Til vore såre kære søn i Kristus Oluf, Danmarks berømmelige konge, og til vor såre kære datter i Kristus Margrete, Norges berømmelige dronning, hilsen og apostolisk velsignelse.

Denne Eders helstøbte hengivenhed, som I nærer til os og den romerske kirke, kræver, at vi udstrækker den sædvanlige velvilje og kærlighed til det, som vi ved i medfør af hengivenheden er til behag for Eders ønsker. Da derfor, således som en ansøgning, der er forelagt os på Eders vegne, høje konge og dronning, indeholdt, kong Valdemar af Danmarks - berømmelig ihukommelse -, Din bedstefaders, søn og konge, og Din faders, datter og dronning, og dronning Helvig af Danmarks, Din bedstemoders, søn og konge, og Din moders legemer, datter og dronning, således som de, mens de levede, havde befalet og valgt, har været og er begravet i kapellet på borgen Vordingborg, Roskilde stift, og i Esrom kloster af cistercienserordenen i nævnte stift, og gudsdyrkelsen i nævnte kapel på grund af tidens ondskab mindskes og aftager alt for meget, og fornævnte kloster trues af temmelig alvorlig ødelæggelse, og I af den grund ønsker at opgrave fornævnte legemer eller samme konge og dronnings ben derfra og overføre dem til klostret i Sorø af fornævnte orden og i fornævnte stift, hvilket kloster for øjeblikket er det mest berømte, og hvor der stedse fromt og højtideligt gøres tjeneste for Gud med gudstjeneste og andet, og gudsdyrkelsen vedvarende øges, og med tilbørlig højtidelighed sammesteds henlægge dem under de mindesmærker eller i de gravmæler for - berømmelig ihukommelse - Eders konger og dronninger af Danmark og denne konge og dronnings forfædre, hvis legemer eller ben er begravet i samme kloster i Sorø eller i dette klosters kirke, giver vi velvilligt samtykke til Eders ønsker i denne henseende og bevilger Eder, høje konge og dronning, med dette brevs ordlyd af særlig nåde tilladelse til at foretage det fornævnte, uden at samtykke fra en anden er fornødent og uanset alle apostoliske bestemmelser og privilegier og sædvaner, som strider herimod, samt fornævnte konge og dronnings sidste viljer eller testamenter, som vi ellers vil skal forblive ved magt. Intet menneske må bryde dette vort tilståelsesbrev el ler i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Anagni den 10. september i vort syvende (pontifikats)år.