humle eller noget andet gods eller hvilke som helst andre handelsvarer, som skal føres til Danmark, Skåne, Sverige eller Norge, måtte føres ud til farvandene. Men hvis en stad giver tilladelse til, at dette gods må føres andetstedshen, skal den sørge for, at det sikres den ved fuld garanti og sikkerhed, at dette gods på ingen måde når frem til fornævnte lande, nemlig således at hvis nogen som helst foretager sig noget i modstrid med dette, skal han for forseelsen bøde den dobbelte værdi af det gods, han havde udført, til stædernes tarv i fællesskab, for hvilket den stad, som havde modtaget denne sikkerhedsstillelse, skal stå til ansvar, og desuden skal den, som forser sig, være berøvet sin ære, således at han ikke som før kan stå til ansvar som en god mand. Fremdeles at ingen borger eller gæst under trusel om bøde på ti mark sølv skal drage eller sejle fra stædernes havne til Skåne for at salte sild, således at der hverken bliver saltet sild i Skåne eller andetsteds ved Danmarks eller Sveriges kyst. Af den grund beder vi sammen med de andre stæder Eder indtrægende om, at også I af hensyn til hansekøbmandens ære og tarv ligeledes sørger for, at fornævnte urokkeligt overholdes. I skal ligeledes vide, at forholdene på havet begynder at te sig forunderlig dårligt, og nogle skibe er allerede blevet udplyndret i Øresund og andetsteds. Vi er bange for, at der i fremtiden ud over det røvede gods både bliver tale om drab på mænd og værre onder, medmindre der i tide ved råd og handling bliver truffet forholdsregler til modværge. Men eftersom disse tab i lige grad truer Eder og os og hansekøbmanden, beder vi Eder omhyggeligt om, at I så hurtigt som muligt både tilføjer Eders råd og ligeledes rent faktisk Eders hjælp til dette modværge. Men hvis og så snart vi muligvis måtte erfare noget bedre, vil vi gerne vedvarende betro det til Eder, agtværdige mænd. Og vi beder om, at Eders svar på det fornævnte tilskrives os uden tøven gennem denne udsending. Lev vel og byd i tillid over os. Givet under vort sekret på den hellige jomfru Margretes dag o.s.v.