Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn (Gerhard), provst ved kirken i Güstrow, Kammin stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Konrad Popelvitz, gejstlig i Roskilde stift, har klaget til os over, at Kristian Makup, Martin og Johan, kaldet v. Schlawitz, brødre, Nicolaus og Jakob, kaldet Ziegenbart, brødre, Ludolf og Nicolaus, kaldet Smakal, brødre, lægmænd i nævnte stift, idet nogle medskyldige i denne sag har sluttet sig til dem, under tilsidesættelse af gudsfrygten med forbrydererisk forvovenhed ubesindigt har lagt voldelig hånd på ham lige til blodsudgydelse. Men da nævnte klager, som han forsikrer, med rette er bange for magten hos nævnte forbrydere, og ikke i sikkerhed kan møde dem i staden eller stiftet Roskilde, pålægger vi Dig, gode søn, ved apostolisk brev, at Du, hvis det forholder sig således, offentligt erklærer dem for bandlyst og sørger for, at de strengt undgås af alle så længe, indtil de på passende måde gør fyldest over for den, der har lidt uret, og de med vidnesbyrd i Dit brev kommer til det apostoliske sæde for at blive løst. Men hvis de vidner, som bliver udmeldt, undslår sig af hensyn til gunst, had eller frygt, skal Du under trussel om lignende straf uden at give adgang til appel tvinge dem til at aflægge vidnesbyrd om sandheden. Givet ved S. Pietro i Rom den 15. oktober i vort andet pontifikatsår.